Fransk anklager: Her er manden bag angrebet i Nice

Fingeraftryk afslører den formodede gerningsmands identitet.

Mohamed Lahouaiej Bouhlel.

Det er navnet på den formodede gerningsmand, som torsdag aften dræbte 84 mennesker, da han kørte en hvid lastbil gennem en større menneskemængde på promenaden i den sydfranske by Nice.

Flere medier har dagen igennem spekuleret i, om den 31-Ã¥rige tuneser var manden bag angrebet, og det bekræfter den offentlige anklager i Paris, Francois Molins, pÃ¥ et pressemøde fredag eftermiddag.

Identificeringen er sket ved fingeraftryk, oplyser Francois Molins.

Mohamed Lahouaiej Bouhlel var særdeles kendt af politiet, og han blev tidligere i 2016 dømt seks måneders fængsel for vold.

Ikke kendt hos efterretningstjenesten

Selvom politiet ofte har fÃ¥et anmeldelser om trusler, tyveri og vold, var Mohamed Lahouaiej Bouhlel ikke kendt af efterretningstjenesten, og den formodede gerningsmand var ifølge den offentlige anklager heller ikke radikaliseret.

Mohamed Lahouaiej Bouhlel var skilt fra sin kone og har børn. Politiet i Nice har anholdt ekskonen, oplyser Francois Molins, og hun skal nu afhøres.

Derudover har politiet foretaget ransagninger på to adresser i byen, hvor der er fundet flere dokumenter og computerudstyr, som nu skal gennemgås.

Ingen har ifølge aklageren taget skylden for angrebet, men det formodes, at en terrororganisation står bag.

Arbejdede normalt som bud

Francois Molins fortsatte derefter med at gennemgå, hvad anklagemyndigheden ved om angrebet.

Mohamed Lahouaiej Bouhlel arbejdede normalt som bud. Han skulle have lejet den hvide lastbil mandag 11. juli. Bilen skulle være afleveret om onsdagen, men det blev den ikke.

Under angrebet formÃ¥ede han at køre omkring to kilometer ned ad promenaden i Nice. Undervejs skød han mod tre politibetjente, som prøvede at stoppe ham.

- Lastbilen fortsatte 300 meter. Til sidst fandt politiet føreren død på passagersædet, sagde Francois Molins.

I lastbilens førerhus fandt politiet flere automatvåben, en granat, en telefon og flere dokumenter.

202 er sÃ¥ret efter angrebet i Nice, heraf 52 alvorligt, oplyser anklageren i Paris pÃ¥ pressemødet. Foreløbig er 84 døde. Af dem er ti børn og teenagere, siger anklageren, François Molins