Udland

Dansker er en af hjernerne bag helt ny Nato-drone

Dansk F16-pilot er med i udviklingen af fem nye Nato-droner.

Når Nato fremover skal deltage i missioner med ubemandede fly – også kaldet droner – så har den danske kaptajn og F16-pilot Kresten Høst Jensen haft en stor finger i med spillet.

Han har nemlig været med til at udvikle Nato’s nye overvågningsfly, den såkaldte RQ-4B Global Hawk Block 40-model, som i fremtiden bliver en vigtig del af Nato’s missioner.

- Det er et strategisk efterretnings- og overvågningsfly, som på lang afstand vil kunne overvåge store jordområder på én gang, i alt slags vejr, 24 timer i døgnet, fortæller Kresten Høst Jensen til TV 2.

- Det er helt fantastisk, at vi nu kan producere efterretninger internt i alliancen. Det bliver en støtte for alle 28 medlemslande på én gang, fortæller han.

De fem nye droner ventes at være fuldt færdigudviklet og klar til brug i løbet af 2017-2018.

Hør Kresten Høst Jensen fortælle om dronen og kom helt tæt på både flyet og dets kontrolsystemer i videoen ovenfor.