OVERBLIK: Det ved vi om angrebet på politifolk i Dallas

Fem betjente er dræbt af snigskytter under demonstration i Dallas i Texas. Her er, hvad vi ved.

Fem politifolk blev dræbt og yderligere syv såret af skud i Dallas, Texas, torsdag aften lokal tid. Skuddene blev affyret i forbindelse med en demonstration, hvor deltagerne protesterede mod politifolks drab på to afroamerikanske mænd tidligere denne uge.

Her er, hvad vi ved:

* Fem betjente er dræbt

* Syv betjente er såret, to civile er ligeledes kommet til skade

* Mindst to betjente er i kritisk tilstand

* Snesevis af skud blev hørt - vidner siger op mod 20 skud

* Skytten befandt sig på højtliggende sted i et parkeringshus, hvorfra han formåede at ramme de i alt 14 mennesker med skud.

* En fjerde person har befundet sig i en skudveksling med politifolk ved en garage. Han blev dræbt af politiets bomberobot efter tre timers forhandlinger med politiet. Amerikanske medier oplyser, at det drejer sig om den 25-årige Micah Xavier Johnson. Han var soldat af reserven, siger en amerikansk regeringskilde ifølge Reuters.

* Manden sagde, at han ville dræbe hvide betjente, oplyser politichefen i Dallas, David Brown, på et pressemøde fredag morgen lokal tid.

* I alt er tre personer anholdt. 

* Den første af de fem dræbte betjente var den 43-årige Brent Thompson. En anden af de dræbte var Patrick Zamarripa. Navnene på de andre betjente er endnu ikke offentligjort.

* Tidligt i forløbet cirkulerede forlydender om, at gerningsmændene skulle have placeret bomber flere steder i Dallas, men dette afkræftede politiet efter en omfattende gennemsøgning af den centrale del af byen.

*  Skytten fra Dallas havde ikke forbindelse til terrororganisationer i hverken USA eller udlandet, siger Det Hvide Hus' talsmand Josh Earnest ifølge Reuters.

OVERBLIK: Kort over de seneste skudepisoder i USA