Udland

Det vil Nato-landene beslutte på topmøde

Nato står over for trusler fra både øst og syd, og på denne uges topmøde skal der træffes historiske beslutninger. 

Mens der indkaldes til EU-topmøder den ene måned efter den anden, er det en helt anden sag med møder i forsvarsalliancen Nato. Her samles landenes stats- og regeringschefer kun hvert andet år - men så er der til gengæld også mange sager at tage stilling til.

På dette års topmøde i Polens hovedstad, Warszawa, skal Nato-landene slå søm i beslutninger om alt fra mere afskrækkelse af Rusland og bekæmpelse af terror til et tættere samarbejde med EU og landenes forsvarsbudgetter.

Her følger et overblik over de vigtigste beslutninger på dette års Nato-topmøde.

Afskrækkelse af Rusland

På det seneste topmøde i Wales i 2014 var Nato’s anspændte forhold til Rusland allerøverst på dagsordenen i kølvandet på Ruslands ulovlige annektering af halvøen Krim og konflikten i Ukraine.

Ruslands aggressive adfærd kom som et chok for mange lande. Men i dag er erkendelsen af, at man skal leve med det nye trusselsbillede, gået op for alle, og også på dette års møde i Warszawa er forholdet til russerne ét af de vigtigste punkter på dagsordenen.

På topmødet vil landene formelt blive enige om at udstationere i alt 4000 soldater på mere eller mindre permanent basis i Estland, Letland, Litauen og Polen. Dette er et af de mest konkrete tiltag, som bliver vedtaget ved topmødet. Danmark har tilkendegivet, at man ønsker at bidrage med op til 200 soldater til missionen i Estland, som vil blive ledet af Storbritannien.

USA kommer til at sende 1000 mænd til Polen, mens Tyskland står for udstationeringen til Litauen og Canada til Letland i samarbejde med andre Nato-nationer.

Nato-landene fortsætter altså med at opruste mod øst for at sende signaler til den russiske præsident, Vladimir Putin, om, at man ikke kan løbe om hjørner med dem. Det giver samtidig Nato’s østlige medlemslande, der grænser op til Rusland, en forsikring om, at hele alliancen står bag dem.

Tættere samarbejde med EU

Nato og EU er to institutioner, som begge har hjemme i den belgiske hovedstad, Bruxelles. Men ikke desto mindre er samarbejdet mellem de to organer ikke det mest veludviklede. I lyset af flygtningekrisen, som for alvor ramte Europa i slutningen af 2015, har både EU og Nato fået øjnene op for, at der er mange dagsordner, hvor de i højere grad kan bruge hinanden og arbejde tættere sammen. Blandt andet hjælper Nato i dag EU med at bekæmpe menneskesmuglere i Ægæerhavet, mens forsvarsalliancen også har planer om at øge støtten til EU’s Operation Sophia i Middelhavet ud for den libyske kyst.

På topmødet har Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, og EU-toppen underskrevet en fælles erklæring om at øge samarbejdet. De tættere bånd mellem EU og Nato skal også udnyttes, når det eksempelvis kommer til kampen mod cyberangreb, terrorisme og ustabilitet i EU og Nato’s nabolande.

Flygtningekrisen og terrorbekæmpelse

Nato vil være bedre til at hjælpe i de nabolande, som grænser op til medlemsnationerne. Det er blandt andet i de mellemøstlige lande og i Nordafrika. Det er fra disse lande, at mange migranter og flygtninge kommer mod Europa, og det er også her, at terrorgrupper som ISL opererer og sender terrorister ind i Europa.  

- Hvis vores naboer er stabile, er vi mere sikre, et et af Nato-generalsekretær, Jens Stoltenberg, velbrugte sætninger.

Konkret forventes Nato-lederne at blive enige om, at Nato-overvågningsfly kan hjælpe til i tyrkisk og internationalt luftrum i kampen mod ISIL. Derudover forventes der også konkrete beslutninger om, at Nato fremover vil hjælpe med at træne irakiske officerer, så de kan blive bedre rustet til at bekæmpe ISIL. I dag træner Nato allerede irakiske officerer, men det foregår i Jordan. Nu vil de altså rykke træningen ind på irakisk jord.

Flere penge til forsvar

I Wales i 2014 blev det besluttet, at Nato-landene skal stoppe nedskæringer i forsvarsbudgetterne og i stedet hæve udgifterne til forsvar. Målsætningen er, at medlemslandene skal bruge to procent af deres BNP (bruttonationalprodukt) på forsvaret, og det mål skulle gerne være opfyldt i 2024. Det er især USA, der har været ude med riven efter sine europæiske allierede, da USA betaler omkring 70 procent af Nato-budget.

I dag er det kun fem Nato-lande, som opfylder kravet om de to procent af BNP. Ifølge Natos oversigt bruger Danmark kun 1,17 procent af BNP på forsvaret og er dermed langt fra i mål.

Fra dansk side er man ikke tilfreds med, at der kun fokuseres på summen af penge – og altså ikke, hvad pengene rent faktisk bruges på. Der arbejdes derfor aktivt på at få skrevet ind i topmøde-konklusionerne, at det også er væsentligt, hvad pengene bruges på.

Ukraine og Afghanistan

Nato’s stats- og regeringschefer vil også mødes med Ukraines præsident, Petro Poroshenko, samt holde møde med afghanske ledere og tale om Nato’s mission i det krigshærgede land.