Nato-lande vil skræmme Rusland endnu mere
Afskrækkelse er Natos nye våben mod Rusland. Også danske soldater skal bidrage til forsvarsalliancens nye plan.
Mere afskrækkelse af Rusland og flere soldater til Polen og de baltiske lande er nogle af de største temaer på det Nato-topmøde, som finder sted i Warszawa fredag og lørdag.
Og mødestedet kan næsten ikke blive mere symbolsk.
Det var nemlig her i den polske hovedstad - i Præsidentpaladset, hvor Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, fredag skal spise middag med Obama, Cameron, danske Lars Løkke og de øvrige stats- og regeringsledere – at den såkaldte Warszawapagt blev underskrevet for 61 år siden.
Pagten blev startskuddet til en militær alliance mellem de østeuropæiske kommunistlande og Sovjetunionen og blev set som det militære modstykke til den vestelige forsvarsalliance, Nato.
Med Berlinmurens fald og kommunismens sammenbrud blev Warszawapagten opløst i 1991, og de tidligere russisk styrede østlande - Polen, Ungarn, Bulgarien, Albanien og Tjekkiet – er sidenhen blevet fuldgyldige medlemmer af Nato-klubben.
I dag sidder disse lande så i de selv samme omgivelser og skal ved det to dage lange topmøde godkende nye tiltag, der skal holde russerne fra endnu engang at rykke ind på deres territorium.
- Vi har leveret en hurtigere, stærkere og mere parat alliance, siger Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, forud for topmødet.
- Vi har nu brug for at tage de næste skridt. Ved topmødet vil vi blive enige om yderligere at styrke vores militære tilstedeværelse i den østlige del af vores alliance, siger han.
Polen og Baltikum får mere beskyttelse
På topmødet vil Nato-lederne godkende en ny plan for at have mere eller mindre permanent udstationerede soldater i Polen og de tre baltiske lande, Estland, Litauen og Letland. Der bliver tale om én bataljon, cirka 1.000 soldater, i hvert af landene.
Fire af Natos medlemslande har meldt sig som såkaldte rammenationer til at stå for opgaven. Således vil USA få ansvaret for tropperne i Polen, Canada i Letland, Tyskland i Litauen og Storbritannien i Estland.
Danmark vil formentlig bidrage med et kompagni soldater (100-150 mand) til den britisk ledede mission i Estland. Også Frankrig, Holland og Norge ventes at komme med et bidrag, som et led i den plan, der skal give et modsvar til Putins aggressive opførsel over for Vesten. På topmødet ventes det, at endnu flere lande vil komme med deres bud på, hvad de kan bidrage med.
Hvordan detaljerne i den nye plan helt præcis skal skrues sammen ventes dog ikke at falde på plads under selve topmødet.
Der er stadig en del tekniske overvejelser, som der først kommer klarhed over efter topmødet, blandt andet i forhold til, hvilke lande der skal arbejde sammen, hvordan rotationen af tropperne skal være, og hvornår de fire bataljoner helt præcis forventes at være på plads.
Lige nu lyder meldingen, at planen skal være oppe at køre i starten af 2017.
Topmøde i skyggen af Brexit
Nato-topmødet er ligeledes det første store møde mellem EU-landene og den amerikanske præsident, Barack Obama, siden Storbritannien for to uger siden stemte nej til fortsat EU-medlemskab. Brexit bliver derfor også et stort tema blandt de mange stats- og regeringschefer.
Fra dansk side deltager både statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister Kristian Jensen og forsvarsminister Peter Christensen. I løbet af de to dage skal de på kryds og tværs af forskellige møder også diskutere kampen mod terrorisme og Islamisk Stat, Ukraine-krisen, et bedre samarbejde med EU, alliancens mission i Afghanistan og hvordan landene i højere grad kan ruste sig mod cyberangreb.