Özlem Cekics lillesøster overlevede angreb i Istanbul: Jeg græd bare
Hilal Cekic, 25, lillesøster til det tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic, skulle på ferie hos sin familie i Ankara.
For 25-årige Hilal Cekic, der læser til bygningsingeniør på DTU og er lillesøster til Özlem Cekic, tidligere folketingsmedlem for SF, var det et tilfældigt valg, der betød, at hun nu er hjemme hos sin familie i Ankara i Tyrkiet og ikke blandt ofrene for angrebet i Istanbul.
Hun var på vej fra Danmark på ferie i Ankara og mellemlandede tirsdag aften i Istanbul.
- Jeg så et slagsmål, og det så ud, som om politiet havde overmandet gerningsmanden. Jeg overvejede at gå udenfor, men i stedet blev jeg og skypede lidt med nogle veninder, og så gik jeg ned og satte mig ind i flyet til Konya. Hvis jeg var gået udenfor, var jeg måske blevet et af ofrene, siger Hilal Cekic i telefonen fra Ankara - sammen med sin storesøster Özlem Cekic kan hun nu holde ferie hos familien i Ankara.
Det slagsmål, Hilal overværede, var efter alt at dømme sammenstødet mellem den ene af selvmordsbomberne og en sikkerhedsvagt. Den ene af selvmordsbomberne blev overmandet af en politimand, inden han udløste sin bombe. Flere af de mennesker, der blev dræbt, blev ramt af skud affyret af de to selvmordsbombere, der udenfor lufthavnen skød på folk, inden de udløste deres bomber.
Bekymret
Hilals mor var meget bekymret for sin datter, da hun hørte om angrebet i Istanbul. Hun frygtede det værste, men kunne ikke komme i kontakt med sin datter, som sad i flyet, der skulle bringe hende videre til Konya.
- Min mor var helt ude af den, fortæller Özlem Cekic.
- Vi fik at vide, vi ikke kunne flyve videre, og at det var på grund af bagagen, fortæller Hilal Cekic.
Det sikreste sted af opholde sig i Atatürk-lufthavnen på det tidspunkt, var formentlig netop i et fly. Men da folk begyndte at åbne deres mobiltelefoner, opdagede de, at der havde været et angreb i lufthavnen, og at adskillige mennesker var døde.
- Folk var helt hysteriske, de begyndte at råbe og skrige, siger Hilal Cekic.
Hun fandt ud af, at hendes familie desperat havde prøvet at få fat i hende for at sikre sig, hun var i god behold.
- Min mor blev meget lettet, fortæller Hilal Cekic. Hendes storesøster Özlem lagde onsdag et opslag ud på Facebook, da familien i Ankara havde vået vished for, hun var i god behold.
- Jeg græder for de 41 dræbte (dødstallet er torsdag opjusteret til 43, red.), de 247 sårede og deres pårørende. Menneskeliv er menneskeliv. Uanset om de dræbte er muslimer eller ikke-muslimer, har de alle sammen været børn, ægtefæller, venner og kærester for nogen. Jeg er frygtelig ked af det i dag. Ligesom jeg var det, da terroren ramte Paris, Bruxelles, Ankara, København og mange andre byer, skrev Özlem Cekic blandt andet i Facebook-opslaget.
De voldsomme begivenheder ramte først Hilal Cekic senere - længe efter flyet til Konya endelig med stor forsinkelse var lettet fra lufthavnen i Istanbul.
- Det var først, da jeg landede i Konya. Jeg begyndte at græde. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Men det var ikke alle, der var lige så heldige som mig, siger en stadig tydeligt bevæget Hilal Cekic.
Først i dag, torsdag formiddag, nåede hun hjem til familien i Ankara, hvor både hun og hendes storesøster fortæller, at dagene også i Ankara er tunge for tyrkerne efter angrebet i Istanbul - folk frygter nye angreb.
- Stemningen er meget trykket. Folk bevæger sig væk fra store pladser, fortæller Özlem Cekic.