Udland

Stor, større, ENORM: Den nye Panamakanal åbner

Panamakanalen er historien om at gøre det umulige muligt og slå naturen. Nu har de gjort det igen. I dag indvies den nye Panamakanal.

Et af verdens allerstørste byggeprojekter nogensinde bliver større. Faktisk bliver kapaciteten fordoblet.

Men først spoler vi tiden 135 år tilbage.

Panama. 1881.

De første spadestik bliver taget til en opgave af nærmest utopisk størrelse. At ændre på naturens fordeling af land og vand. At forene Stillehavet med Atlanterhavet på midten og give en genvej til skibsfarten. At bygge: Panamakanalen.

En drøm

Den franske ingeniør Ferdinand de Lesseps har ansvaret for at få kanalen bygget. Lesseps er en verdensstjerne efter at have ledet arbejdet med at bygge en anden fantastisk kanal, Suez-kanalen, der forener Middelhavet med Det Røde Hav.

Men modsat Suez-kanalen, der primært skulle udgraves i fladt ørkenterræn, skal Panamakanalen graves, hugges og sprænges gennem uvejsom jungle, bjergmassiver og mudder.

En enorm gruppe arbejdere knokler med udgravningen, men bliver sat tilbage af blandt andet mudderskred og heftige oversvømmelser.

Det regner cirka ni måneder hver år i Panama. Arbejderne er foruden det slidsomme arbejde også særligt udsatte og plagede af myg og de tropiske sygdomme, de bærer på.

Omkring 22.000 mennesker dør i løbet at de første otte år af projektet - og i en kombination af desperation, skandaler og pengemangel må arbejdet skrinlægges.

Drømmen brast

I hele 15 år ligger projektet mere eller mindre stille, men gevinsten ved at kunne spare de i omegnen af 10.000 kilometer, ved ikke at skulle sejle syd om Sydamerika ved Kap Horn, lokker stadig.

Efter en turbulent tid med politiske forskydninger og befrielseskampe i regionen, hvor Panama løsriver sig fra Colombia med hjælp fra amerikanerne, køber USA sig ind i projektet, og i 1904 bliver det omfattende arbejde genoptaget.

Alligevel går der 10 år, og endnu 7000 arbejdere må lade livet, før en kanalen kan åbne for trafik i 1914.

Det første år passerer godt 1000 fartøjer de 80 kilometer kanaler, sluser og søer, der forbinder Atlanterhavet med Stillehavet.

26. juni 2016

I dag er en mærkedag i Panama. Et længeventet ønske er gået i opfyldelse. Panamakanalen er blevet større.

Ikke nok med at antallet af skibe, der passerer kanalen, er steget voldsomt siden åbningen i 1914. Det er størrelsen også.

De første mange år, kanalen var i brug, var størrelsen på sluserne, der kan fyldes med vand og hæve skibene fra et niveau til et andet, rigeligt store.

Sluserne er vitale for overhovedet at kunne krydse Panama. Kanalen ligger 26 meter over havoverfladen, så skibene skal først hæves og så sænkes i sluserne på den anden side for at komme igennem.

Hvert slusekammer er 305 meter langt, 33,5 meter bredt og 26 meter dybt. Derfor opstod begrebet ”Panamax”. Det kalder man skibe, der er bygget til lige akkurat være så store, at de kan passere kanalen.

Men skibe er blevet større. Eksempelvis har Maersks containerskib Emma Maersk målene 398 x 56 meter.

Panamakanalen måtte følge med udviklingen.

Derfor præsenterede præsidenten Martin Torrijos i 2006 projektet, der skulle gøre netop det.

Og når de bygger kanaler i Panama, bygger de stort. I stedet for bare at udvide den eksisterende kanal, har man valgt en række tiltag, der skal gøre passagen lettere.

Indsejlingen er gravet dybere og bredere, der er lavet en ny, bredere kanal parallelt med den gamle på dele af ruten, man har gravet sejlrenden i de naturlige søer dybere og lavet nye slusesystemer, som endda har et system, der kan genbruge vandet og på den måde spare energi, oplyser Canal de Panamá.

Dermed kan større og flere skibe sejle igennem kanalen. De nye mål på slusekamrene er 427 x 55 meters - ikke helt nok til Emma Maersk men til de fleste andre skibe.

- Dette er ruten, der forener verden, lød det fra Panamas præsident, Juan Carlos Varela ved dagens åbningsceremoni.

- Med denne udvidelse er Panamakanalen en vigtig spiller. Ikke kun på det regionale maritime marked men på verdensplan. Det kan betale sig at bruge kanalen. Kunder vil ikke bare spare tid men også penge, fordi kanalen forkorter distancen, siger Oscar Bazan, vicepræsident for planlægning og kommerciel udvikling i selskabet bag Panamakanalen, PCA

Selve byggeriet har taget otte år og kostet mere end 30 milliarder kroner.

Med den nye kanal forventer Panama, at skibstrafikken vil fordobles til cirka 28.000 fartøjer om året.