Brexit

EU-ekspert: Brexit-kaos kan udløse ny folkeafstemning for briterne

David Cameron siger, at der er én chance for at stemme om EU, og det er nu. Der kommer ingen ny chance senere. Marlene Wind fra KU er uenig.

Hvis folkeafstemningen torsdag ender med et britisk farvel til EU-samarbejdet, så er det sidste ord næppe sagt i den sag.

Det mener i hvert fald EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet, der forudser, at briterne efter et nej til EU bliver spurgt igen i en ny britisk folkeafstemning inden for et par år.

- Jeg tror, at det bliver ret kaotisk efter brexit, og så tror jeg, at det ender med en ny folkeafstemning, siger Marlene Wind om konsekvenserne af en mulig britisk exit fra EU-samarbejdet.

Enorm usikkerhed vil skabe kaos

Den britiske premierminister, David Cameron, siger, at "en folkeafstemning er en folkeafstemning", og at "et nej er et nej", og der kommer ikke en ny uanset resultatet.

- Det er en mulighed, at der kun kommer én gang i en generation, én gang i livet, og resultatet afgør, hvad der skal ske, har Cameron sagt under valgkampen.

Marlene Wind tror dog, at et britisk farvel til EU vil give halvandet til to år med "ret meget kaos" og svære forhandlinger mellem EU og briterne, hvor en ny britisk premierminister afløser David Cameron.

Storbritannien vil opleve "en gigantisk kapitalflugt", fordi banker og investorer ikke kan lide usikkerhed, og det vil føre til tab af arbejdspladser, mens usikkerheden raser om briternes fremtidige forhold til EU, mener EU-professoren.

Kan blive revet i tusind stykker

Men den afgørende faktor bliver, siger hun, om Skotland, der ventes at stemme klart ja til at blive i EU, bebuder en ny folkeafstemning om selvstændighed, fordi de ikke kan leve med et britisk farvel til det europæiske samarbejde.

- Hvis skotterne oven i alt det andet vil have en ny folkeafstemning om selvstændighed, så er det en britisk nation, der er revet i tusind stykker, siger Marlene Wind.

- Og det vil være for stort et nederlag både at skulle sige farvel til EU og Det Forenede Kongerige, siger hun.

EU-professoren siger samtidig, at hvis briterne ender med at stemme sig ud af EU, så skyldes det, at de europæiske ledere har svigtet EU-samarbejdet.

De taler det europæiske samarbejde ned og problematiserer beslutningerne, som om de ikke selv har haft noget med dem at gøre, mener Marlene Wind.

- Men beslutningerne kommer jo ikke fra oven ud af det blå. De har selv været med til at vedtage dem, og så må de jo også stå på mål for dem, siger hun.

Sådan bliver din pengepung ramt af britisk EU-exit

  1. Lavere renter til boligejerne

    De danske boligrenter bliver banket endnu længere ned efter det britiske farvel til EU. Det mener økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen.

    - De danske renter vil tordne ned. Nationalbanken vil være tvunget til at sænke renterne en eller to gange, og det vil få boligrenterne til at følge med ned. Det vil betyde, at vi får et gensyn med et fastforrentet boliglån til en rente på 2 procent i kurs 100, siger Per Hansen, der peger på, at også de variabelt forrentede lån får lavere renter, hvis briterne vælger at forlade EU.

    Han peger på, at de lavere renter på fastforrentede lån vil betyde, at mange boligejere med fastforrentede lån får muligheden for at lægge deres lån om til lån med lavere renter.

    Når renterne falder skyldes det, at mange professionelle investorer vil se den danske krone som en slags sikker havn for deres investeringer. Derfor køber de ind i danske kroner. Det får den danske krone til at stige i værdi. For at imødegå dette, ventes Nationalbanken at sætte renten yderligere ned, så det bliver dyrere for spekulanterne at eje de danske kroner.

    I tv-indslaget ovenfor kan du høre investeringsøkonom Per Hansen uddybe konsekvenserne for boligejerne ved det britiske ’nej’.

  2. Kan koste penge at have penge stående i banken

    Ligesom renterne spås at falde for boligejerne, er der også risiko for, at renterne på dine penge i banken, falder yderligere.

    Da renterne i forvejen lyder på et rundt nul for de fleste, der har penge på en bankkonto, betyder et yderligere rentefald, at det kan komme til at koste penge at have penge i banken. I hvert fald, hvis bankerne lader kunderne betale Nationalbankens minusrenter.

    - Jeg vil ikke udelukke, at vi kommer i en situation, hvor helt almindelige bankkunder med penge i banken kommer til at betale for at have pengene stående i banken, siger økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen. Dog minder han om, at der allerede er negative renter i Nationalbanken, uden at bankerne har turdet sende den regning videre til de danske bankkunder.

    Når danskerne risikerer at komme i en situation, hvor de skal betale penge for at have penge i banken, skyldes det en regel om, at de danske banker skal sætte deres overskydende kapital i Nationalbanken til Nationalbankens såkaldte indskudsbevisrente. Indskudsbevisrenten ligger allerede i minus 0,65 procent, og det er dermed allerede en underskudsforretning for bankerne at have penge stående i Nationalbanken.

    Sænker Nationalbanken renten til for eksempel minus 1 procent, er det muligt at nogle banker vil overveje at sende regningen videre til kunderne, som altså i stedet for nul procent i rente på opsparingen, skal betale for at have pengene stående.

    I tv-indslaget øverst kan du høre investeringsøkonom Per Hansen uddybe risikoen for, at du skal betale for at have penge stående i bankerne.

  3. Et bankrun i Danmark

    Den værste konsekvens af, at bankkunderne eventuelt kommer til at betale penge for at have penge i banken, er et såkaldt bankrun. Det betyder, at danskerne vil begynde at hæve deres penge i banken for i stedet at lægge dem hjem ’under hovedpuden’.

    - Hvis ikke bankkunderne er tilfredse med deres afkast i sådan en situation, så har vi en reel risiko for at få et bankrun i Danmark, og det vil bankerne meget gerne undgå, siger økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen og tilføjer:

    - Det er et skrækscenarie.

    Når et bankrun betegnes som et skrækscenarie skyldes det, at det risikerer at sætte dele af samfundet i stå, hvis ikke bankerne har penge at låne ud af. Et eventuelt bankrun vil ikke ske fra dag ét efter et eventuelt britisk EU-farvel, men er noget, der kan ske løbende i månederne efter, påpeger Per Hansen.

  4. Billigere shoppe-ture til London

    Til de, der er vilde med shoppe-ture til London eller fodbold-ture til England, er der rigtig gode nyheder. Det engelske pund er allerede blevet omkring 9 procent billigere alene på grund af risikoen for, at briterne træder ud.

    Nu, hvor briterne har stemt nej tak til EU, falder pundet ydreligere 10 procent. Sshoppeturen til London eller fodboldrejsen til Premier League er dermed blevet endnu billigere.

  5. Et ordentligt indhug i din pension

    Aktierne er allerede banket ned i den seneste tid på grund af frygten for et britisk EU-exit.

    Umiddelbart efter åbningen af det danske aktiemarked, falder de danske aktier 10 procent.

    Per Hansen mener dog ikke, at det betyder noget for aktiekurserne, hvis du er langsigtet.

    - På 10 års sigt tror jeg ikke, det betyder noget for aktiekurserne.

    Hos PFA Pension ser chefstrateg Henrik Henriksen tre mulige scenarier for aktiemarkederne ved det britiske EU-exit. Den første mulighed kalder han ’den lykkelige skilsmisse mellem briterne og EU:

    - hvis politikerne har vilje til at finde en pragmatisk løsning, kan det godt lade sig gøre uden stor dramatik. Der vil komme en vis negativ reaktion på markederne, men det er ikke noget, som nødvendigvis vil ramme væksten særlig hårdt på længere sigt – hverken i Storbritannien eller i resten af Europa, siger Henrik Henriksen.

    Den anden mulighed er, at briterne og EU efter et nej står hårdt overfor hinanden, men at et samarbejde bevares med ’knagen i krogene’.

    - Det vil skabe høj usikkerhed på investeringsmarkederne og give en lavere vækst i britisk økonomi, siger han.

    Den tredje og værste mulighed ved et britisk exit er, at flere lande efterfølgende vil følge Storbritannien ud af EU.

    Det værste nej-scenarium er, at andre lande følger Storbritannien og vil ud af EU, og at vi derfor får en opløsning af det europæiske samarbejde og euroen. Det er en udvikling, som i givet fald vil ske over tid, og vi vurderer, at det er det mindst sandsynlige scenarie, siger Henrik Henriksen og uddyber:

    - Det er svært at forudse, hvor negativt markederne vil reagere, men kønt bliver det ikke, og vi vil helt sikkert se kraftige fald på alle typer risikofyldte investeringer og en solid nedtur for britisk økonomi, siger Henrik Henriksen.​