Brexit

Ti ting du skal vide, hvis du vil snakke med om Brexit

To aktivister kysser i forbindelse med en demonstration mod Brexit.

Briterne skal stemme om landets fremtid i forhold til EU. Her har vi samlet en miniguide med svar på de mest almindelige spørgsmål.

Den 23. juni stemmer briterne om landets fremtid i EU. Skal landet blive i unionen eller melde sig ud?

For første gang nogensinde er et stort land på vej til at forlade unionen. Eneste fortilfælde er Grønland, som ikke rigtig kan sammenlignes.

Grønlands farvel til EU var ene og alene en indskrænkning det område hvor EU-retten gælder, fordi Grønland er i rigsfællesskab med EU-landet Danmark.

Der har i månedsvis været ført intense kampagner fra såvel tilhængere som modstandere af EU i Storbritannien, og nu hvor afstemningsdagen nærmer sig, viser meningsmålingerne dødt løb.

Her er en hurtig guide med de grundlæggende fakta om afstemningen.

Hvorfor hedder det Brexit?

"Brexit" er en sammentrækning af de to engelske ord Britain og exit. Det hentyder til et muligt britisk farvel til Den Europæiske Union - EU.

Ordet dukkede op for første gang i 2012 efter Europa i månedsvis havde beskæftiget sig med Grækenlands skæbne i EU - og mulighederne for et Grexit. 

Hvordan lyder spørgsmålet?

På stemmesedlen, som 45 millioner briter får muligheden for at sætte kryds på, står der følgende:

"Skal Det Forenede Kongedømme forblive medlem af Den Europæiske Union eller forlade Den Europæiske Union?"

Der er to svarmuligheder:

"Forbliv medlem af Den Europæiske Union"

"Forlad Den Europæiske Union"

Storbritannien har ligesom Danmark været medlem af EU siden 1973.

Sådan ser stemmesedlen ud.

Hvornår får vi svar?

Afstemningen den 23. juni begynder klokken 8.00 dansk tid og slutter klokken 23.00 dansk tid.

Der er i alt 382 valgdistrikter som skal tælles op, og optællingen begynder så snart afstemningen slutter.

De store tv-netværk vil ikke offentliggøre exit-polls på grund af dårlige erfaringer med, hvor retvisende de er. Så vi må vente til de første optællinger fra stemmestederne kommer ind. De ventes først at komme ind et stykke over midnat.

Det endelige resultat af afstemningen ventes at foreligge fredag morgen. Resultatet bliver læst op i rådhuset i Manchester omkring klokken ni fredag morgen, dansk tid.

Hvorfor stemmer briterne?

Den britiske premierminister David Cameron lovede vælgerne, at han ville holde en afstemning om Storbritanniens EU-medlemsskab, hvis han vandt valget i 2015.

David Cameron er selv tilhænger af EU, men han lovede vælgerne en afstemning på grund af den voksende EU-modstand i landet. Blandt andet krævede det EU-kritiske parti Ukip en afstemning med det argument, at de britiske vælgere ikke har haft en mulighed for at stemme om EU siden 1975.

Ifølge britisk lov skal premierministeren annoncere en folkeafstemning 16 uger før den holdes, og af frygt for at EU skulle rammes af endnu en flygtningekrise hen over sommeren, valgte David Cameron at annoncere afstemningen den 20 februar. 

Hvad sker der, hvis briterne stemmer sig ud?

Bil med reklame for EU-modstanderen Nigel Farage.

Hvis de britiske vælgere afgør, at Storbritannien skal forlade EU, har premierminister David Cameron sagt, at han vil aktivere Artikel 50 i Lissabontraktaten.

Oversat til dansk betyder det, at han vil orientere Det Europæiske Råd om briternes beslutning. Derefter har Storbritannien to år til at forhandle en aftale om, hvordan udmeldelsen skal foregår.

I to år skal briterne følge EUs regler, men landet måp ikke deltage i Det Europæiske Råds diskussioner og afstemninger i forhold til udmeldelsen.

Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne i de 28 EU-lande, samt rådets formand Donald Tusk og formanden for EU-Kommissionen Jean Claude Juncker.

Kort sagt skal briterne følge EUs regler i to år, men de må ikke være med til at tage beslutninger. 

Hvad der sker med de 73 britiske europaparlamentarikere, den britiske EU-kommissær og de tusindvis af britiske ansatte ved EU er endnu uklart. 

I Storbritannien vil en beslutning om at forlade EU sandsynligvis betyde, at premierminister David Cameron må træde tilbage.

En udmeldelse vil også få en lang række øvrige politiske og økonomiske konsekvenser, men hvordan de bliver afhænger af den aftale om udmeldelse, som briterne får forhandlet hjem.

Hvad sker der, hvis briterne bliver i EU?

Et ja til at blive i EU vil styrke den britiske premierminister David Cameron, og jo flere ja-stemmer jo bedre står han i britisk indenrigspolitik.

Hvis det kun bliver en meget smal sejr forudser flere britiske aviser, at han kan komme i vanskeligheder og at hans lederskab vil blive udfordret.

David Cameron kommer formentlig også til at lytte mere til nej-siden, når hans regering skal forhandle med EU i fremtiden - hvis sejren kun bliver smal.

På de ydre linjer vil det britiske EU-medlemsskab fortsætte, men med en række ændringer. 

I februar i år blev Storbritannien og EU nemlig enige om en række reformer, som den britiske premierminister, David Cameron, krævede for at anbefale, at Storbritannien bliver i EU ved den kommende folkeafstemning.

Aftalen træder i kraft, hvis briterne stemmer ja til at blive i EU. Ellers bortfalder den.

Den indebærer blandt andet, at lande uden for euroen ikke stilles dårligere end dem, der er med, og at ikke-eurolande ikke skal være med til at finansiere for eksempel redningsplaner for at stabilisere euroen, hvis den er i krise.

Samtidig undtages briterne fra EU's traktatfæstede ambition om løbende at udvikle en stadig tættere union med mere politisk integration.

Desuden kommer der nye regler for, hvilke velfærdsydelser - så som f.eks. børnepenge - Storbritannien skal udbetale til borgere fra andre EU-lande der bor og arbejder i landet.

Hvem vil blive?

Premierminister David Cameron er den mest prominente britiske EU-tilhænger.

Den mest markante ja-siger er den konservative premierminister David Cameron, han vil sandsynligvis miste sin position som landets leder, hvis briterne melder sig ud. David Cameron har imidlertid ikke hele sit parti bag sig.

David Cameron bakkes derimod op af Jeremy Corbyn, der er leder af det britiske socialdemokrati, Labour.

Også Londons nyvalgte socialdemokratiske borgmester Sadiq Khan støtter briternes fortsatte medlemsskab af EU.

Det samme gør størstedelen af den britiske finanssektor og erhvevsliv.

På den internationale scene anbefaler blandt andet Tysklands forbundskansler Angela Merkel og USAs præsident Barack Obama briterne at stemme for at blive i EU.

Hvorfor vil de blive?

Ja-siden mener, at et medlemsskab af EU giver Storbritannien nogle enorme fordele. Det er for eksempel nemmere at handle med de øvrige lande i EU, og den britiske økonomi kan gå en meget usikker fremtid i møde, hvis landet forlader EU. 

Hvis briterne bliver i EU kan landet stadig påvirke beslutningerne i unionen, men hvis vælgerne vil ud, bliver Storbritannien sat uden for indflydelse.

Ja-siden mener også, at Storbritanniens rolle i verden risikerer at lide skade, hvis landet forlader unionen, og at det på sigt vil skade nationens sikkerhed at melde sig ud. 

Hvem vil ud?

Londons tidligere borgmester Boris Johnson er en af de mest markante modstandere af EU.

Den konservative Boris Johnson, der er tidligere borgmester i London, taler for den fløj i sit parti der vil trodse premierminister David Cameron og ud af EU. 

I højrefløjspartiet UKIP, UK Independence Party, fører leder og medlem af Europaparlamentet Nigel Farage også kampagne for at få briterne ud af EU.

På den internationale scene taler USA's republikanske præsidentkandidat Donald Trump for at briterne skal ud af EU.

Hvorfor vil de ud?

Nej-sigerne mener, at Storbritannien bliver holdt tilbage af EU. Unionen har for mange regler og medlemsskabet er for dyrt i forhold til, hvad Storbritannien får ud af de penge der sendes til Bruxelles.

De ønsker også, at Storbritannien får fuld kontrol over sine grænser og får bedre styr på de mennesker som vil bo og arbejde i landet.

Desuden er der udbredt modstand mod den europæiske idé om at arbejde mod en stadigt tættere union, fordi nej-siden mener, at det kan skabe Europas Forenede Stater - og det ønsker de ikke.

Kilder: BBC, The Daily Telegraph, Sky News og Financial Times

Herunder kan du se, hvad et eventuelt britisk EU-exit vil betyde for en typisk privatøkonomi i Danmark.

Sådan bliver din pengepung ramt af britisk EU-exit

  1. Lavere renter til boligejerne

    De danske boligrenter bliver banket endnu længere ned efter det britiske farvel til EU. Det mener økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen.

    - De danske renter vil tordne ned. Nationalbanken vil være tvunget til at sænke renterne en eller to gange, og det vil få boligrenterne til at følge med ned. Det vil betyde, at vi får et gensyn med et fastforrentet boliglån til en rente på 2 procent i kurs 100, siger Per Hansen, der peger på, at også de variabelt forrentede lån får lavere renter, hvis briterne vælger at forlade EU.

    Han peger på, at de lavere renter på fastforrentede lån vil betyde, at mange boligejere med fastforrentede lån får muligheden for at lægge deres lån om til lån med lavere renter.

    Når renterne falder skyldes det, at mange professionelle investorer vil se den danske krone som en slags sikker havn for deres investeringer. Derfor køber de ind i danske kroner. Det får den danske krone til at stige i værdi. For at imødegå dette, ventes Nationalbanken at sætte renten yderligere ned, så det bliver dyrere for spekulanterne at eje de danske kroner.

    I tv-indslaget ovenfor kan du høre investeringsøkonom Per Hansen uddybe konsekvenserne for boligejerne ved det britiske ’nej’.

  2. Kan koste penge at have penge stående i banken

    Ligesom renterne spås at falde for boligejerne, er der også risiko for, at renterne på dine penge i banken, falder yderligere.

    Da renterne i forvejen lyder på et rundt nul for de fleste, der har penge på en bankkonto, betyder et yderligere rentefald, at det kan komme til at koste penge at have penge i banken. I hvert fald, hvis bankerne lader kunderne betale Nationalbankens minusrenter.

    - Jeg vil ikke udelukke, at vi kommer i en situation, hvor helt almindelige bankkunder med penge i banken kommer til at betale for at have pengene stående i banken, siger økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen. Dog minder han om, at der allerede er negative renter i Nationalbanken, uden at bankerne har turdet sende den regning videre til de danske bankkunder.

    Når danskerne risikerer at komme i en situation, hvor de skal betale penge for at have penge i banken, skyldes det en regel om, at de danske banker skal sætte deres overskydende kapital i Nationalbanken til Nationalbankens såkaldte indskudsbevisrente. Indskudsbevisrenten ligger allerede i minus 0,65 procent, og det er dermed allerede en underskudsforretning for bankerne at have penge stående i Nationalbanken.

    Sænker Nationalbanken renten til for eksempel minus 1 procent, er det muligt at nogle banker vil overveje at sende regningen videre til kunderne, som altså i stedet for nul procent i rente på opsparingen, skal betale for at have pengene stående.

    I tv-indslaget øverst kan du høre investeringsøkonom Per Hansen uddybe risikoen for, at du skal betale for at have penge stående i bankerne.

  3. Et bankrun i Danmark

    Den værste konsekvens af, at bankkunderne eventuelt kommer til at betale penge for at have penge i banken, er et såkaldt bankrun. Det betyder, at danskerne vil begynde at hæve deres penge i banken for i stedet at lægge dem hjem ’under hovedpuden’.

    - Hvis ikke bankkunderne er tilfredse med deres afkast i sådan en situation, så har vi en reel risiko for at få et bankrun i Danmark, og det vil bankerne meget gerne undgå, siger økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen og tilføjer:

    - Det er et skrækscenarie.

    Når et bankrun betegnes som et skrækscenarie skyldes det, at det risikerer at sætte dele af samfundet i stå, hvis ikke bankerne har penge at låne ud af. Et eventuelt bankrun vil ikke ske fra dag ét efter et eventuelt britisk EU-farvel, men er noget, der kan ske løbende i månederne efter, påpeger Per Hansen.

  4. Billigere shoppe-ture til London

    Til de, der er vilde med shoppe-ture til London eller fodbold-ture til England, er der rigtig gode nyheder. Det engelske pund er allerede blevet omkring 9 procent billigere alene på grund af risikoen for, at briterne træder ud.

    Nu, hvor briterne har stemt nej tak til EU, falder pundet ydreligere 10 procent. Sshoppeturen til London eller fodboldrejsen til Premier League er dermed blevet endnu billigere.

  5. Et ordentligt indhug i din pension

    Aktierne er allerede banket ned i den seneste tid på grund af frygten for et britisk EU-exit.

    Umiddelbart efter åbningen af det danske aktiemarked, falder de danske aktier 10 procent.

    Per Hansen mener dog ikke, at det betyder noget for aktiekurserne, hvis du er langsigtet.

    - På 10 års sigt tror jeg ikke, det betyder noget for aktiekurserne.

    Hos PFA Pension ser chefstrateg Henrik Henriksen tre mulige scenarier for aktiemarkederne ved det britiske EU-exit. Den første mulighed kalder han ’den lykkelige skilsmisse mellem briterne og EU:

    - hvis politikerne har vilje til at finde en pragmatisk løsning, kan det godt lade sig gøre uden stor dramatik. Der vil komme en vis negativ reaktion på markederne, men det er ikke noget, som nødvendigvis vil ramme væksten særlig hårdt på længere sigt – hverken i Storbritannien eller i resten af Europa, siger Henrik Henriksen.

    Den anden mulighed er, at briterne og EU efter et nej står hårdt overfor hinanden, men at et samarbejde bevares med ’knagen i krogene’.

    - Det vil skabe høj usikkerhed på investeringsmarkederne og give en lavere vækst i britisk økonomi, siger han.

    Den tredje og værste mulighed ved et britisk exit er, at flere lande efterfølgende vil følge Storbritannien ud af EU.

    Det værste nej-scenarium er, at andre lande følger Storbritannien og vil ud af EU, og at vi derfor får en opløsning af det europæiske samarbejde og euroen. Det er en udvikling, som i givet fald vil ske over tid, og vi vurderer, at det er det mindst sandsynlige scenarie, siger Henrik Henriksen og uddyber:

    - Det er svært at forudse, hvor negativt markederne vil reagere, men kønt bliver det ikke, og vi vil helt sikkert se kraftige fald på alle typer risikofyldte investeringer og en solid nedtur for britisk økonomi, siger Henrik Henriksen.​