Svenske myndigheder registrerer 132 barnebrude

De svenske migrationsmyndigheder har registreret barnebrude i 80 kommuner.
Barnebrude er ikke noget usædvanligt fænomen på den anden side af Øresund.
De svenske migrationsmyndigheder, Migrationsverket, har således registreret 132 barnebrude i 80 kommuner. De fleste af de helt unge piger bor sammen med deres voksne ægtefæller.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Har tidligere registreret 65 gifte piger i Malmø
Tallet er ifølge den svenske ombudsmand på børneområdet (BO) ikke et udtryk for fænomenets reelle omfang, og her vurderer man ifølge en pressemeddelelse, at mørketallet er stort.
I en separat undersøgelse har man tidligere registreret 65 gifte piger alene i Malmø.
Den svenske ombudsmand på børneområdet kræver nu en strengere lovgivning mod børneægteskaber.