Udland

Han var snublende tæt på at blive præsident - men blev forrådt af sine egne

John Kerry under valgkampen i 2004. MIKE BLAKE / Scanpix Danmark

USA's udenrigsminister, krigshelten John Kerry, gæster i dag Danmark. Han kunne være blevet sit lands præsident, men blev snigløbet af sine egne.

Udadtil virkede han afklaret og ønskede George W. Bush tillykke med sejren, men indvendigt ulmede vreden. Han var rasende.

Oprørt over mistanken om stemmesnyd, men mest af alt var han vred over Vietnam-veteranerne, der havde tilsværtet hans navn, og på sin egen chefrådgiver, Robert Shrum, og dennes fejlslagne strategi.

John Kerry i Danmark

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry besøger Danmark og Grønland den 16.-17. juni.

Han skal mødes med bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister Kristian Jensen og Dronning Margrethe.

Meldingerne går på, at besøget særligt kommer til at fokusere på samarbejdet om Arktis, klima, Syrien, Islamisk Stat (IS), Ukraine og handel.

John Kerry bliver den niende amerikanske udenrigsminister til at besøge Danmark.

Allerede som førsteårsstuderende på universitet havde John Kerry proklameret, at han en dag ville blive landets præsident. Men nu hvor han endelig havde chancen, var den forspildt. I stedet kunne han se Bush gå på scenen i Washington og udråbe sig selv som sejrherre med udsigt til endnu fire år i Det Hvide Hus.

John Kerry har ikke været ærlig omkring, hvad der skete i Vietnam.

- George Elliott, Vietnam-veteran

Bitterheden over valgnederlaget i 2004 er i dag den ene af to store episoder, som Kerry helst ikke vil tale om. Den anden er den dag i 1969, hvor han skød og dræbte en anden mand.

Der er dog ingen tvivl om, at valgnederlaget hjemsøgte ham i lang tid. Det har Kerrys nære ven og forhenværende skribent på avisen Boston Globe, Mike Barnicle, tidligere fortalt til The New Yorker.

Sidste sommer sad de to gamle venner sammen og vendte verdenssituationen, som de har gjort så ofte før. John Kerry var nu USA’s udenrigsminister, vejret var godt, og de var sejlet ud på vandet i Kerrys dyre luksussejlbåd.

- Bortset fra at du ikke er præsident, er det her nu meget godt, sagde Mike Barnicle.

John Kerry tøvede lidt, men svarede så:

- Ja ja, jeg er fuldt bevidst om, hvor meget Shrum kostede mig.

Bombernes ruiner formede fremtiden

John Forbes Kerry blev født den 11. december 1943 i Aurora, Colorado. Moderen Rosemary var sygeplejerske under Anden Verdenskrig og ud af den velhavende Forbes-familie, mens faderen Richard var jurist og embedsmand i FN og den amerikanske udenrigstjeneste.

John Kerrys forældre, Richard John Kerry og Rosemary Isabel Forbes.
John Kerry som barn.

På grund af faderens arbejde tilbragte Kerry størstedelen af sin barndom i udlandet, og han har tidligere fortalt, at det at have bevidnet konsekvenserne af Anden Verdenskrig var med til at starte hans interesse for politik.

- Mit allertidligste minde er, da jeg som treårig holdt min grædende mor i hånden, mens vi gik gennem glasskårene og murbrokkerne i hendes barndomshjem i Frankrig, som tyskerne havde brugt som hovedkvarter og efterfølgende bombet og brændt ned, da de forlod det. Kun en skorsten og en stentrappe stod tilbage, husker Kerry.

Senere flyttede han tilbage til USA for at studere, og efter fire år på eliteuniversitet Yale fik John Kerry i 1966 en bachelorgrad i statskundskab. Samme år meldte han sig som frivillig til militærtjeneste i den amerikanske flåde - og to år senere til udsendelse til Vietnam.

- Jeg ønskede ikke rigtig at blive involveret i selve krigen, har han senere forklaret.

John F. Kerry fotograferet under sin tid i den amerikanske flåde i 1960'erne.

Han lod sig derfor udstationeres på de såkaldte ”swift boats”, små hurtigtgående flådefartøjer, som amerikanerne brugte til kystpatruljering.

- Det var det, jeg troede, at jeg skulle lave, for bådene havde ikke meget at gøre med krigen, husker Kerry.

Han skulle dog blive klogere.

Drabet, han ikke vil tale om

Modsat egne forventninger endte John Kerry og besætningen på hans båd gentagne gange i direkte kamp med oprørere fra Viet Cong.

Kerry blev såret flere gange under kampene og har i dag stadig granatsplinter i sit venstre lår, fordi lægerne dengang valgte at sy såret sammen i stedet for at åbne det op og fjerne alle granatsplinterne.

Men det var den 28. februar 1969, som blev dagen, han aldrig vil glemme. 

John Kerry poserer i uniform under udsendelsen til Vietnam-krigen.

På vej op ad en mindre flod faldt Kerrys båd i baghold og kom under tung beskydning. Pludselig slog en granat ned og eksploderede helt tæt på båden. Besætningnen fik hurtigt øje på afsenderen - inde på bredden stod en Viet Cong-oprører i en skyttegrav bevæbnet med en raketkaster.

Den normale protokol ville være at besvare beskydningen og derefter forsøge at sejle væk i sikkerhed. Men Kerry beordrede i stedet sin næstkommanderende, Del Sandusky, til at sejle båden ind mod bredden - direkte ind i bagholdet.

Det er en helt central del af ham. Det var et afgørende øjeblik i hans liv.

- ven af John Kerry

Da båden nærmede sig land, sprang oprøreren op fra skyttegraven og begyndte at løbe for at komme i en bedre position til at kunne ramme amerikanerne med raketkasteren. På båden åbnede maskingevær-skytten ild og ramte oprøreren i benet, men det stoppede ham ikke. Han løb videre, så faren var langt fra overstået.

Nu skulle der tænkes hurtigt. Hvis oprøreren kom i afstand til at affyre en granat mod båden, var det ude med dem. Derfor sprang John Kerry i land og satte efter den bevæbnede oprører. 

Kerry indhentede ham, og da han var tæt nok på, skød han og dræbte den vietnamesiske mand.

Sammen med en af de andre amerikanere gennemsøgte Kerry liget og konfiskerede raketkasteren. Herefter vendte han tilbage til båden uden at sige et ord. For en mand i flåden var det ikke hverdag at dræbe en anden mand ansigt til ansigt.

John Kerry: Foto

John Kerry blev senere belønnet med Silver Star-medaljen for sin heltemodige indsats. En af flere medaljer og hædersbevisninger, han modtog for sin indsats under krigen.

Men drabet i 1968 vil han ikke tale om. Selv hans egen familie har kun hørt meget lidt om dagen, og hans datter fik først sandheden at vide, da hun var blevet voksen.

- Det er en helt central del af ham. Det var et afgørende øjeblik i hans liv. Men han taler ikke om det, har en af Kerrys venner fortalt til ABC News.

En anden kilde fortæller, at hændelsen har påvirket den måde, som Kerry lever sit liv hver eneste dag. Kerry ved, at han ikke ville være i live, hvis ikke han havde taget en anden mands liv.

- Det var en traumatisk oplevelse, som stadig sidder i ham, og han gjorde det for sit land.

- Jeg har begået grusomheder

Efter fire måneder i Vietnam vendte John Kerry i 1969 hjem til USA.

Her blev han en stærk modstander af Vietnamkrigen og en aktiv figur i organisationen ’Vietnam-veteraner mod krigen’ (VVAW). 

John Kerry (th) under en demonstration med 'Vietnam-veteraner mod krigen' i Washington D.C. i april 1971.
John Kerry (i midten) sammen på scenen med andre Vietnam-veteraner under en demonstration mod krigen i 1970'erne.

I 1971 deltog han i et interview på tv-stationen NBC om amerikanernes rolle under krigen, og på spørgsmålet om, hvorvidt han selv havde begået grusomheder og ulovligheder, svarede Kerry:

- Jeg må indrømme, at jeg begik alle de samme grusomheder, som tusindvis af andre soldater har begået. Jeg deltog i beskydninger i skydefri zoner. Jeg bidrog til chikane og ulovlig ildspåsættelse. Jeg deltog i ødelæggelsesmissioner og i nedbrændinger af landsbyer.

Få dage efter vidnede John Kerry også i en høring foran en komite i Senatet, hvor han fortalte om sine oplevelser i Vietnam.

Som 27-årig vidnede John Kerry den 22. april 1971 foran en komite nedsat af Senatet i Washington D.C.

Kritikken af indsatsen i Vietnam faldt ikke i god jord hos mange veteraner, der følte sig hængt ud som krigsforbrydere, og mange år senere blødte Kerry da også sine udtalelser om krigsindsatsen op.

Men veteranerne fra Vietnam glemte ikke, hvad der var blevet sagt, og under præsidentvalget i 2004 stod de gamle kammerater pludseligt frem med et voldsomt personangreb, der rystede Kerry og hele valgkampen.

Swift Boat-veteranerne går til angreb

Efter hjemkomsten fra Vietnam havde Kerry meldt sig ind i Det Demokratiske Parti og uddannet sig til jurist fra Boston College. Han arbejdede i en årrække som offentlig anklager i Boston, og i 1982 vandt han viceguvernørposten i Massachusetts. To år senere blev han valgt til Senatet.

Her sad han fortsat i 2004, da Demokraterne i juli officielt valgte ham som partiets kandidat, der skulle forsøge at slå George W. Bush ved præsidentvalget senere på året.

Han vil have dem til at gøre sit beskidte arbejde.

- John Kerry om Bush

Bushs popularitet havde været dalende, og da Kerry tog hul på august kunne han konstatere, at han havde føringen i de fleste nationale målinger.

Bush var på dette tidspunkt i søgelyset for at have udnyttet sin fars politiske indflydelse, da han som ung mand fik plads i Texas Air National Guard, hvilket beskyttede ham mod at blive udsendt til Vietnam-krigen.

George W. Bush fotograferet under sin tid i Texas Air National Guard, hvor han gjorde tjeneste fra 1968-1973.

Det stod i stærk kontrast til den højt dekorerede krigshelt John Kerry og udgjorde derfor en alvorlig trussel for Republikanerne.

Det skulle dog snart ændre sig.

Den 5. august kørte en tv-reklame over skærmene i flere af de afgørende delstater. I den et minut lange video stod 13 Vietnam-veteraner frem i et sjældent set hårdt personangreb:

- John Kerry har ikke været ærlig omkring, hvad der skete i Vietnam.

- Han lyver om sine merritter.

- John Kerry løj for at få sin Bronze Star-medalje. Jeg ved det. Jeg var der. Jeg så, hvad der skete.

- Hans beskrivelse af, hvad der skete, og hvad der virkelig skete, er som nat og dag.

- Når det virkelig gjaldt, kunne du ikke stole på John Kerry.

- John Kerry er ingen krigshelt.

Bag videoen stod gruppen ’Swift Boat Veterans for Truth’ (SBVT), der bestod af op mod 250 veteraner fra Vietnamkrigen. Formålet med kampagnen var klart: John Kerrys status som krigshelt skulle undermineres.

SBVT blev hurtigt kædet sammen med Det Republikanske Parti – blandt andet havde gruppen modtaget store beløb i økonomisk støtte fra prominente republikanere. Både partiet og Bush afviste dog enhver forbindelse til smædekampagnen.

I Demokraternes lejr var de dog ikke i tvivl om sammenhængen. Men Kerrys rådgivere – anført af Robert Shrum – frarådede ham at slå tilbage, da de frygtede, at en for voldsom modreaktion kunne skræmme vælgere væk.

Først efter to uger med daglige smædekampagner valgte Kerry endelig at bryde tavsheden og afvise alle veteranernes påstande. Og George W. Bush var ikke uden skyld, lød det.

- Han vil have dem til at gøre sit beskidte arbejde, sagde John Kerry til nyhedsbureauet AP.

Dagen efter udsendte veterangruppen en ny skræmmevideo.

Denne video indeholdt klip fra den vidneforklaring, som Kerry havde afgivet i Senatet i 1971. På baggrund af dette, blev han nu beskyldt for at have forrådt sine soldaterbrødre.

Inden udgangen af august havde Swift Boat-veteranerne udsendt yderligere to tv-reklamer samt en bog, der fortsatte med at stille spørgsmålstegn ved Kerrys troværdighed.

Mange af gruppens påstande blev senere betvivlet eller ligefrem tilbagevist. Det viste sig blandt andet, at kun én af mændene i reklamerne faktisk havde tjent på samme båd som John Kerry, og han var slet ikke til stede ved de episoder, hvor Kerry gjorde sig fortjent til sine medaljer.

Men skaden var allerede sket. Da kalenderen viste september, var Bush tilbage i førersædet i de landsdækkende meningsmålinger.

Veteranernes taktik var lykkedes. Det var Kerrys rådgiveres ikke.

Snyd, løgne og Osama bin Laden

Bush vandt valget med 286 delegerede mod Kerrys 251, og der er i dag delte meninger om, hvad der reelt kostede Kerry sejren.

John Kerry kysser sine fingre og sender luftkys til tilhørerne ved hans tale, da han erkender nederlaget ved valget i 2004.
En frivillig fra John Kerrys kampagne græder, mens hun overværer Kerry give sin tale, hvor han erkender nederlaget.

Måske var det faktisk smædekampagnen fra Swift Boat-veteranerne.

Andre har argumenteret for, at der var uregelmæssigheder ved en række afstemningssteder – særligt i delstaten Ohio – og at mange stemmeberettigede blev afholdt fra at stemme. Kerry tabte med godt 100.000 stemmer i delstaten, som kunne have sikret ham den samlede sejr.

- Der er helt klart stater, hvor det er tvivlsomt, om alles stemmer er blevet talt, og om alle er blevet givet muligheden for at registrere sig og stemme (…) Det er skammeligt, at det kan ske i USA, sagde John Kerry.

Formanden for Demokraternes nationalkomite, Howard Dean, gik skridtet videre:

- Jeg er ikke sikker på, at valget i Ohio blev afgjort på fair vis. Der var en markant vælgerundertrykkelse, og maskinerne var ikke pålidelige. Det vil ikke være en overraskelse, hvis Republikanerne er villige til at gøre ting, der er uetiske, for at manipulere valget.

John Kerry: Badge

Alligevel valgte Demokraterne og John Kerry som bekendt aldrig at gøre indsigelser mod resultatet. Den beslutning uddybede han ti år senere under et besøg i Afghanistan. Men det vender vi tilbage til.

En tredje teori om valgnederlaget i 2004 var, at det skyldtes Osama bin Laden.

Bare fire dage før præsidentvalget den 2. oktober, bragte tv-kanalen Al-Jazeera uddrag fra en ny video med al-Qaeda-lederen, hvor han talte direkte til det amerikanske folk om terrorangrebet 11. september 2001.

Screenshot fra videoen med Osama bin Laden, som Al-Jazeera bragte den 29. oktober 2004.

I de efterfølgende dage øgede Bush sit forspring til Kerry i meningsmålingerne.

George W. Bush blev i amerikanernes øjne anset som værende hårdere i kampen mod terror, og sikkerhedsspørgsmålet havde under hele valgkampen været et problem for Kerry. Bin Laden-videoen gjorde udfaldet, mener han selv.

- Det var det Osama-videobånd... Det skræmte dem (det amerikanske folk, red.), sagde Kerry et par uger efter valget i et interview med Fox News.

Måske skyldtes John Kerrys nederlag i virkeligheden en kombination af alle de ovenstående ting. En ting er sikkert: Præsidentdrømmen blev pakket væk. John Kerry vendte i stedet tilbage som en fremtrædende politiker i Senatet.

I 2009 blev han formand for Senatets udenrigsudvalg, hvor han især beskæftigede sig med globale klimaspørgsmål, indtil en dag tre år senere, hvor telefonen ringede.

Jorden rundt i 80 lande

Det var landets præsident, Barack Obama, der var i den anden ende. Han ville have Kerry til at afløse Hillary Clinton som USA's nye udenrigsminister.

BLÅ BOG: John Kerry

  • John Forbes Kerry blev født den 11. december 1943 i Aurora, Colorado, USA.
  • 1966: Uddannet fra Yale University med en bachelorgrad i statskundskab.
  • 1968: Udsendt for den amerikanske flåde til Vietnamkrigen.
  • 1969: Medstifter af 'Vietnam-veteraner mod krigen' (VVAW).
  • 1976: Uddannet jurist fra Boston College.
  • 1982: Viceguvernør i delstaten Massachusetts.
  • 1984: Valgt til det amerikanske senat.
  • 2004: Valgt som Demokraternes præsidentkandidat.
  • 2012: Udpeget til udenrigsminister af Barack Obama.
  • John Kerry har to døtre fra et tidligere ægteskab og er i dag gift med Teresa Heinz.

I dag tilbringer 72-årige John Kerry derfor meget af sin tid om bord på det Boeing-fly, der fragter ham rundt i alle afkroge af verden. I april i år slog han endda rekorden som den mest berejste udenrigsminister.

Forrest i flyet er der en sofa, der kan slås ud til en seng, hvilket giver ham mulighed for at ligge ned og strække ud, mens han gennemgår sine papirer eller taler i telefon med statsledere og Det Hvide Hus.

Han sover sjældent på flyveturene, men nogle gange medbringer han en guitar og slapper af ved at spille lidt – blandt andet Beatles-sange.

John Kerry fotograferet med en guitar om bord på sit kampagnefly under valgkampen i 2004.

Han taler både engelsk, fransk og tysk og har besøgt godt 80 lande, og han er som regel yderst velforberedt, når han første gang sætter foden i et nyt land.

- Jeg googler normalt et land, finder en interessant artikel eller to om det, og får noget historie. Jeg vil gerne vide, hvor jeg er. Jeg vil gerne vide, hvad der har gjort et sted til det, det er, har Kerry tidligere sagt til The New Yorker.

Både beundrere og kritikere i den diplomatiske verden har beskrevet ham som utrættelig optimistisk, udholdende og risikovillig. Han er overbevist om, at han kan lande en aftale, hvis bare han kan få de relevante parter samlet i det samme lokale.

Svendestykket var atomaftalen med Iran, der efter flere års tilløb faldt på plads i januar i år.

Efter indgåelsen af aftalen havde Kerry svært ved at skjule sin tilfredshed med parternes – og altså sin egen – indsats.

- Iran har taget nogle markante skridt, som mange mennesker – og jeg mener virkelig mange – tvivlede på, at de nogensinde ville tage, fortalte han.

Kerry har i det hele taget vist sig villig til at gå langt og tænke kreativt i de diplomatiske forhandlinger. Det fik han brug for, da han i juli 2014 rejste til et højspændt Afghanistan.

Der er en dag i morgen

I det nyligt afholdte præsidentvalg i Afghanistan var det ikke lykkedes nogle af de to favoritter til posten – Abdullah Abdullah og Ashraf Ghani – at samle det fornødne flertal, og begge parter beskyldte nu hinanden for at forsøge at snyde sig til sejren.

Stemningen i landet var anspændt, og nogle frygtede ligefrem, at man stod på tærsklen til en ny borgerkrig.

Den 12. juli mødtes John Kerry med Abdullah Abdullah på den amerikanske ambassade i Kabul, hvor han understregede vigtigheden af ikke at kaste landet ud i et politisk kaos.

- Jeg stillede op som præsident, og jeg tabte, og nu er jeg udenrigsminister i det mest magtfulde land i verden. Jeg kender din vrede. Jeg kender din frustration, fortalte Kerry ifølge en medarbejders notater fra mødet.

Den afghanske præsidentkandidat Abdullah Abdullah og udenrigsminister John Kerry før mødet på ambassaden.

Efter en gennemgang af det afghanske valg fastlog FN to måneder senere, at der var sket snyd på begge sider, men udråbte Ashraf Ghani som vinder. Abdullah Abdullah nægtede dog fortsat at anerkende sit nederlag, og konflikten ulmede på ny.

Den 17. september ringede Kerry på ny og talte med Abdullah og opfordrede ham til at erkende nederlaget og i stedet indgå i Ghanis regering.

Kerry bad ham sætte telefonen på medhør.

- Jeg har en personlig oplevelse, jeg vil dele med dig, sagde han.

Kerry åbnede nu op og fortalte om sit eget nederlag i 2004. Om mistanken om snyd og uregelmæssigheder. Og om hvorfor han alligevel anerkendte valgets resultat.

- Da jeg næste eftermiddag snakkede med mine folk, fortalte jeg dem, at det ikke ville være passende for mig at lede landet ud i tre-fire måneders uvished om, hvem der var præsident. Så den selvsamme eftermiddag i Boston erkendte jeg mit nederlag til præsidenten og fortalte om vigtigheden af at samle landet.

- En af de vigtigste ting at tage med sig fra dette er, at der er en fremtid. Der er en dag i morgen, fortalte Kerry over telefonen.

Et par dage senere erkendte Abdullah Abdullah sit nederlag og indgik en samarbejdsaftale med Ghani.

Abdullah Abdullah og Ashraf Ghani giver hinanden et kram foran John Kerry efter at have indgået en aftale om præsidentmagten i Afghanistan.

For at halvt år siden spiste journalisten David Remnick fra The New Yorker middag med John Kerry og Kerrys kone, Teresa Heinz. Journalisten spurgte Kerry, hvor længe han selv bar rundt på vreden og bitterheden over valgnederlaget i 2004.

- Jeg bar ikke rundt på det, insisterede John Kerry.

- Det gjorde jeg virkelig ikke. Min kone var vred på mig over, at jeg ikke bar rundt på det i længere tid, fortalte han.

Fra den anden side af bordet sad Teresa og kiggede på sin mand – og sagde så:

- Jeg bærer stadig rundt på det.

...

Dette portræt er blevet til på baggrund af oplysninger og interviews fra følgende kilder: The New Yorker, Boston GlobeFox NewsABC News,  The GuardianRolling Stone, Yale Daily News, ABC Newsdet amerikanske udenrigsministeriumHistory News Network, Associated Press, Washington Post og Real Clear Politics.