Terrorangrebet i Orlando: Det ved vi - og dette mangler vi svar pĂĄ

Søndag den 12. juni 2016 blev dagen for det værste masseskyderi i USA's historie. Her får du overblikket over, hvad der skete.

Søndag morgen lokal tid blev Orlando i Florida ramt af det værste masseskyderi i USA's historie, da den 29-årige Omar Siddiqui Mateen åbnede ild på homo-natklubben Pulse og dræbte 49 mennesker og sårede 53.

Dagen igennem har der været mange oplysninger om, hvad der skete på natklubben, og hvem gerningsmanden var. Her får du overblikket:

Hvad skete der?

Bevæbnet med en pistol og et gevær af typen AR-15 trængte Omar Mateen ind på Pulse omkring klokken to lokal tid - klokken otte dansk tid.

Her ramte han omkring en tredjedel af gæsterne i den tætpakkede natklub, da han åbnede ild på dansegulvet. Hundredvis af gæster nåede at flygte ud på gaden.

Under angrebet holdt Omar Mateen flere gidsler, mens andre gæster gemte sig på toilettet og kontaktede venner og familie for at få hjælp.

Undervejs i gidseltagningen ringede Omar Mateen til alarmcentralen og svor troskab til Islamisk Stat. Politiet forhandlede kort med den formodede gerningsmand, som stillede enkelte krav. Disse krav opfyldte politiet, og dette redede formentlig adskillige gidslers liv. Det oplyser FBI på et pressemøde mandag middag.

Omkring klokken fem lokal tid stormede en af politiets specialenheder natklubben og dræbte gerningsmanden. En betjent blev såret under aktionen og 30 mennesker blev reddet ud af bygningen.

Hvem var gerningsmanden?

Omar Siddiqui Mateen var amerikansk statsborger med afghanske forældre og blev født i New York i 1986. Han havde adresse i byen Port St. Lucie, der ligger omkring 200 kilometer fra Orlando.

Inden angrebet, som han udførte med en semiautomatisk riffel og en pistol, havde han ringet til den amerikanske alarmcentral 911 og svoret trosskab til terrororganisationen Islamisk Stat.

FBI fortæller, at man allerede i 2013 og senere i 2014 afhørte Omar Mateen flere gange. Men da han ikke umiddelbart udgjorde en trussel på daværende tidspunkt, blev sagen lukket.

Han købte ifølge de amerikanske myndigheder de to våben brugt i angrebet helt lovligt i sidste uge.

I et interview med det amerikanske medie NBC News antyder Omar Mateens far, Mir Saddique, at der kan være tale om en hadforbrydelse mod homoseksuelle og afviser, at sønnens angreb skulle have religiøse motiver.

Faren beskriver overfor mediet en episode, der fandt sted for et par måneder siden, hvor Omar Mateen blev vred efter at have set to mænd kysse i Miami, og faren mener, at dette kan have en forbindelse til skyderiet.

- Dette har ikke noget at gøre med religion, lyder det fra faren, som også undskylder sin søns gerninger:

- Vi undskylder for hele hændelsen. Vi var ikke bekendt med nogle af de handlinger, han foretog sig. Vi er i chok, ligesom hele landet er, siger han.

En ekskone til den nu afdøde Omar Mateen fortæller til avisen Washington Post, at den mistænkte var voldelig og mentalt ustabil, da de var gift.

- Han slog mig. Han kunne finde på at komme hjem og begynde at slå mig, fordi vasketøjet ikke var ordnet eller noget i den stil, siger hun.

Ekskonen, der taler på betingelse af anonymitet, fortæller, at hun mødte Omar Mateen på nettet for otte år siden, og at hun flyttede til Florida for at lade sig gifte. Det skete i 2009.

Det mangler vi svar pĂĄ

Det vides endnu ikke, om Omar Mateen havde en direkte forbindelse til Islamisk Stat, om han havde modtaget træning eller havde nogen form for direkte kommunikation med terrororganisationen.

Det er en mulighed, at manden var "selvradikaliseret" og har svoret troskab til Islamisk Stat uden at have handlet på direkte ordre fra dem, som det var tilfældet med ægteparret, der stod bag angrebet i San Bernardino i Californien sidste år.

Det vides heller ikke med sikkerhed, om Omar Mateen var alene om angrebet, eller om han fik hjælp af andre personer.

Alle 49 ofre er identificeret. Samtidig kan angrebet komme til at kræve flere ofre, da flere af de 53 sårede er i kritisk tilstand.

De pårørende er blevet underrettet.

Reaktioner

Den amerikanske præsident, Barack Obama, gik søndag på talerstolen i Det Hvide Hus, hvor han slog fast, at der var tale om et terrorangreb og en handling drevet af had.

Flere timer efter angrebet tog Islamisk Stat ansvaret for angrebet via deres nyhedsbureau Amaq News, men FBI, som står for efterforskningen af skyderiet, kan endnu ikke bekræfte dette.

- Der foreligger endnu ikke et klart motiv fra gerningsmanden, men denne handling bliver efterforsket som terrorisme, understregede præsident Obama.

- Gerningsmanden gik bevidst efter en natklub. Et sted, hvor folk kommer for at danse og feste. Hvor folk kommer for at leve, uddyber han.

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump har reageret kraftigt på massakren. Han skriver på Twitter, at søndagens massakre i Orlando "kun er begyndelsen" og henviser til sin tidligere udmelding om, at muslimer bør forbydes indrejse i USA.

Yderligere skrev Trump, at præsident Barack Obama bør gå som præsident, hvis ikke han bruger ordene "radikal islamsk terrorisme" om angrebet.

Flere store muslimske organisationer var også hurtigt på banen med fordømmelser af angrebet. Heriblandt Rådet for Amerikanske-Islamiske Relationer.

- Vi får det dårligt og er helt knuste over det rædselsfulde angreb. Vore hjerter og bønner er hos familierne og ofrenes kære, siger rådets landsleder, Nihad Awad, i en pressemeddelelse. Der "findes ingen måde at retfærdiggøre sådan en kujonagtig og kriminel handling. Punktum," hedder det i beskeden.

Kilder: New York Times, The Guardian, Reuters

De værste masseskyderier i USA de sidste 30 år

  1. 2016

    1. Masseskyderi ved natklub i Orlando

      Flere detaljer mangler stadig at falde på plads, efter USA er blevet ramt af det værste masseskyderi i landets historie.

      Søndag nat lokal tid gik den 29-årige amerikanske statsborger Omar Mateen ifølge myndighedernes oplysninger til angreb mod natklubben Pulse for homoseksuelle i Orlando i delstaten Florida. Mindst 50 er bekræftet omkommet. Yderligere 53 er såret, flere i kritisk tilstand.

  2. 2015

    1. Terror i San Bernardino

      Den amerikanske Syed Farook og hans pakistanske hustru, Tashfeen Malik, skød og dræbte 14 personer på et handicapcenter i San Bernardino i delstaten Californien. De sårede yderligere 21 personer, og angrebet blev efterfølgende kaldt et terrorangreb af de amerikanske myndigheder. Ægteparret blev skudt under flugten - de var angiveligt hvervet af terrororganisationen Islamisk Stat.

    2. Studerende skyder ni mennesker

      1. oktober 2015 vælger en studerende ved Umpqua Community College i byen Roseburg i delstaten Oregon at skyde otte medstuderende og en lærer. Gerningsmanden omkommer i kampen mod det lokale politi.

    3. Charleston-skyderierne

      Blot fĂĄ mĂĄneder inden skyderiet i Roseburg vælger en hvid mand at trække vĂĄben og skyde ni kirkegængere i en historisk set afroamerikansk menighed i Charleston. Dylann Roof bliver fanget og retsforfulgt.

  3. 2013

    1. FlĂĄdeofficer skyder kolleger

      Den tidligere reserveofficer i den amerikanske flåde, Aaron Alexis skyder og dræber 12 personer ved flådestationen, Navy Yard, i Washington DC. Yderligere tre bliver såret. Aaron Alexis bliver skudt af politiet.

  4. 2012

    1. Massakren pĂĄ Sandy Hook

      I et af historiens værste skoleskyderier dræbte den unge Adam Lanza 20 elever og seks voksne på Sandy Hook Elementary School i Newtown i delstaten Connecticut. Lanza dræbte også sin mor, inden han tog livet af sig selv.

    2. Skyderi i biograf tog livet af 12

      Et par måneder forinden går den dengang 24-årige James Holmes ind i en biograf i Aurora i delstaten Colorado og begynder at skyde løs på publikum, som er i færd med at se en Batmanfilm. Han dræber 12 personer og sårer yderligere 58. Politiet anholder Holmes uden for biografen og han bliver senere idømt livstid i fængsel.

  5. 2009

    1. En psykiater fra den amerikanske hær tager i 2009 livet af 13 personer og sĂĄrer yderligere 32 ved militærbasen Fort Hood i delstaten Texas. Psykiateren blev efterfølgende dømt til døden for det, der er blevet kaldt det værste skyderi pĂĄ en amerikansk militærbase nogensinde.

    2. Masseskyderi ved immigrationscenter

      I foråret 2009 tager en person livet af 13 personer foran et immigrationscenter i Binghamton-forstaden i New York. Han sårede fire andre, inden han skød sig selv.

  6. 2007

    1. Massakren pĂĄ Virginia Tech

      En elev på Virginia Tech University i Blacksburg, Virginia, går amok med et skydevåben og dræber 32 personer, inden han skyder sig selv. Det var indtil 2016 det mest dødbringende masseskyderi i USA's historie.

  7. 1999

    1. Det mest omtalte masseskyderi

      To teenagedrenge dræber 12 klassekammerater og en lærer med skydevåben på Columbine High School i Littleton, Colorado, inden de tager livet af sig selv.

  8. 1991

    1. Masseskyderi i texansk resteaurant

      En mand i byen Kileen, Texas, skyder og dræber 23 personer i en restaurant, inden han dræber sig selv. Han sårede også 23 andre personer.

  9. 1986

    1. Postbud skyder 14 personer

      Et mandligt postbud skyder og dræber 14 personer og sårer seks andre på hans postkontor i Edmond i Oklahoma. Han begår efterfølgende selvmord.