OVERBLIK: Det ved vi om skyderiet i natklub i Orlando

Mange mennesker er blevet dræbt og såret efter masseskyderi på natklubben Pulse i Orlando. Få et overblik.

Mindst 50 mennesker er blevet dræbt og 53 såret, efter at en mand åbnede ild mod en homoseksuel natklub i Orlando i Florida.

Her får du overblikket over, hvordan sagen har udviklet sig:

- Angrebet begyndte omkring 2:00 lokal tid.

- Pulse, som er en af ​​de største natklubber i Orlando, Florida, havde latinsk tema, og da festen var ved at nærme sig sin afslutning, begyndte en mand at skyde.

- Kort efter skrev natklubben på sin Facebook-side: "Alle skal komme ud af Pulse og blive ved med at løbe."

- Politiets kilder har fortalt til amerikanske medier, at gerningsmanden var i besiddelse af en mistænkelig genstand spændt fast til hans krop.

- Derefter var der en skudveksling mellem gerningsmanden og en politibetjent, som arbejder i klubben, men det er uklart, om det var i eller uden for spillestedet.

- En gidseltagning begyndte at udvikle sig, og klokken 5:00 lokal tid stormede politimænd bygningen og detonerede en "kontrolleret eksplosion".

- Gerningsmanden blev dræbt, og politiet siger, at mindst 50 mennesker er døde, hvilket gør det til det værste masseskyderi i nyere amerikansk historie.

- Tallet kan stige, da der er mindst 53 sårede på hospitalet.

- FBI bekræfter, at gerningsmanden er Omar Mateen, en 29-årig amerikansk statsborger fra byen Port Saint Lucie, som ligger cirka 200 kilometer fra Orlando.

- En FBI-talsmand siger, at gerningsmanden læner sig i retningen af radikal islamistisk ideologi, men at det endnu ikke er klart, om det drejer sig om indenlandsk eller international terrorisme.

- Politiet siger, at gerningsmanden var bevæbnet med en riffel, en pistol og en form for mistænkelig enhed. Det oplyses desuden, at han i sidste uge købte to skydevåden på lovlig vis.

- I en erklæring fra Det Hvide Hus lyder det, at præsident Barack Obama er blevet orienteret om skyderiet. "Vores tanker og bønner er med de familier og kære til ofrene", lyder det blandt andet fra præsidenten.

- I et interview med det amerikanske medie NBC News antyder gerningsmanden Omar Mateens far, Mir Seddique, at der kan være tale om en hadforbrydelse mod homoseksuelle. Faren beskriver overfor mediet en episode, der fandt sted for et par måneder siden, hvor Omar Mateen blev vred efter at have set to mænd kysse i Miami, og faren mener at dette kan have en forbindelse til skyderiet.

- FBI blev første gang i 2013 opmærksom på Omar Mateen. Flere interview med ham gav imidlertid ikke noget klart billede af, at han kunne være farlig, lyder det fra FBI, og derfor blev sagen mod ham lukket.

- Ifølge NBC News ringede gerningsmanden til alarmcentralen og svor Islamisk Stat troskab før skyderiet, rapporterer NBC News ifølge nyhedsbureauet Reuters. Dette blev senere bekræftet af FBI.

- Den amerikanske præsident Barack Obama omtaler i en tale massakren som et terrorangreb og en handling begået i had.

Islamisk Stat tager skylden for massakren via den ekstremistiske gruppes eget nyhedsorgan Amaq, skriver nyhedsbureauet Reuters. Senator fra Florida, Bill Nelson, siger, at oplysningerne endnu ikke kan bekræftes af USA.

Kilder: BBC, The Guardian, CNN, Reuters, Fox News, AFP

De værste masseskyderier i USA de sidste 30 år
2016
Søndag d. 12. juni
Masseskyderi ved natklub i Orlando
Politi ved klubben Pulse Orlando, hvor 50 mennesker blev dræbt i et masseskyderi. Orlando Politi
Flere detaljer mangler stadig at falde på plads, efter USA er blevet ramt af det værste masseskyderi i landets historie.
Søndag nat lokal tid gik den 29-årige amerikanske statsborger Omar Mateen ifølge myndighedernes oplysninger til angreb mod natklubben Pulse for homoseksuelle i Orlando i delstaten Florida. Mindst 50 er bekræftet omkommet. Yderligere 53 er såret, flere i kritisk tilstand.
2015
Onsdag d. 2. december
Terror i San Bernardino
Amerikaneren Syed Farook og hans pakistanske hustru, Tashfeen Malik. Scanpix Denmark
Den amerikanske Syed Farook og hans pakistanske hustru, Tashfeen Malik, skød og dræbte 14 personer på et handicapcenter i San Bernardino i delstaten Californien. De sårede yderligere 21 personer, og angrebet blev efterfølgende kaldt et terrorangreb af de amerikanske myndigheder. Ægteparret blev skudt under flugten - de var angiveligt hvervet af terrororganisationen Islamisk Stat.
Torsdag d. 1. oktober
Studerende skyder ni mennesker
De studerende sørger efter masseskyderiet. Scanpix Denmark
1. oktober 2015 vælger en studerende ved Umpqua Community College i byen Roseburg i delstaten Oregon at skyde otte medstuderende og en lærer. Gerningsmanden omkommer i kampen mod det lokale politi.
Torsdag d. 18. juni
Charleston-skyderierne
Gerningsmanden Dylann Roof inden et retsmøde. Scanpix Denmark
Blot få måneder inden skyderiet i Roseburg vælger en hvid mand at trække våben og skyde ni kirkegængere i en historisk set afroamerikansk menighed i Charleston. Dylann Roof bliver fanget og retsforfulgt.
2013
Mandag d. 16. september
Flådeofficer skyder kolleger
De første soldater på stedet ved et skyderi i Washington DC. Scanpix Denmark
Den tidligere reserveofficer i den amerikanske flåde, Aaron Alexis skyder og dræber 12 personer ved flådestationen, Navy Yard, i Washington DC. Yderligere tre bliver såret. Aaron Alexis bliver skudt af politiet.
2012
Fredag d. 14. december
Massakren på Sandy Hook
Et år efter masseskyderiet opsætter byens indbyggere et hjerte med et kors for hvert dødsfald. Scanpix Denmark
I et af historiens værste skoleskyderier dræbte den unge Adam Lanza 20 elever og seks voksne på Sandy Hook Elementary School i Newtown i delstaten Connecticut. Lanza dræbte også sin mor, inden han tog livet af sig selv.
Fredag d. 20. juli
Skyderi i biograf tog livet af 12
Gerningsmanden James Holmes blev dømt til livstid i fængslet. Scanpix Denmark
Et par måneder forinden går den dengang 24-årige James Holmes ind i en biograf i Aurora i delstaten Colorado og begynder at skyde løs på publikum, som er i færd med at se en Batmanfilm. Han dræber 12 personer og sårer yderligere 58. Politiet anholder Holmes uden for biografen og han bliver senere idømt livstid i fængsel.
2009
Torsdag d. 5. november
En marinesoldat bryder sammen til en mindehøjtidelighed. Scanpix Denmark
En psykiater fra den amerikanske hær tager i 2009 livet af 13 personer og sårer yderligere 32 ved militærbasen Fort Hood i delstaten Texas. Psykiateren blev efterfølgende dømt til døden for det, der er blevet kaldt det værste skyderi på en amerikansk militærbase nogensinde.
Fredag d. 3. april
Masseskyderi ved immigrationscenter
Arkivbillede fra gerningsstedet. Scanpix Denmark
I foråret 2009 tager en person livet af 13 personer foran et immigrationscenter i Binghamton-forstaden i New York. Han sårede fire andre, inden han skød sig selv.
2007
mandag d. 16. april
Massakren på Virginia Tech
Gerningsmanden fra Virginia Tech-skyderierne. Scanpix Denmark
En elev på Virginia Tech University i Blacksburg, Virginia, går amok med et skydevåben og dræber 32 personer, inden han skyder sig selv. Det var indtil 2016 det mest dødbringende masseskyderi i USA's historie.
1999
Tirsdag d. 20. april
Det mest omtalte masseskyderi
Studerende fra Columbine High efter massakren. Scanpix Danmark
To teenagedrenge dræber 12 klassekammerater og en lærer med skydevåben på Columbine High School i Littleton, Colorado, inden de tager livet af sig selv.
1991
16. oktober
Masseskyderi i texansk resteaurant
En mand i byen Kileen, Texas, skyder og dræber 23 personer i en restaurant, inden han dræber sig selv. Han sårede også 23 andre personer.
1986
20. august
Postbud skyder 14 personer
Et mandligt postbud skyder og dræber 14 personer og sårer seks andre på hans postkontor i Edmond i Oklahoma. Han begår efterfølgende selvmord.