De tunnelglade schweizere valgte kældervejen

De har overgået sig selv, de tunnelbyggende schweizere, som i dag åbner verdens længste jernbanetunnel

Vi nåede at komme i tvivl. Fotograf Kaare Breiner og jeg havde sat os for at krydse Skt. Gotthard-passet i bil. Vejen snoede og snoede sig op ad bjergmassivet, og udsigten var fantastisk.

Men pludselig begyndte det at smådryppe, og alt blev hyllet ind i tæt tåge.

Havde vi n√•et passet, var vi k√łrt for langt, eller var der lang vej igen? Pludselig fik Kaare √łje p√• skiltet i t√•gen: Skt. Gotthard, 2091 meter. T√¶t p√• tumlede en mand i snesko og med to bild√¶k i snor om livet ud af disen.

Han kunne bekr√¶fte, at vi var n√•et frem, og at han i √łvrigt tr√¶nede til at bestige USA's h√łjeste bjerg, Mount McKinley i Alaska.

Bild√¶kkene gjorde det ud for den oppakning, han til sin tid ville skulle tr√¶kke efter sig: ‚ÄĚJa, det bliver en god dag for schweizerne‚ÄĚ, l√łd hans kommentar til ‚ÄĚ√•rhundredeprojektet‚ÄĚ.

N√•r man f√łrst har pr√łvet at passere et bjergpas ad den gode gamle landevej, s√• bliver man klar over, hvorfor schweizerne er verdensmestre i at udhule bjerge. Mere end 900 kortere og l√¶ngere tunneler har de boret, og nu alts√• verdens l√¶ngste jernbanetunnel.

Tunnelen blev boret under dette bjergmassiv.
Tunnelen blev boret under dette bjergmassiv. Foto: TV 2

Den går under Skt. Gotthard-massivet og vil ikke bare forkorte rejsetiden, men også binde alpelandet og hele Nord- og Sydeuropa bedre sammen.

Derfor er det ikke bare schweiziske politikere og VIP‚Äôs, som er inviteret til √•bningsfesten i dag, men ogs√• stats- og regeringschefer fra nabolandene: Angela Merkel fra Tyskland, Francois Hollande fra Frankrig, Matteo Renzi fra Italien. For tunnelprojektet, som har taget n√¶sten to √•rtier, er ikke bare en ingeni√łrm√¶ssig triumf men en begivenhed af betydning for hele Europa.

Italiens premierminister Matteo Renzi, den schweiziske præsident Johann Schneider-Ammann, Tysklands forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francois Hollande på vej gennem tunnelen.
Italiens premierminister Matteo Renzi, den schweiziske præsident Johann Schneider-Ammann, Tysklands forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francois Hollande på vej gennem tunnelen. Foto: PETER KLAUZNER / Scanpix Denmark

Det mest schweiziske af alle bjergpas

Et bjergpas har det med at dele og ogs√• med at forene, og s√•dan er det ogs√• med Skt. Gotthard, forklarer Verena Ferretti fra det lille Museum i Ospizio, den lille samling huse oppe i Skt. Gotthard-passet. ‚ÄĚDet er et meget schweizisk pas, som h√¶nger n√łje sammen med vores historie‚ÄĚ, lyder det fra den venlig kvinde, som foretr√¶kker at tale italiensk, da vi t√¶nder for kameraet. For Gotthard forbinder den tysktalende del af landet med den italiensk-talende del. Det er her flere af de store floder udspringer og l√łber i hver sin retning.

Gotthard Basistunnelen
Gotthard Basistunnelen Foto: TV 2

Et skillepunkt i Europa, som i √•rhundreder har v√¶ret noget n√¶r en uoverstigelig naturlig barriere mellem Nord- og Sydeuropa. Det var f√łrst, efter at det i middelalderen var lykkedes at bygge ‚ÄĚDj√¶vlebroen‚ÄĚ over Reuss-flodens slugt p√• nordsiden, at Skt. Gotthard blev overvundet.

De f√łrste rejseoptegnelser stammer fra 1234. Ganske langsomt fik passet st√łrre og st√łrre betydning for trafikken mellem Nord- og Sydeuropa. Middelaldervejen blev efterh√•nden udbygget, og den f√łrste beskedne tunnelstr√¶kning ‚Äď 60 meter lang ‚Äď blev hakket ud i bjerget i 1707.

Den f√łrste tunnel

I 1870 regnede man med, at 70.000 mennesker og mellem 10.000 og 20.000 tons gods blev transporteret op over bjerget, og derfor opstod ideen med at bygge en jernbanetunnel. Den stod f√¶rdig i 1882 og var dengang den l√¶ngste i verden. Det var en ingeni√łrm√¶ssig pr√¶station, som ogs√• kostede en del menneskeliv ‚Äď deriblandt den √łverste tunnelbygge-chef. Teknisk stod man ogs√• over for mange udfordringer.

I starten foregik arbejdet mest med hammer og mejsel og dynamit, f√łrst senere kom de f√łrste moderne trykluftbor tunnelarbejderne til unds√¶tning. I 1882 stod den s√• f√¶rdig, og var helt indtil 1980 det eneste alternativ til at fors√łge sig med ruten op over bjergpasset. En rute, som i parentes bem√¶rket er lukket hele vinteren p√• grund is og sne og faren for laviner.

Indvielsen af den f√łrste Gotthardtunnel i 1880'erne.
Indvielsen af den f√łrste Gotthardtunnel i 1880'erne. Foto: Getty Images

Men op igennem 1960-erne og 1970-erne kunne man alts√• se personbiler og campingvogne blive sl√¶bt gennem de mange h√•rn√•leving og op i Skt. Gotthardpasset, hvor mangen en bil-k√łler har m√•ttet opgive √¶vred, s√• anstrengende var bjergetappen. Noget m√•tte g√łres for voksende biltrafik, og det skete med indvielsen af biltunnelen i 1980. Den blev hurtigt til en hovedf√¶rdsels√•re for nord-syd-trafikken. Over 1,2 millioner lastvogne benytter tunnelen om √•ret, og ikke mindst den trafik er en af forklaringerne p√•, at schweizerne kastede sig ud i et nyt ‚ÄĚ√•rhundredeprojekt‚ÄĚ.

Tunnelbyggerne går i kælderen

Faktisk er ideen til den nye jernbanetunnel over 70 √•r gammel og stammer fra ingeni√łr Eduard Gruner, der allerede lige efter 2. verdenskrig foreslog at bygge en ny og endnu l√¶ngere tunnel under Skt. Gotthard-massivet ‚Äď og denne gang i ‚ÄĚk√¶lderh√łjde‚ÄĚ, alts√• p√• en str√¶kning med minimale stigninger og uden at sno sig op igennem bjergene, s√•dan som den gamle 1882-tunnel g√łr. I 1992 var det s√• vidt.  Projektet blev godkendt ved en folkeafstemning.

Boremaskinen bryder gennem det sidste klippelag i den nye tunnel.
Boremaskinen bryder gennem det sidste klippelag i den nye tunnel. Foto: ARND WIEGMANN / Scanpix Denmark

Ideen var, at minimere r√łg- og st√łjgenerne fra transittrafikken med lastbiler gennem Schweiz. Det skal ske ved at f√• en st√łrre del af godset over p√• jernbanevogne. Udover Skt. Gotthard-forbindelsen indg√•r der ogs√• flere andre tunnelbyggerier i projektet. Men den st√łrste og mest imponerende del af arbejdet er alts√• den 57 kilometer lange str√¶kning, der officielt bliver √•bnet i dag.

Den har taget 17 √•r at bygge, og den bliver ikke bare den l√¶ngste jernbanetunnel i verden men ogs√• den dybestliggende. P√• det dybeste sted er 2300 meter bjerg oven over jernbaneskinnerne! Den gamle jernbanetunnel f√•r lov at leve videre til gl√¶der for lokal-trafikken og turisterne. Men ellers er det slut med bjergidyllen og goddag til en 17 minutter lang h√łjhastigheds-tunneloplevelse, n√•r togene begynder at benytte tunnelen med vinterk√łreplanens ikrafttr√¶den den 11. december.

Verdens længste jernbanetunnel