Magtkamp i Frankrig kan forvandle Europas fodboldfest til fiasko

Regeringen er landet i  en fælde af fastlagte datoer. Den 10. juni begynder EM i fodbold, EURO 2016,  med en flot anlagt ceremoni efterfulgt af den indledende kamp med værtslandet  Frankrig i hovedrollen på Stade de France lige udenfor  Paris. Den begivenhed har fagforeningerne tænkt sig at genere så meget som muligt. Det skulle have været en stolt dag for Frankrig. I stedet vil landet fremstå som ramt af kaos. I forvejen er Frankrig i  undtagelsestilstand på grund af terror frygten. Den  frygt er forstørret af fodboldfesten. Frygten for, at det, der skulle være en glædesfest for fodboldfans fra hele verden, kan ende i tårer.

Den næste afgørende dato er 13.juni. Det er dagen inden det franske Senat,  Nationalforsamlingens andet kammer, skal stemme om arbejdsmarkedslovgivningen. Så det bliver den helt store protestdag.  Formodentlig med både benzin, bus- og togstrejker, så de 100 000-vis af gæster, der er kommet til fodbold Frankrig, får flest mulige problemer. Fagforeningerne har også varslet strejker, blokader og demonstrationer  i alle de franske byer udover Paris, der skal være værter for kampene i EURO 2016.  Udover tog- og busstrejker vil disse byer blive ramt af stop for godstrafik, ambulancekørsel, indsamling af affald.

Præsident  Francois Hollande har sagt, at han ikke giver sig overfor truslerne fra fagforeningerne. Heller ikke selvom de to datoer truer forude:  Fodboldens start og afstemningen i Senatet. Premierminister Manuel Valls holder møder med lokale myndigheder og olieraffinaderierne for at sikre leverancer, så samfundet ikke bliver gidsel for fagforeningerne, som regeringen ser det.

Den socialistiske regering lægger arm med fagforeningerne. Regeringen frygter at tabe ansigt, hvis den giver sig. Den vil ikke fanges i dato fælden – at der helst skal være en løsning inden EURO 2016  og inden afstemningen i Senatet.

Løbet har ikke været effektivt politisk kørt af regeringen, synes mange.  Francois Hollande startede  ved sin periodes start  med at glæde venstrefløjen i sit parti og i fagbevægelsen. Præsidenten lovede, at alle rige skulle brandskattes og betale mindst 75 pct i skat. Samtidig steg arbejdsløsheden i Frankrig, den er det dobbelte af arbejdsløsheden i Storbritannien og i Tyskland. For Frankrigs indviklede arbejdsmarked skræmmer udenlandske investeringer væk og hæmmer økonomisk fleksibilitet, mener mange. Da så udsigten til brandskatter kom oveni, så gik det helt galt med de økonomiske udsigter.

Derfor gik  regeringen og præsidenten i gang med at reformere det indviklede franske arbejdsmarked. I manges øjnefor sent og forgæves.  Der skal  være valg til næste år. Arbejdsmarkedslovgivningen fik en hård parlamentarisk medfart.

Derfor besluttede Præsident  Hollande at gennemføre den  hurtigt og per dekret, altså udenom flertallet. Det kan en fransk præsident gøre ifølge grundloven en gang om året, hvis nationens interesse står på spil. Det gjorde den her, mente han. Men det svækker argumentationen for ham.

Idet Francois Hollande  ikke kan sige, at den standende  kamp  er  de folkevalgte imod fagforeningernes bestyrelser og så  få folkelig  støtte til  arbejdsmarkedsloven i meningsmålingerne på den led.

Han står svagt. Der er stadig en vis folkelig opbakning bag strejkerne, selvom kun 8 pct af det franske folk er medlemmer af fagforeninger.

For der er en tradition for konfrontation i det franske samfund. Også for at bakke op bag ”gadens parlament” -  bag den udenoms-parlamentariske opposition. Så der vi blive lagt arm i lang tid endnu mellem regeringen og fagforeningerne. Måske helt op til startfløjten på Stade de France til det, der skulle have været en glædelig fest. Men som kan risikere at blive starten på yderligere kaos og kamp. Med uskyldige tilrejsende foldbolsfans som ofre.