Afrikas Nordkorea fylder 25 år: Velkommen til helvede på jord
Eritrea i Afrika blev i dag selvstændigt for 25 år siden. Landet er frit, men befolkningen lever i et livslangt helvede som statens slaver.
Når 10 fodboldspillere søger politisk asyl under et besøg i et u-land, er der noget galt. Men det var, hvad der skete i oktober sidste år, da landsholdet fra Eritrea besøgte Botswana for at spille kvalifikationskamp til VM.
Den slags sker med mellemrum, og Eritreas sports-pinger i hovedstaden Asmara må sidde og bide negle, hver gang de giver tilladelse til, at sportsfolk kan konkurrere i udlandet. 15 spillere og holdlægen gjorde det samme – hoppede af -, da de kunne se deres snit til at smutte under en turnering i Uganda et par år tidligere.
Det er forbeholdt de få at kunne hoppe af, men nogle får faktisk lov – myndighederne lader nogle af de mest utilfredse forlade landet som en slags ventil. Men ellers holder myndighederne befolkningen på cirka fem millioner i et så fast greb, at mange af dem ikke ser anden udvej end at flygte.
Livslang militærtjeneste
Der er måske ikke så meget at sige til, at den tredjestørste gruppe af bådflygtninge, der tager den livsfarlige tur over Middelhavet til Europa, kommer fra Eritrea. De, der har taget beslutningen, har forladt et land, hvor den personlige frihed er så begrænset, at man skal til Nordkorea for at finde noget, der bare ligner.
Det handler først og fremmest om landets militærtjeneste, som i virkeligheden er et system, hvor både mænd og kvinder bliver gjort til en slags slaver, hvor staten skalter og valter med folk efter forgodtbefindende i et livslangt forløb, som det nærmest er umuligt at slippe ud af.
Egentlig var ideen god nok. Efter at Eritrea blev selvstændigt efter en lang krig mod Etiopien ville man efter schweizisk forbillede have en borger-værnepligt på halvandet år. Meningen var, at det nye skrøbelige land skulle have nogen til at bygge op og forsvare, og staten skulle styre det. Senere blev værnepligten udvidet til at vare nærmest uendeligt.
Man bestemmer intet selv
Børn helt ned til 14-års alderen tvinges i militærtjeneste.
Sidste år fortalte en afhopper, der havde stået Eritreas præsident nær, til The Guardian: ”Ordningen havde et militært, socialt, økonomisk og også et kulturelt aspekt. Men alt det blev ødelagt, da tjenesten blev forlænget på ubestemt tid. Da den blev indført i 1994, var de fleste værnepligtige store teenagere. Nu er de først i 40’erne. Hvordan kan man så have et familieliv?”
Det kan man da heller ikke. Man kan stort slet ikke have noget liv, hvor man selv bestemmer, hvor man vil bo, hvad man vil uddanne sig til, hvem man vil omgås. Alt bestemmes af staten og systemet. Til avisen fortalte en mand, at man kan være så længe væk under værnepligten, at ens børn ikke kan genkende en, når man vender hjem.
Menneskerettigheder i bund
Det var 30 års krig, der for 25 år siden førte til Eritreas selvstændighed. Underhunden vandt med den marxistiske militsleder Isaias Afwerki i spidsen. Han blev leder af et land, der stadig ikke har en grundlov og et retssystem, som folk kan stole på. Afwerki har siden siddet tungt som landets diktator, og ingen tror på, at han træder tilbage, før han selv ønsker det. Kampen for frihed endte i ufrihed og undertrykkelse for de mange. Eritrea er et af verdens mest underudviklede og isolerede lande.
Den lange befrielseskrig havde drænet kræfterne, og situationen blev ikke bedre af nabokrige i de følgende år efter selvstændigheden. Frygten for at Etiopien igen skal forsøge at underlægge sig landet, sidder dybt i bevidstheden – ikke mindst hos ledelsen. Frygten for en invasion bliver brugt som begrundelse for at indskrænke de mest basale menneskerettigheder. Eritrea er nummer 186 på FN’s liste over 188 lande i menneskerettighedsindekset. Derfor – og fordi der ikke er noget håb om forandring - forlader 5000 unge eritreere landet hver måned.
Bekymring i Europa
Mobiltelefoner, som ellers de fleste afrikanere har fået for længst, skal man søge om tilladelse til at købe. Og internet er ikke for menigmand. For at få mad skal flertallet bruge madkuponer.
Det er det, de flygter fra. Og det er det, som bekymrer Europas ledere og befolkninger, for hvad kan man stille op for at bremse flygtningestrømmen? Desuden har FN indført sanktioner mod Eritrea, fordi det formodes at landet støtter terrorgruppen Al-Shabaab i Somalia.
Er der slet ikke noget positivt at sige om Eritrea? Jo, deres mellem- og langdistanceløbere klarer sig godt i internationale konkurrencer, og sidste år havde Eritrea to cykelryttere med i Tour de France (og de hoppede ikke af – kun af cyklen).
