"Usynligt" skib klar til landkrig i Stillehavet uden krudt i kanonerne

Hvis man samlede alle danske pengesedler og mønter sammen - helt ned til den sidste slidte 50 øre - og fragtede dem til USA. 

Så kunne man måske få lov at sejle skibet hjem over Atlanterhavet, runde Kronborg og kaste anker på Københavns Red.

USS Zumwalt hedder skibet.

Det er opkaldt efter en amerikansk admiral under Vietnamkrigen.

USS Zumwalt er USAs nyeste krigsskib, og US Navy har netop fået overdraget nøglerne til den næsten 30 milliarder kroner dyre dræbermaskine.

Skibet er et af de problembørn, som USAs forsvarsministerium har kastet enorme pengebeløb efter gennem det seneste årti - sammen med kampflyet F35-A Lightning Strike II, også kendt under 'Joint Strike Fighter', som Danmark netop har besluttet at købe.

Et skib som USS Zumwalt bliver dog næppe nogensinde en del af den danske flåde, for ud af de 32 skibe som amerikanerne egentlig havde planlagt at bygge, er der formentlig kun tre som får vand under kølen.

Og så er der lige det med prisen.

Det koster en halv gang mere end alle de nye danske kampfly tilsammen - eller 24 gange så meget som de danske flådefartøjer HDMS Absalon og HDMS Esbern Snare. 

Oven i det astronomiske beløb har amerikanernes skib kostet næsten 60 milliarder kroner at udvikle - altså tre gange så meget som det beløb Danmark vil købe kampfly for.

De penge er ikke regnet med i indkøbsprisen.

Hvad har amerikanerne så fået for pengene?

Et skib til krig på land

På papiret ligner skibet bogstavelig talt en flådenørds våde drøm.

Men det er faktisk designet til at gå i krig på land.

Uden så meget som at lette anker fra Københavns Red, kan det f.eks. smadre Aarhus Domkirke med sine 155 mm kanoner.

Selv 160 kilometer væk rammer kanonerne inden for en cirkel på 50 meter - hvis man ellers skal tro på varedeklarationen. 

Men skibet gemmer også på noget til dem, som ikke kan lide lugten af krudtrøg.

Admiral Pete Fanta, der er chef for overfladekrig i USAs flåde, vil nemlig udstyre skibet med en såkaldt railgun.

USAs forsvar udvikler stadig på våbnet, der bruger elektricitet og magnetisme i stedet for krudt, når det skyder.

Det nye højteknologiske våben kan sende projektiler af sted med over seks gange lydens hastighed, og det er hurtigt nok til, at kanonerne kan skyde missiler ned, hvis nogen skulle prøve på at ødelægge det højteknologiske vidunder. 

Du kan se en demonstration af kanonen herunder.

Den elektriske kanon er dog endnu ikke færdigudviklet, så den er ikke monteret om bord på USS Zumwalt.

Det samme gælder de laserkanoner der også har været snak om at installere.

I første omgang bliver der formentlig heller ikke brug for at skyde fjendtlige missiler ned, for der er ikke offentliggjort nogen planer om at sende skibet i krig.

Sker det alligevel, har USS Zumwalt plads til 80 krydsermissiler, hvis det skulle blive nødvendigt.

Bygget med inspiration fra fly

Og hvis nogen vil den kostbare dræbermaskine og dens besætning til livs, skal de lige finde skibet først, og det er ikke helt nemt.

Skroget på USS Zumwalt er nemlig bygget med udgangspunkt i den stealth-teknologi som gør flere af USAs fly usynlige på fjendtlige radarskærme.

Det næsten 15.000 tons tunge skib er ikke fuldstændig usynligt, men hvis man ser skibet på en radarskærm, ligner det en mindre båd og ikke en højteknologisk destroyer.

Og stealth-teknologien er ikke det eneste som USS Zumwalt har lånt fra luftfartsindustrien.

Den drives af to undervandsturbiner, der ligner de jetmotorer som holder en Boeing 777 på vingerne.

Skibets motor genererer lige så meget energi som 39 store vindmøller i stormende kuling.

Ironisk nok, er blæsevejr muligvis skibets største svaghed.

Spørgsmålstegn ved sødygtigheden

I løbet af skibets 15 år lange udviklingstid har der gentagne gange været rejst spørgsmålstegn ved, hvor sødygtigt det er.

Det har nemlig vist sig vanskeligt at kombinere de kantede former fra stealth-teknologien med klassisk skibsbyggeri.

Men producenterne ved Bath Iron Works i den amerikanske stat Maine mener, at det er lykkedes at løse problemerne.

Skibets øverstbefalende Kaptajn Kirk (der meget passende er navnebror med en figur fra science fiction serien Star Trek), har nu fået nøglerne og er gået i gang med at teste skibet inden den officielle overdragelsesceremoni i oktober.

- Zumwalts besætning har trænet flittigt i månedsvis for at gøre klar til denne dag, og vi er rede til at tage kommandoen over skibet på vegne af den amerikanske flåde, siger Kaptajn Kirk i en pressemeddelelse.

- Dette er 143 af nationens bedste mænd og kvinder, som vil fortsætte med at ære Admiral Zumwalts navn og gennem deres hengivenhed gøre dette skib levende, fortsætter han.

Skibet sendes til Stillehavet

USS Zumwalt kommer til at operere i Stillehavet og får San Diego som base - så skibets evner inden for landkrig ser ikke ud til at blive afprøvet i lande som Syrien eller Irak, hvor USA ellers har militære operationer i gang.

I Rusland, hvor forholdet til USA er særdeles køligt, bliver det nye skib kaldt for "en gigantisk vaskebalje"

Viktor Baranets, der er militæranalytiker og pensioneret oberst håner amerikanernes bestræbelser på at gøre skibet usynligt på en radar.

- Det er et eventyr for fjolser, siger han og tilføjer, at skibet nemt vil kunne ses via overvågning fra rummet eller af små dronefly.

"USA elsker storladne projekter"

Hans råd til amerikanerne er, at de nok hellere skulle have bygget nogle andre skibe.

- Hvad skal jeg sige? Amerikanerne elsker storladne projekter, der af og til overgår enhver forstand, siger han til den statskontrollerede nyhedstjeneste Sputnik News.

Og hjemme i Danmark, hvor der næppe er penge eller udsigt til, at Folketinget køber en sejlende futuristisk dræbermaskine foreløbig, må vi nøjes med krigsskibene Esbern Snare og Absalon. 

Du kan sammenligne skibene herunder.

VS

• Længde i meter

  180

  137

• Bredde i meter

  26

  20

• Topfart i km/t

  56

  43

• Besætning

  143

  100

• Kanoners rækkevidde i km

  160

  24

• Pris

  30.000.000.000 kr.

  1.250.000.000 kr.

Kilder: The Guardian, CNN, Sputnik News, Boston Globe og Tech Times