Man kan faktisk ikke engang skrive N-ordet i USA

16x9
Jeppe Kofod Tweet uden N-ordet. Foto: TV 2

Det danske ord "neger" er svært at forstå i USA. For amerikanerne er det ganske voldsomt.

Hvis der er nogen i Det Hvide Hus, der rent faktisk har læst Jeppe Kofods tweet om Søren Espersens neger-udtalelse, vil de nok i første omgang blive chokeret over at se, at Kofod overhovedet skriver ordet ”nigger” i en tekst. Det kunne man aldrig drømme om at gøre i USA. Heller ikke om sin værste politiske modstander.

Der er så stor sproglig sensitivitet – nogle vil kalde det politisk korrekthed - overfor N-ordet, at man i den offentlige debat aldrig siger eller skriver ordet ”negro”, for slet ikke at tale om ”nigger”. Man nøjes med at henvise til det som ”the N-word”.

Nyhedsbureauet Associated Press, som omtalte fejden mellem Espersen og Kofod ville ikke en gang skrive ordet ”nigger” i deres nyhedstelegram. De henviste blot til ordet som en værre omskrivning af ordet ”negro” – så vidste alle amerikanere, hvad de tænkte på.

I USA er der sproglig selvcensur

Ud over de åbenlyse referencer til slaveri skyldes den sproglige sensitivitet, at amerikanerne helt generelt er mindre kække i deres sprog end vi danskere. Der skal ikke meget til, før amerikanere synes, at en person er ”inappropriate” (upassende) i sine udfald. Der er udtalt sproglig selvcensur, når man kommunikerer med hinanden her i landet.

Man pakker sprogligt sine budskaber ind og belægger sin kommunikation med ufatteligt mange høflighedsfraser, inden man når til sagens kerne. Amerikanere synes generelt, at vi danskere er meget direkte.

Vi siger tingene som de er. Præsenterer fakta uden så mange svinkeærinder. Stiller de spørgsmål, der falder os ind uden først at tage en masse sproglige tilløb. Omvendt synes vi, der kommer udefra, at amerikanerne er en evighed om at komme til sagens kerne, fordi de først skal aflevere alle deres ”how-are-you”-høflighedstilkendegivelser.

Den amerikanske kultur er også gennemsyret af sproglig selvjustits. Der er meget, der bliver tænkt. Mindre der bliver sagt. Det er utænkeligt at høre eller læse bandeord i medierne. På live-TV er der bevidst en forsinkelse på en 20-30 sekunder, så sprogpolitiet kan nå at trykke et ”bip” på, hvis en person siger ”fuck”, ”shit”, ”asshole” el lignende – vulgære bandeord, der for længst er blevet acceptable i dansk omgangstone og sågar i danske medier.

Og her ligger netop en væsentlig pointe i den forgangne uges politiske strid:

Stor forskel på "negro" og "neger" 

Der er milevid forskel på at sige ”neger” på dansk i en dansk kontekst i Danmark og at sige ”negro” i en amerikansk sammenhæng i USA. På dansk kan det godt være, at det ikke længere er politisk korrekt at bruge ordet ”neger”. Men i USA er ordet en decideret fornærmelse, og præsident Obama har da også netop besluttet, at det ikke længere skal være tilladt at henvise til ”negro” som race i officielle sammenhænge.

På samme sensitive måde er man også påpasselig med kækt at bruge ordet ”boy” om sorte mænd, hvis man f.eks. vil sige, at ”han er en sjov fyr”. For ”boy” har også nogle nedsættende konnotationer, der går tilbage til slaveriet.

Anderledes ser det ud i en anden tidligere slavenation, Brasilien. Her er det faktisk lige omvendt. Det er ikke længere stuerent at sige ”preto” (sort) om sorte borgere. Man kan faktisk blive sagsøgt, hvis man ikke bruger den socialt accepterede betegnelse ”negro” og ”negra”. Sorte brasilianere vil med stolthed sige om sig selv: ”Eu sou negro” – jeg er neger.

Eksemplet viser, at man skal være varsom med direkte at overføre sproglige betegnelser. Det, der er acceptabelt i en sproglig kultur, er fornærmende i en anden.