Milepæl: Har fløjet Jorden rundt 100.000 gange på 17 år

I 1998 sendte russerne en rumraket mod himlen og fik Zarya-modulet i kredsløb om Jorden. Godt 17 år senere er modulet i dag blevet til Den Internationale Rumstation, ISS, og rumstationen har netop fuldendt 100.000 kredsløb om Jorden.

Ifølge det amerikanske rumagentur, Nasa, har ISS rejst 4,2 milliarder kilometer i løbet af den periode. Det svarer til 10 ture til planeten Mars – og hjem igen.

I løbet af sin levetid har ISS været en del af række spektakulære forsøg og forskningsprojekter, der har til formål at gøre livet bedre på Jorden og bane vejen for rejser længere ud i rummet. 

Astronaut blev fem centimeter højere

Eksempelvis har astronaut Scott Kelly tilbragt næsten et år på rumstationen. Efter 340 dage på rumstationen var den amerikanske astronaut cirka fem centimeter højere, da han landede på Jorden.

- Astronauter vokser i rummet, fordi rygsøjlen forlænges. Men efter kort tid på Jorden vender de tilbage til deres oprindelige højde, fortæller Jeff Williams fra Nasa.

Scott Kelly og hans tvillingebror Mark Kelly deltog begge i eksperimenter for Nasa, mens Scott Kelly befandt sig i rekordlang tid i rummet.

Derfor er rumstationen så vigtig

John Shannon har arbejdet for Nasa i 25 år og har blandt andet haft ansvaret for ISS’ udvikling, og han forklarer, hvorfor verdens største videnskabelige projekt har været så vigtigt for livet på Jorden og fremtidens rumrejser.

- På ISS har vi set fysiologiske forandringer i knogler og øjne, en ændring af presset på rygsøjlen og en masse andre ting, som vi ikke har kunnet finde ud af tidligere, siger John Shannon.

Denne viden skal bruges, når astronauter i fremtiden skal på endnu længere rejser i rummet end Scott Kellys ophold på ISS.

Nyder solopgang eller solnedgang hvert 45. minut

Rumstationen cirkulerer om Jorden hvert 90. minut, og der har indtil nu boet 222 mennesker deroppe, blandt andre danske Andreas Mogensen, der som den første dansker i rummet besøgte ISS i 2015.

Astronauterne kan hvert 45. minut nyde udsigten af en solopgang eller en solnedgang.

Til gengæld er der ikke uanede mængder plads. Leve- og arbejdsforholdene om bord skal udføres på det, der svarer til en Boeing 747. Rumstationen vejer 450.000 kilo og er på størrelse med en fodboldbane.

Næste stop: Mars

Tidligere Nasa-astronaut Leroy Chiao, der er særlig rådgiver i afdelingen for menneskerejser i rummet, er sikker på, at ISS er nøglen til at bryde nye grænser ved at få mennesker til Mars.

- De største tekniske udfordringer er biomedicinske og går ud på, hvordan vi får astronauterne sunde og raske til og fra Mars, og hvordan de kan leve på overfladen, siger Leroy Chiao.

- Der sker mange forskellige ting med menneskekroppen i rummet, men så snart vi forlader Jordens magnetiske atmosfære, bliver vi vigtigst af alt udsat for langt mere stråling end her på Jorden, forklarer han.

I august 2015 lykkedes det eksempelvis for forskerne at dyrke salat i rummet, og det er blot ét led i bestræbelserne på at få mennesker sendt længere ud i rummet. Der har ikke været mennesker på Månen siden 1972, og der har aldrig været mennesker i nærheden i nogen af vores naboplaneter.

Otte kilometer på ét sekund

Der lever lige nu seks astronauter på ISS. De rejser af sted i verdensrummet med otte kilometer i sekundet – eller mere end 28.000 kilometer i timen. Det tager derfor kun halvanden time at nå en tur rundt om Jorden.

Selv om det kan være ensomt at leve væk fra familie og venner, har astronauterne i dag mulighed for at foretage videoopkald fra rummet og hjem.

ISS er blevet bygget som et samarbejde mellem 16 lande, heriblandt Danmark, USA, Rusland og en række andre europæiske lande.

Se højdepunkter fra Den Internationale Rumstation i videoen øverst i artiklen.