Udland

Fotografen begik selvmord - ingen kender pigens skæbne

Millioner af mennesker i Sydsudan risikerer en sultkatastrofe de kommende måneder. Sådan var det også i 1993, hvor en lille pige kæmpede for sit liv.

Årtiers borgerkrig er blevet en ond spiral, der får historien til at gentage sig selv. Et stykke tragisk teater med de samme skurke og de samme ofre.

I marts 1993 tog den sydafrikanske fotograf, Kevin Carter et billede af en lille, udsultet pige nær byen Ayod i det nuværende Sydsudan.

Der var lang kø foran nødhjælpscentret, hvor et fly var landet med fødevarehjælp til de sultende i byen. For overhovedet at få noget mad til sin familie, så en mor ingen anden mulighed end at efterlade sit barn på en støvet mark, mens hun sørgede for at skaffe maden, fortæller Kevin Carters ven og kollega João Silva, der var med på rejsen til det sydlige Sudan.

Helt afkræftet forsøgte pigen at kæmpe sig hen over marken til stedet, hvor hendes mor stod i kø. Bag hende sad en grib og ventede. 

- Pigen var kun i stand til at tage et par skridt ad gangen. 

- Det jeg så var et så stærkt symbol, at jeg ville være sikker på at få billedet, lød det fra Kevin Carter i et tv-interview om episoden, der senere skabte stor debat og skulle få afgørende betydning for fotografens liv.

Borgerkrigen i Sudan havde i 1993 kastet befolkningen ud i en katastrofal humanitær situation og skabt en sultkatastrofe i Afrikas dengang største land. 1.7 millioner var sendt på flugt og 800.000 mennesker i fare for at sulte ihjel. Kevin Carters billede endte på forsiden af New York Times som et ikonisk symbol på et land, hvor sult, krig og konflikt har sat dagsordenen i generationer. Og USA's daværende viceminister for afrikanske forhold, Herman Cohen, tændte advarselslamperne, da han overfor kongressen i Washington skulle beskrive situationen i landet.   

- Det sydlige Sudan er blevet et af verdenens mørkeste humanitære mareridt, sagde Herman Cohen dengang.

Den uendelige borgerkrig

Et spring frem i tiden til i dag. Vi er i verdens yngste nation Sydsudan, der i 2011 skiltes fra Sudan og blev en selvstændig nation. 

Efter jubelscenerne over selvstændigheden har landet de seneste 3 år været plaget af borgerkrig. Den væbnede konflikt begyndte i december 2013, efter præsident Salva Kiir havde fyret sin vicepræsident, Riek Machar, og beskyldte ham for at forsøge et statskup.

Præsident Kiir tilhører Sydsudans største etniske gruppe, dinkaerne. Mens Riek Machar er Nuer, der er landets næststørste. Ifølge modstandere af Salva Kiir dræbte dinka-soldater flere hundrede civile fra nuer-mindretallet på få dage. Hvad der først var en magtkamp blandt landets ledere spredte sig hurtigt som en etnisk konflikt i hele landet, hvor parterne kæmpede for at få kontrol over landets rige oliefelter og regionale hovedstæder. 

Efter årtiers borgerkrig i Sudan, hvor både Salva Kiir og Riek Machar havde været ledende figurer i kampen for et selvstændigt Sydsudan, var den nye nation nu kastet ud i endnu en blodig kamp. Konflikten mellem de to tidligere allierede har skabt 1.7 millioner internt fordrevne, splittet familier og sendt 700.000 mænd, kvinder og børn på flugt til flere af nabolandene Etiopien, Kenya, Uganda og Sudan. I marts kaldte FN menneskeretssituationen i landet for en af de værste i verden. I en rapport slås det blandt andet fast, at soldater, der er allieret med Salva Kiirs regering, får lov til at voldtage kvinder i stedet for at få løn. Men det afvises på det kraftigste af regeringen.

1.2 millioner børn er på flugt fra borgerkrigen i Sydsudan. Her viser UNICEF på deres Twitter-profil, hvordan flere børn i byen Bor bliver genforenet med deres familier.

Det internationale samfund har forsøgt at bringe de to parter til forhandlingsbordet de seneste par år for at forhandle en våbenhvile. Og selvom det senest er lykkedes at få parterne til at indgå en fredsaftale, hvor Salva Kiir har genindsat Riek Machar på vicepræsidentposten, så er det en skrøbelig politisk situation. Begge har accepteret, at en overgangsregering skal forsøge at klinke skårene, men der er fortsat lokale kampe ude i landet. Og da Riek Machar i slutningen af april skulle flyve til Juba for at blive indsat som vicepræsident, blev rejsen udskudt flere gange. 

Ifølge fredsaftalen skal hovedstaden Juba afmilitariseres, men Riek Machar nægtede at rejse til hovedstaden uden våben og tilstedeværelsen af 1370 af sine soldater. Uenigheder med præsident Salva Kiir om antallet af soldater og våben, han måtte bringe til hovedstaden, forsinkede indsættelsen af landets nye vicepræsident, der omsider landede i Juba den 26. april. 

- Vi har udfordringer, som skal overvindes. Den første er at stabilisere sikkerhedssituationen i vores land. Den anden er at stabilisere økonomien, lød det fra Machar ved ankomsten.

Tre dage senere blev han taget i ed som vicepræsident.

- Nu, da Riek er blevet indsat som vicepræsident, vil vi øjeblikkeligt fortsætte arbejdet med at nedsætte en overgangsregering, der skal skabe national forbrødring, sagde præsident Salva Kiir efter indsættelsen. 

Hungersnød i verdens yngste nation

Der er voldsomt brug for at samle den unge krigshærgede nation. For katastrofen rammer om lidt, lyder det fra FN's fødevareprogram (WFP) i den seneste rapport for Sydsudan. Over 5 millioner mennesker kan se frem til en sommer med alvorlig mangel på mad. Titusinder af sydsudanesere flygter lige nu fra sult og død - et tal der vil stige dramatisk i de kommende måneder, forudser rapporten. Samtidig har FN kun modtaget 27 procent af pengene fra donorlandene til den nødhjælpsplan på 8.5 milliarder kroner, som man vurderer er nødvendigt for at afhjælpe fødevaresituationen i Sydsudan. 

Samtidig ligger landets økonomi i ruiner. Den indbringende olieproduktion ligger nærmest stille, og inflationen er steget til verdens højeste, fordi mange varer skal importeres til dyre priser.

-  Sydsudans økonomi er ved at kollapse. Befolkningen kæmper for at finde nok mad og overtrædelserne af menneskerettighederne fortsætter for uformindsket styrke, siger Bob Leavitt fra USAID, der er udviklingskontoret under det amerikanske udenrigsministerium.

Ifølge præsident Salva Kiir er netop landbrugsproduktionen afgørende for landets økonomiske fremtid, men markerne bliver ikke dyrket. De sporadiske kampe har gjort det umuligt at producere fødevare i Sydsudan i over to år, fordi store dele af befolkningen tvinges på flugt. 

- De er blevet adskilt fra deres land. De er blevet adskilt fra deres gårde og haver, hvor de dyrker afgrøder til at brødføde deres familier og deres kvæg er blevet plyndret. Det her er ikke en naturkatastrofe - det er hundrede procent en menneskeskabt krise, siger dokumentarist Marcelle Hopkins til magasinet Newsweek.

Sydsudan burde ikke være et land, der rammes af hungersnød, lyder vurderingen fra Marcelle Hopkins. Med sit tropiske klima og rigelige mængder af regn, er der gode hvilkår for landbrugsproduktion. Sammen med et tv-hold har hun været tæt på den lurende sultkatastrofe og lavet en dokumentar for selskabet Frontline.

Kom helt tæt på situationen i Sydsudan i denne 360 graders video fra FRONTLINE

For at gøre tingene værre, så har regnen ramt Sydsudan. Normalt et godt varsel, men i stedet giver vandet fra himlen perfekte forhold for spredning af sygdomme, lyder den nedslående besked fra Læger Uden Grænser i landet.

-  I de næste måneder vil det tage til. Vi får regn hver anden dag. Disse forhold er den helt rigtige opskrift på dødelige sygdomme som lungebetændelse, malaria og diarré. Men der er også høj sandsynlighed for udbrud af kolera og mæslinger, siger lægen, Jaume Rado, fra Malakal-flygtningelejren i denne uge. 

Pigen og gribben

Tiden tikker for befolkningen i Sudan. Og det har den gjort før. Vi er tilbage i 1993, hvor 70.000 mennesker døde af sult.

Vi er på den støvede mark nær byen Ayod torsdag den 11. marts. Den lille pige lyder besværet. Hele tiden falder hun ned på alle fire og hviler sit ansigt i sine hænder.

Den sydafrikanske fotograf Kevin Carter var sammen med vennen og kollegaen João Silva landet med nødhjælpsflyet til Ayod  

Carter havde taget orlov fra sit arbejde på avisen Weekly Mail og taget et banklån for at kunne tage på rejse til Sudan. De to fotografer havde opholdt sig i Sudan et par dage. Piloten på flyet gav dem 30 minutter til at tage billeder, før de skulle videre. Kevin Carter bevægede sig alene væk fra nødhjælpscentret, hvor han pludselig kommer til den mark, hvor pigen ligger.

I et interview har Kevin Carter fortalt, at han satte sig under et træ, røg nogle cigaretter og græd i lang tid, efter han havde taget billedet. Da han senere mødes med kollegaen João Silva, fortæller han, at det eneste, han kunne tænke på, var sin datter.

- Jeg kan ikke vente med at give hende et kram, når jeg kommer hjem, udbrød Kevin Carter.

Til João Silva forklarede han, at han havde jaget fuglen på flugt, men at han ikke vidste, hvad der var blevet af pigen. 

Kevin Carter havde i årevis været en del af den såkaldte Bang Bang Club. En gruppe hærdede nyhedsfotografer, der i Sydafrika har dækket grusomhederne under Apartheid. Og han var den første fotograf, der havde taget et billede af henrettelser begået af Nelson Madelas ANC, hvor politiske modstandere blev henrettet ved at få et brændende bildæk sat om halsen.

Han var vant til grusomheder, men den lille pige satte noget i gang. 

Da New York Times eksklusivt bragte billedet kort tid efter, fik avisen en storm af henvendelser fra mange læsere, der ville vide mere om pigens skæbne. Udlandsredaktør Nancy Lee fortæller i bogen, "The Bang-Bang Club: Snapshots from a Hidden War", at hun spurgte Kevin Carter.

- Hjalp du hende?

- Nej, men jeg ved, at hun klarede den. Jeg så hende, svarede Carter.

New York Times skrev en note i avisen, hvor det blev forklaret, at pigen havde overlevet. Men Nancy Lee var ikke tilfreds med forklaring. Hun forstod ikke, hvorfor fotografen ikke havde båret pigen over til nødhjælpscentret, når det lå så tæt på det sted, hvor han fandt hende.   

På trods af den debat som billedet vakte, så modtog Kevin Carter en Pulitzer-pris året efter. Venner husker, at han var stolt og følte sig anerkendt for sit arbejde. Men private problemer og tabet af sin ven, Ken Oosterbroek, der blev dræbt under en fotoopgave i Sydafrika, blev for meget for ham. To måneder efter Kevin Carter vandt Pultitzerprisen blev han fundet død i sin røde pickup truck i Johannesburg nær en lille flod, hvor han havde leget som barn. Den 33-årige fotograf havde begået selvmord. I bilen havde han efterladt et brev, hvor han undskyldte.

-  Smerten ved livet fjerner glæden til et punkt, hvor glæden ikke længere findes, stod der i brevet.

- Kevin bar altid rundt på rædslerne som hans job indebar, sagde hans far, Jimmy Carter, efter sin søns død.