Terrorangreb i Bruxelles

Terrorangrebet i Bruxelles kunne have været langt mere modbydeligt

Terrorangrebet i Bruxelles den 22. marts kunne have kostet langt flere mennesker livet Twitter / TV 2

Mange flere mennesker kunne have mistet livet, hvis ikke det var for en stærk politiindsats i dagene inden angrebet og to tøvende bombemænd.

32 uskyldige mennesker mistede livet og over 300 blev såret, da terrorbomber sprang i Bruxelles den 22. marts.

Men det viser sig nu, at antallet af sårede og døde kunne have været langt højere, hvis terroristernes planer var blevet ført ordentligt ud i livet.

Den belgiske undersøgelseskommission, som disse uger og måneder er i gang med at granske myndighedernes rolle i terrorangrebet, har nemlig fundet frem til flere episoder, der giver god grund til at tro, at byen var ”heldig” ikke at blive endnu hårdere ramt. Det skriver den amerikanske avis, The Wall Street Journal på baggrund af nye detaljer og oplysninger, der er kommet frem i efterforskningen.

Bombe gik af i forkert retning

Blandt andet er det kommet frem, at én af de to bomber, som gik af i indgangshallen i Zaventem-lufthavnen, vendte den forkerte vej. I stedet for at eksplodere ud mod afgangshallens store rum og alle de tilstedeværende, gik granatsplinterne først og fremmest op i loftet og smadrede en statue, der stod i nærheden.

- Granatsplinterne trængte igennem en metalstatue. Men forestil jer, hvad det kunne have gjort ved menneskekroppe, siger en kilde tæt på efterforskningen ifølge The Wall Street Journal.

Hvad er undersøgelseskommissionens opgave?

  • Kommissionens primære opgave er at granske myndighedernes arbejde, både i forhold til bekæmpelse af radikalisering før terrorangrebet og håndteringen af angrebet.
  • Den består af en formand, 17 parlamentarikere, 10 suppleanter, fire eksperter og dommere og specialister.
  • Medlemmerne mødes to gange om ugen. De fleste møder er offentlige. Kommissionen kan indkalde vidner, beslaglægge dokumenter og også få tilladelse til at udføre ransagninger.
  • Kommissionen vil inden årets udgang komme med en rapport, der påpeger eventuelle fejl og mangler i myndighedernes arbejde.

Kilder: Le Soir, La Libre Belgique

Derudover er det også kendt, at tre bombemænd – og ikke kun to – var til stede i lufthavnen og havde planer om at sprænge sig selv i luften. Men den tredje mand, kendt som ’Manden med bøllehatten’ og senere identificeret som Mohamed Abrini, flygtede fra stedet. Hans kuffert, som gemte på den tredje og allermest kraftige bombe, gik aldrig i luften.

Først fire timer efter terrorangrebet, og efter at redningsfolket havde været i gang i timevis med at behandle de sårede, opdagede man tasken med bomben, og den blev tilintetgjort ved en kontrolleret sprængning. I flere timer arbejdede redningsfolk altså side om side med en ”tikkende bombe”. Hvis den var gået af, kunne mange være endt i samme båd som deres patienter.

Metrobombemand fik kolde fødder

Mens kaosset stod på i Bruxelles’ internationale lufthavn, gik en anden terrorist med en rygsæk fuld af sprængstoffer ned i metroen Maalbeek ved EU-kvarteret og sprængte sig selv i luften. Efterforskningen har nu også vist, at yderligere en mand, den nu anholdte Ossama Krayem, havde lignende planer ved en anden af byens metrostationer.

Metrostationen Maelbeek genåbnede den 25. april og er fortsat under bevogtning.

Den 23-årige svenske statsborger kom dog på andre tanker. I stedet for at gøre som planlagt og gå ned i metrostationen Pétillon (fire stop fra Maalbeek) med en lignende rygsæk, som den bombemanden ved Maalbeek havde på sig, forlod han stedet. To en halv uge efter angrebet blev han anholdt – samme dag som ’Manden med bøllehatten’ fra lufthavnen. Ossama Krayem har senere indrømmet, at han skyllede sprængstofferne ud i toilettet. Efterforskerne er dog stadig splittet over, hvorvidt de skal tro på den forklaring eller ej.

Politiet forpurrede planer om masseskyderi

Politiets indsats forude for angrebet bliver også nævnt som en af grundene til, at angrebet ikke gik som planlagt. Mens belgisk politi lige siden terrorangrebet i Paris i november 2015 har skullet høre på meget kritik af deres manglende arbejde med radikalisering, leder den nuværende efterforskning altså også mod enkelte lyspunkter.

Kilder tæt på efterforskningen mistænker nemlig terroristerne for at have planlagt, at angrebet i Bruxelles skulle have været i samme stil som angrebet i Paris, hvor også masseskyderier skulle finde på samme tid som selvmordsbomberne.

Sådan så det ud efter to eksplosioner i lufthavn i Bruxelles.

Men én uge før angrebet forpurrede en gruppe af belgiske og franske politimænd terroristernes agenda. På ét rutinetjek i forbindelse med efterforskningen efter angrebet i Paris fandt politiholdet ved en tilfældighed frem til ét af terroristernes gemmested i Bruxelles-bydelen Forest. Og det viste sig, at det samtidig var gruppens våbenlager. Efter en timelang skududveksling, hvor én formodet terrorist blev dræbt og fire politibetjente såret, fik politiet adgang til lejligheden. Her fandt man en masse ammunition og rifler  – våben, som flere altså mener, skulle have været brugt til terrorangrebet.

Politiaktionen i Forest ledte ligeledes efterforskerne på sporret af Salah Abdeslam, den mest eftersøgte mand siden terrorangrebet i Paris. Tre dage efter, den 18. marts, blev han anholdt få hundrede meter fra sit barndomshjem i bydelen Molenbeek. Glæden over hans anholdelse varede dog ikke længe, for blot fire dage efter denne ’historiske fangst’, skete det, som Bruxelles havde frygtet: et terrorangreb på belgisk jord.

Den belgiske undersøgelseskommissionen forventes at komme med en stor redegørelse af myndighedernes indsats i slutningen af 2016. Her vil både være fokus på myndighedernes indsats før terrorangrebet - det vil sige arbejdet med at bekæmpe radikalisering og terrorisme - samt myndighedernes rolle og handlekraft under angrebet.