Udland

Ny krise i Belgien: Militæret sat til at vogte fængsler med terrorsigtede

Belgiske soldater ankommer til Saint-Gilles-fængslet i Bruxelles, hvor de er sat ind for at bevogte fangerne under en generalstrejke blandt fængselsbetjentene. FILIP DE SMET / Scanpix Denmark

Strejkende fængselsbetjente er blevet så stor en hovedpine for Belgien, at landet nu sætter militæret ind for at sørge for sikkerheden i fængslerne.

Kritikken af de belgiske myndigheder oven på terrorangrebet i Bruxelles den 22. marts har knap nok lagt sig, før en ny, stor krise har taget til i styrke og givet den belgiske regering hovedbrud.

I over to uger har belgiske fængselsbetjente – dem, der blandt andet er med til at bevogte de højtbevogtede indsatte, som sættes i forbindelse med terrorangrebet – været i strejke. Og efter flere mislykkede forsøg på forsoning mellem fængselsbetjentenes fagforeninger og den belgiske regering, så premierminister Charles Michel sig i denne uge nødsaget til at sætte militæret ind i tre strejkeramte fængsler for at sikre ro og orden.

En historisk beslutning, som aldrig er set tidligere i belgisk historie.

- Denne beslutning er nødvendig, fordi direktionerne, de ikke-strejkende, civile vagter og Røde Kors er presset i bund af de ekstremt vanskelige forhold, som generalstrejken fører med sig, lød forklaringen i Charles Michels pressemeddelelse.

Et militærkøretøj foran  Saint-Gilles-fængslet i Bruxelles.

Militæret skal yde ”humanitær hjælp”

I alt er 180 militærfolk kommet fængslerne til undsætning og ventes at blive der frem til den 18. maj, hvor en ny evaluering af situationen finder sted. Militæret skal først og fremmest sikre ro og orden i fængslerne, men skal også hjælpe med at forbedre de humanitære forhold for fangerne. De bærer ikke våben og er underlagt ordre fra politiet.

- Militærpersonalet har ingen kontakt med de indsatte. Militæret er der for at sørge for fængselsbetjentenes sikkerhed, fortæller talsmand Gilles Van Oosthuijze fra fagforeningen af fængselsbetjente SLFP Défense.

I forvejen er også hjælpeorganisationen Røde Kors trådt til for at hjælpe de resterende fængselsvagter med at udføre helt basale arbejdsopgaver som eksempelvis at uddele mad til fangerne. Belgisk militær er i forvejen yderst presset med at sørge for sikkerheden ved de mange EU-institutioner, ambassader og ved trafikale knudepunkter i Bruxelles. Og kamuflerede mænd, store våben og militærkøretøjer er stadig et hverdagssyn ved byens metrostationer på store offentlige pladser.

Fængselsbetjente frygter for deres sikkerhed

Lige siden den 25. april – i præcis 17 dage - har fængselspersonalet været i strejke. Det skyldes først og fremmest utilfredsheden med for lidt bemanding i fængslerne og frygten for betjentenes sikkerhed, da fængslerne i stigende grad er overfyldte.

Ifølge det belgiske nyhedsbureau Belga er der blevet skåret kraftigt i antallet af fængselsbetjente de senere år, fra 8204 fængselsbetjente i 2014 til cirka 7000 i dag. Det medfører blandt andet, at der ikke er tid nok til at lave aktiviteter med de indsatte, hvilket er vigtigt for at forebygge radikaliseringen af fanger og sørge for at de ikke ender i kriminalitet igen efter deres fængselsophold.

Der findes i dag flere end 11.000 fanger i de belgiske fængsler. Heraf udgør overbelægningen 1235 indsatte - det vil sige, at der er 1235 fanger for meget i forhold til, hvad fængslerne har plads til. Belgien en af de europæiske topscorer på listen over overbelagte fængsler.

Der er også stor utilfredshed med en nye radikaliseringsplan, som den belgiske justitsminister Koen Geens lagde på bordet allerede i forbindelse med terrorangrebet mod Charlie Hebdo og det jødiske supermarked i Paris i januar 2015.

“Apokalyptisk situation” for de indsatte

Det er dog ikke kun fængselsbetjentene, som er godt og grueligt utilfredse med den nuværende situation. Også de indsatte bliver udsat for en helt urimelig behandling. Sådan lyder det fra 11 advokater, der onsdag valgte at sende et fælles brev til premierminister Charles Michel, hvor de i skarpe vendinger kritiserer forholdene.

- Situationen er blevet apokalyptisk, skriver advokaterne ifølge den belgiske avis Le Soir.

De peger blandt andet på, at der kun bliver serveret ét måltid om dagen, at de indsatte kun har mulighed for at komme i bad én gang hver tredje dag, og at toiletterne i de fleste celler ikke længere fungerer.

”Regeringen tager de indsatte som gidsler”

Ifølge Marc-Jean Ghyssels, socialistisk borgmester i Bruxelles-kommunen Forest, som huser et af byens store fængsler, er det regeringen og ikke fængselsbetjentene, som lige nu tager de indsatte som gidsler.

- Jeg forstår kravene fra fængselsbetjentene, for de bliver bedt om at gøre det samme stykke arbejde, men tjener mindre og oplever nedskæringer, selvom alle godt er klar over, at der mangler fængselsbetjente, siger han til radiostationen RTL.

I netop Forest-fængslet sidder flere af de fængslede med forbindelse til terrorangrebet i Bruxelles og Paris indespærret. Det gælder blandt andet ’manden med bøllehatten’, Mohamed Abrini.

Borgmesteren, der er i opposition til Charles Michels regeringsparti, mener, at ’regeringen spiller med musklerne’, når de vælger at sætte militæret ind i fængslerne.

- Ville det ikke have været mere ansvarligt at indsætte flere civilvagter og Røde Kors-hjælpere i stedet for? spørger han.

Regeringens "112"

I den belgiske avis Le Soir er der i denne uge blevet gjort grin med, at militæret er blevet ’regeringens nummer 112’ – instansen, som man ringer og beder om hjælp fra, hver eneste gang der er problemer. Men bag humoren gemmer der sig også en dybere alvor. Belgien, som har oplevet massiv kritik efter både terrorangrebet i Paris og i Bruxelles, ved nemlig godt, at der er lang vej endnu, før stemplet ’et kriseramt land’ ikke længere hænger ved deres nation. Og den igangværende krise med strejkende fængselsbetjente trækker ikke lige frem i den rigtige retning.