Jordfaldshul sluger bil i London
Ingen er kommet noget til efter en bil er faldet i et hul på Woodlands Terrace i London.
En bil er faldet i et såkaldt jordhul på en gade i London, skriver det britiske medie Independent.
Ingen er dog kommet noget til, skriver Independent.
Metropolitan Politiet blev kaldt til Woodland Terrace tidligt torsdag morgen efter at folk havde set en stor blå bil, der var parkeret udenfor Carlton St. Thomas Church, der var faldet delvis ned i hullet.
- Politiet er på stedet. De lokale myndigheder er tilkaldt også, siger en polititalsmand til Independent.
Kæmpe huller, der pludselig opstår midt i byer og suger huse, biler og indimellem mennesker med sig, lyder science fiction-agtigt, men alligevel sker det jævnligt rundt om i verden.
Herunder kan du læse, hvordan jordfaldshuller opstår.