EU vil straffe ”uartige” lande med flygtningebøder

16x9
Flygtninge og penge kædes sammen i nyt forslag til et asylsystem i EU. Foto: TOBIAS SCHWARZ / Scanpix Denmark

​EU-kommissionen kalder sit nye forslag til reformer af det europæiske asylsystem for fair.

Det virker til, at EU-kommissionen i Bruxelles nu har fået nok.

Nok af medlemslande, som for længst har lovet at tage del i en fælles europæisk løsning om omfordeling af tusindvis af flygtninge, men som endnu ikke er kommet ud af starthullerne, selvom krisen for længst har vokset sig større og større.

Derfor lægger kommissionen nu op til – i endnu et af sine talrige forsøg på at hamle op med flygtningekrisen - at umedgørlige EU-lande skal straffes hårdt på pengepungen, hvis de ikke gør sit for at hjælpe til.

Lande, som ikke tager del i en fælles omfordeling af flygtninge fra hårdt belastede ankomstlande som Grækenland og Italien, skal fremover - hvis det står til kommissionen - tvinges til at betale knap to millioner kroner (250.000 euro) per asylansøger for ikke at tage sin del af byrden.

- Enten står vi over for denne udfordring i fællesskab, eller også giver vi op, og det får store konsekvenser for alle. Hvis vi ikke viser solidaritet her, vil der om meget kort tid slet ikke være nogen solidaritet tilbage, siger EU-kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans.

Selv kalder kommissionen sit udspil for mere ’fair, effektivt og holdbart’. Men i flere af medlemslandene er politikerne ved at få EU’s ideer galt i halsen endnu engang.

Skeptiske østlande stritter imod

Allerede da EU i september 2015 med et kvalificeret flertal blev enige om et éngangs asylomfordelingssystem for 160.000 flygtninge, var fire øst- og centraleuropæiske, Tjekkiet, Rumænien, Ungarn og Slovakiet, stærkt imod. De to sidstnævnte nationer har også lagt sag an ved EU-domstolen om de kontroversielle asylkvoter, og den ungarske premierminister, Viktor Orban, har endda planlagt en folkeafstemning om kvoterne, som finder sted til efteråret.

Derfor er kommissionens plan om at indføre en fast omfordelingsmekanisme, som skal træde i kraft når et land kommer særligt meget under pres på grund af tilstrømningen af flygtninge, bestemt ikke noget man råber hurra for i Østeuropa. Som den ungarske udenrigsminister, Peter Szijjaro, formulerer det onsdag:

- Kvotekonceptet er en blind vej, og jeg vil bede kommissionen om ikke at køre mod denne blinde vej mere, siger han.  

Omfordelingsmekanismen skrives ind som en del af en revideret Dublin-forordning, der i dag ellers har som hovedregel at alle asylansøgere altid skal søge om asyl i det første EU-land, de ankommer til. Dette hovedprincip vil også gælde i fremtiden, men for at hjælpe de mest belastede frontstater indfører man en omfordelingsordning, når migrationskrisen kradser allermest. Og Lige præcis denne kobling af Dublin-forordningen med en omfordelingsmekanisme gør det yderst tricky for Danmark. 

Stor uvished om Danmarks rolle

Et flertal af de danske politikere er nemlig imod, at vi skal være med i en kvotefordeling – vi har et retsforbehold, der gør, at vi står uden for en fælles asylpolitik, og det forbehold skal ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eksistere ”til solen brænder ud.”

Danmark har i dag en parallelaftale til Dublin-forordningen – men laves Dublin om til også at handle om asylfordeling, så hersker der stor tvivl om, hvordan det stiller Danmark – og om vi overhovedet kan fortsætte i Dublin. For bliver det et ”take it or leave it” fra EU's side, altså at enten er vi med til alt, eller også ryger vi ud? Eller ender det med, at vi alligevel kan få lov til KUN være med i den oprindelige Dublin-ordning?

Forvirringen er lige nu stor. For blandt forskellige EU-kilder, som TV 2 har talt med, hersker der nemlig også tvivl. EU-Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, sagde på onsdagens pressemøde, at Danmark ligesom Storbritannien kan fortsætte med det gamle regelsæt. Mens andre kilder i kommissionen siger, at det fuldstændig afhænger af, hvad juristerne kommer frem til – og at der vil gå en rum tid før, vi får en endelig afklaring.

Medlem af Dublin eller ej, hvorfor er det så vigtigt for Danmark? Det er det, for ryger Danmark ud af Dublin, er der en stor politisk frygt for, at vi risikerer at blive en magnet for asylansøgere – fordi vi ikke længere har noget andet første EU-land at sende dem retur til, hvis vi ikke er medlem af Dublin-klubben.

Sprængfarlig bombe i britisk afstemning

Også i Storbritannien holdes der nøje øje med Bruxelles’ gøren og laden. Landets afstemning om fortsat medlemskab af EU nærmer sig med hastige skridt (den 23. juni), og ethvert træk fra kommissionen med nye flygtningekrise-forslag bliver brugt af nej-fløjen til at kapre stemmer.

Det virker dog til, at kommissionen har prøvet at gardere sig mod dette ved netop at understrege, at Storbritannien ikke er omfattet af ændringerne i Dublin-forordningen - med mindre at landet vælger at tilslutte sig dem frivilligt. Og det er der absolut intet, der tyder på, at briterne har tænkt sig at gøre, på et tidspunkt, hvor EU-debatten raser på det højeste, og landets fremtid i unionen er usikker.  

Solidaritet i form af penge

Tjekkere, slovakker, ungarere, rumænere, danskere, briter... Modstand og bekymringer mod kommissionens planer er allerede store, og som en EU-kilde formulerer det over for TV 2, er det en ’dybt kontroversiel og provokerende pakke’, som nu er lagt på bordet.

Men dagens forslag fra Bruxelles er også en erkendelse af, at der SKAL gøres noget NU for at få has på den største flygtningekrise i EU’s historie. Også selvom solidariteten blandt medlemslandene skal komme i form af penge i stedet for menneskelig hjælp.