Udland

Strid om Nazi-helgen får skyld for fire kirkebrande på tre kontinenter

Var det tilfældigt, at fire ortodokse kirker i USA, Rusland og Australien brændte samtidig? Nej, mener serbisk trossamfund.

Da billederne af den brændende St. Sava-katedral på Manhattan i New York gik verden rundt i går, var der bekymrede miner hos flere medlemmer af den græsk ortodokse kirke.

Branden i New York var nemlig ikke den eneste, som ramte trossamfundet inden for få døgn.

Næsten samtidig blev en en katedral i den australske by Sydney og en kirke i Melbourne - også i Australien - ramt af brande.

Og i det nordlige Rusland udbrød der brand i et berømt kloster med tilhørende katedral.

Alle brande skete i forbindelse med, at den ortodokse kirke fejrer Påske.

I New York har myndighederne ikke umiddelbart fundet mistænkelige forhold, men fire samtidige brande midt i den helligste ortodokse højtid, har fået tvivlen til at nage hos kirkegængerne.

Nogle af de troende har endda en teori om, at der er sket et koordineret angreb mod deres religion.

Vi er bange for, at der er for mange åbne spørgsmål og sår, som Kardinal Stephinac symboliserer

Brev til Pave Frans

Et hævnangreb i en strid om, hvem der skal have direkte adgang til Jesus, og som forgrener sig helt op i toppen af den romersk katolske kirke hos paven i Rom.   

- Der er blevet brændt for mange kirker til at kalde det en ulykke, siger Dr. Dušan T. Bataković. Han er tidligere serbisk ambassadør i USA, og han er nu leder af Institut for Balkan-studier i Beograd. Han har talt med avisen New York Post efter branden på Manhattan.

- Det er meget mærkeligt, at det skete. At alle brandene fandt sted i påsken, den største højtid i Den Ortodokse Kirke, siger han.

- En terrorhandling kan ikke udelukkes, siger han til avisen.

De australske kirker, der blev ramt af brande, er Genopstandelseskirken i den sydlige del af Sydney og Vor Frues Bebudelseskirke i Melbourne.

Kirken i Sydney fik omfattende skader, mens kirken i Melbourne kun fik skader i tagkonstruktionen.

Politiet i sydney efterforsker branden her som påsat.
Den ortodokse kirke i Melbourne slap med mindre skader.
Branden i Valaam-klosteret måtte slukkes med helikoptere.

I Rusland blev nogle bygninger på Valaam-klosteret i Karelien ramt af brand. Bygningerne lå lige op til klosterets katedral, der er en populær destination for pilgrimme og turister.

Branden var så voldsom, at der måtte indsættes en helikopter i slukningsarbejdet.

Hos de ortodokse serbere i New York er der nu opstået en teori om, hvorfor kirkerne brændte. 

Det drejer sig om den afdøde kroatiske kardinal Aloysius Stepinac.

Aloysius Stepinac

Han ligger lunt i svinget til at blive kåret som helgen i den katolske kirke, men på det seneste har han været årsag til en strid mellem katolske kroater og ortodokse serbere.

Og hvem var Aloysius Stepinac så?

Han var ærkebiskop i Kroatiens hovedstad Zagreb fra 1937 til sin død i 1960 - altså både under det naziztiske og kommunistiske regime i landet. Under Anden Verdenskrig samarbejdede han med de kroatiske Ustašaer, som i nazismens navn myrdede løs blandt serberne i området. Han mødtes også med Adolf Hitler i 1941.

Aloysius Stepinac (t.h.) deltager i begravelsen af den kroatiske politiker Marko Došen i september 1944.

Efter krigen idømte kommunisterne ham 16 års fængsel for hans rolle, men alligevel valgte den katolske kirke at gøre Aloysius Stepinac til kardinal i 1953.

Han døde i 1960, og efterfølgende blev der fundet arsenik i kroppen på ham, men det er stadig omdiskuteret, om han blev forgiftet eller om stoffet stammede fra medicinsk behandling.

Allerede i 1981 blev de første skridt taget til at gøre ham til helgen - og det kunne være sket i år, hvis ikke Pave Frans havde valgt at afbryde processen i sidste uge.

Kardinal Stephinac er begravet i katedralen i Zagreb.

Vatikanet har ifølge New York Post haft møder med såvel den kroatiske premierminister Tihomir Oreskovic som den serbiske præsident Tomislav Nikolic om sagen i løbet af de seneste måneder.

- Inden for de seneste seks måneder har den serbiske kirke forsøgt at få Pave Frans til at afstå fra at kanonisere Kardinal Stephinac til helgen. Det skyldes hans meddelagtighed i store massakrer og folkemord mod serberne, jøderne og romaerne, siger den tidligere serbiske ambassadør Dr. Dušan T. Bataković til New York Post. 

Den ortodokse kirke i Serbien har sågar sendt et brev til paven.

- Vi er bange for, at der er for mange åbne spørgsmål og sår, som Kardinal Stephinac symboliserer, skriver overhovedet for den ortodokse kirke i Serbien. 

Og det kan ifølge Dr. Dušan T. Bataković være årsag til de fire brændte kirker på den ortodokse helligdag.

Barry Lituchy, der er chef for Jasenovac Research Institute, en menneskerettighedsorganisation i Brooklyn, oplyser til New York Post, at han har modtaget talrige opkald fra medlemmerne af det ortodokse trossamfund i byen. Folk er bekymrede, og de frygter, at der er tale om et angreb mod dem, siger han til avisen.