DF ville have australsk flygtningemodel: Nu er den dømt ulovlig

Den såkaldte australske model er blevet både rost og kritiseret. Frem for at lade asylansøgere komme til landet og afvente afgørelsen på deres asylsag i et asylcenter, får de aldrig lov at sætte fødderne på australsk jord.

I stedet har Australien lavet aftaler med nærliggende østater, hvor der – mod en klækkelig betaling - er blevet oprettet lejre. Her skal asylansøgerne opholde sig, mens deres sag bliver behandlet.

Flere europæiske politikere har foreslået, at en lignende model kunne indføres i Europa, således at flygtningene for det første ikke skal tage den farefulde sejrtur over Middelhavet, og for det andet ikke risikerede at blive smidt tilbage over havet, hvis deres ansøgning bliver afvist.

- Vi synes, at den australske model virker meget fornuftig, sagde Dansk Folkepartis Martin Henriksen for eksempel til MetroXpress sidste forår.

Det samme budskab har lydt fra det britiske højrefløjsparti UKIP.

Flygtningetal helt i bund

Men kritikerne siger, at metoden er umenneskelig og en overtrædelse af internationale konventioner, fordi det ikke i tilstrækkelig grad beskytter asylansøgernes rettigheder. Også forholdene i de interimistiske lejre er blevet kritiseret i forbindelse med voldelige sammenstød bag hegnene, der kostede en 23-årig iransk asylansøger livet sidste forår.

Ikke desto mindre siger de australske myndigheder, at metoden har virket efter hensigten. I perioden 2012 og 2013 ankom der mere end 18.000 flygtninge og indvandrere med båd til Australien. I 2014, efter stramningerne, trodsede kun et enkelt skib Stillehavet for at nå frem til den australske kyst.

Men nu er modellen kommet i alvorlige problemer: Papua Ny Guinea, der ligger grund til den største af asyllejre, har nemlig beordret den lukket - omgående.

Højesteret: Modellen er ulovlig

Ordren skyldes en dom fra Papua Ny Guineas højesteret, der erklærer det ulovligt at indespærre folk uden rettergang. Australierne har argumenteret med, at asylansøgerne ikke er tvunget til at bo i lejren og derfor ikke er indespærrede. De kunne jo vælge at rejse hjem. Men det høje hegn og bevæbnede vagter gav højesteretten en andet indtryk.

- Af respekt for afgørelsen vil Papua Ny Guinea omgående bede den australske regering om at foretage alternative arrangementer for asylsøgere, siger Papua Ny Guineas premierminister, Peter O'Neill, ifølge AFP i en erklæring.

Systemet har kørt siden 2001 kun afbrudt af en mindre pause, men nu ser det altså ud til at være endegyldigt. Dermed skal den australske regering nu finde alternativt ophold til de knap 1.000 asylansøgere, der i dag bor i lejren på Papua Ny Guinea-øen Manus – og fremadrettet til de kommende ansøgere.

Den australske regering har meldt ud, at den ikke er juridisk bundet af en dom fra østatens højesteret.

- Regeringens strategi vil ikke ændre sig. Vi vil ikke tillade folk at flytte til vores land ved at sejle hertil, siger migrationsminister Peter Dutton til ABC News.

Vil finde nyt partnerland

I stedet indleder de nu forhandlinger med at det andet land, der i dag huser lejre – østaten Nauru – om at udvide lejrene her. Alternativt ser Australiens regering sig om efter et tredje land, der kunne være interesseret i en asyllejr. Og det er ganske god forretning.

Ifølge den oprindelige aftale skulle Australien betale i omegnen af 100 millioner kroner til Papua Ny Guinea for at lægge kvadratmeter til lejren ud over omkostningerne ved at bygge lejren. Samtidig skulle der investeres store summer i infrastruktur og et hospital, men de lokale myndigheder og australierne kritiserer hinanden og siger, at den anden part ikke har levet op til deres del af aftalen.

Den australske regering har afvist Papua Ny Guineas krav om at stå for at flytte asylansøgerne på Manus. Derfor er deres skæbne nu uvis. Premierminister Malcolm Turnbull siger til ABC, at det nu står dem frit for at søge asyl i Papua Ny Guinea eller et helt tredje sted.

- Men de får ikke lov til at komme til Australien. Det vil vi ikke lægge skjul på.

En advokat, der repræsenterer flere hundrede af asylansøgerne på Manus, vil nu fremsætte et erstatningskrav over for australierne på omkring fem milliarder kroner for ulovlig tilbageholdelse.