Sovjet nedtonede Tjernobyl - danskerne købte jodtabletter

I de første meldinger fra sovjetiske medier blev ulykken i Tjernobyl i den grad nedspillet. Der gik over to døgn, før nyheden kom til Danmark.

Om aftenen og natten 28. april 1986 var der en stigning i salget af jodtabletter på de københavnske natapoteker.

I radioavisen gik der nemlig meldinger om øgede strålingsniveauer i Danmark.

Og jodtabletter har efter sigende den virkning, at de kan forhindre, at skjoldbruskkirtlen optager radioaktivt jod, som kan føre til kræft.

I Politiken bekræftede Sønderbro Apotek på Amager, at de kun havde "een pakning tilbage". De øvrige i 'lageret' var blevet solgt.

Intet nyt fra Moskva

Først troede man, at der var sket en atomkraftulykke i Sverige, men det viste sig at være over 1200 kilometer i fugleflugtslinje fra sandheden.

Man kunne også melde om øgede strålingsniveauer i andre nordiske lande som Sverige, Norge og Finland.

Imens var der tavst fra Moskva, selv om den omfattende ulykke ved Tjernobyl-kraftværket havde fundet sted mere end to døgn før - 26. april kl 01:23 om natten lokal tid. Det kan vi regne os frem til i dag, men i 1986 rejste nyheder særdeles langsomt fra Sovjetunionen til Vesten - og omvendt. 

Det var først sent på dagen 28. april, at det sovjetiske nyhedsbureau Tass gav lyd fra sig. I en kort meddelelse lød det, at der var sket en ulykke på Tjernobyl-atomkraftværket i den del af Sovjetunionen, som i dag kaldes Ukraine.

Men under Politikens overskrift 'Atom-katastrofe i Sovjetunionen' var det sparsomt med konkrete detaljer om ulykken:

"Fra sovjetisk side er der ikke fremkommet informationer om, hvornår ulykken fandt sted. Dens fulde omfang kendes heller ikke."

Danske politikere var dybt rystede

Faktum var det dog, at Sovjetunionen ikke havde advaret de skandinaviske lande før nu. 

Det ramlede lige ned i en betændt politisk debat herhjemme i Danmark, hvor især atomkraftværket Barsebäck på den anden side af Øresund var et stort samtaleemne.

- Jeg er dybt rystet over, at vi ikke har fået besked fra Sovjet. Det er utroligt, og vel det mindste man kunne vente. Men det understreger, at vi må have fornyede overvejelser om de nærmere liggende A-værker, som Barsebäck og de andre i Sverige og Østtyskland, sagde De Radikales daværende gruppeformand Niels Helveg Petersen.

Og miljøminister Christian Christensen fra Kristeligt Folkeparti krævede en forklaring fra Sovjetunionen:

- Det er yderst utilfredsstillende, lød det fra ham i Politiken.

De kommende dage var internationale medier fyldt med historier om omfattende ødelæggelser i Tjernobyl. Og i dag ved vi, at ulykken er den hidtil værste atomulykke for mennesker og miljø.

Det skyldtes blandt andet en flere dage lang brand, der sendte gas, røg og rester af uranbrændsel mere end en kilometer op i atmosfæren. Herfra blæste en radioaktiv sky flere tusinde kilometer videre til andre lande.

Vi ved også, at 31 mennesker umiddelbart døde som følge af ulykken. Og det vurderes, at flere tusinde er døde af kræft og andre sygdomme som følge af den omfattende stråling.

"De kan selv se, at der ingen ødelæggelser er"

Men dengang forsøgte sovjetiske medier aktivt at nedspille historien.

I en sovjetisk nyhedsudsendelse få dage efter, blev de vestlige mediers påstande skudt ned - eller viderebragt i en anden kontekst, så de virkede urealistiske.

- Vestlige presseagenturer spreder rygter om, at der angiveligt er tusinder af døde efter atomulykken i Tjernobyl. Faktum er, at to mennesker er døde, og kun 197 blev indlagt på hospitaler, siger nyhedsværten.

Værten stiller efterfølgende om til kommentator Aleksandr Galkin, der forsøger at nedtone dramatikken. 

Han viser et sort-hvid billede af den ødelagte reaktor, som skulle være taget af en medarbejder på kraftværket kort tid efter ulykken:

- De kan selv se, at der ingen gigantiske ødelæggelser og brande er, som visse vestlige medier hævder, lige som der ikke er tusinder af døde.  

Se klippet her:

Herefter fortæller han, at indbyggerne i de nærliggende byer godt nok er blevet evakueret, men at radioaktiviteten i området er faldet drastisk, og faktisk har nået det normale niveau på selve værket. 

I dag kan det med al tydelighed slås fast, at den oplysning var decideret forkert.

Der skulle ifølge Washington Post gå en hel uge før alle detaljer kom ud til Sovjetunionens borgere.

Det var i avisen Pravda, som fungerede som kommunistpartiets officielle avis.

Fem dage efter fejrede man 1. maj

Her blev det bekræftet, at brande og en eksplosion havde medført, at radioaktivt materiale blev spredt i luften.

Ifølge Washington Post skrev Pravda dog dengang, at situationen fortsat var 'under kontrol'.

I månederne efter var der ifølge BBC skarpe reaktioner i befolkningen, da omfanget af katastrofen blev mere tydelig.

Flere var rasende over, at myndighederne havde givet forkerte og misvisende informationer om strålingsniveauer og sundhedsfarerne som følge af ulykken.

Blot fem dage efter katastrofen blev 1. maj for eksempel fejret i den nærliggende ukrainske hovedstad Kijev, som om intet var hændt. Det blev markeret med en stor parade med tusindevis af deltagere - heriblandt en stor gruppe børn, som gik med i paraden.

Senere er det blevet vurderet, at børnene og de øvrige paradedeltagere er blevet udsat for store, farlige mængder stråling.

En FN-undersøgelse fra sidste år anslår, at omtrent 4000 personer kan ende med at dø som følge af Tjernobyl-ulykken.

Rapporten vurderer også, at op mod fem millioner mennesker i dag lever i områder af Hviderusland, Rusland eller Ukraine, hvor der stadig er spor af stråling fra ulykken.