Udland

Den ene kvinde valgte at gå med ham i døden - den anden gik til politiet

Abaaoud under sin rejse til Syrien. HANDOUT / Scanpix Denmark

Et skæbnesvangert møde på en mørk landevej uden for Paris blev begyndelsen på enden for hjernen bag terrorangrebene i Paris.

”Gå fremad. Stop. Han kan se jer. Han kommer hen til jer.” De to kvinder får deres instrukser over en mobiltelefon. De kan ikke se manden, der dirigerer dem, men han kan se dem.

Klokken er 9.30 om morgenen den 16. november - to dage efter de blodige terrorangreb i Paris, der kostede 130 mennesker livet. Frankrig har lukket sine grænser, og hele Europa er på udkig efter Abdelhamid Abaaoud – hjernen bag terrorangrebene.

Kun en lille håndfuld mennesker ved, hvor han befinder sig. En af dem er manden i telefonen. De to kvinder nærmer sig topterroristens skjulested - en landevej uden for den franske hovedstad. Abaaoud træder frem bag noget buskads i vejkanten.

”Hamid, du er i live”, råber den ene kvinde begejstret. Hun er Abaaouds kusine.

Tre dage lang menneskejagt

Den anden lidt ældre kvinde ved ikke, hvem de er taget af sted for at møde. Da hun ser den unge mand, begynder hun at ryste – hun har set ham før. I et videoklip fra Syrien, hvor han storsmilende trækker en bunke lig efter sig i sin bil.

Mødet med Abaaoud, som kvinden beskriver i avisen Washington Post, bliver starten på en tre dage lang menneskejagt på Europas mest eftersøgte mand. Jagten kulminerede tidligt om morgenen den 18. november i fjor, da franske specialstyrker angreb en lejlighed i Paris-forstaden Saint-Denis. Her blev 28-årige Abdelhamid Abaaoud dræbt af franske specialstyrker.

Nyt bevismateriale fra lejligheden indikerede, at Abaaoud og hans terrorcelle havde fremskredne planer om nye angreb. Planer, der efter alt at dømme gik i vasken, fordi Abaaoud involverede de to kvinder, der valgte vidt forskelligt, da de stod ansigt til ansigt med den eftersøgte terrorist.

Kusinen - 26-årige Hasna Aitboulahcen – hjalp Abaaoud med i dagevis at undslippe myndighederne og endte til sidst med at følge ham i døden i lejligheden i Saint-Denis. Den anden kvinde, som i årevis havde været Hasna Aitboulahcens plejemor, valgte at kontakte politiet. Hendes informationer anses nu for at have været med til at afværge en række nye terrorangreb i Europa.

Forholdet mellem de to kvinder afspejler på mage måder de spændinger og uoverensstemmelser, der er i muslimske fællesskaber på tværs af Europa, når det kommer til opfattelse af religion, graden af loyalitet over for hjemlandet og tilhørsforholdet til terrororganisationen Islamisk Stat.

Plejemor var nøglevidne

På et pressemøde den 18. november i fjor – fem dage efter angrebene i Paris – sagde den franske statsanklager Francois Molins, at et nøglevidne havde været med til at afsløre, at Abdelhamid Abaaoud stadig befandt sig på fransk grund, og at politiet blev ført på sporet af lejligheden i Saint-Denis af netop denne afgørende kilde.

Indtil nu har offentligheden ikke kendt sandheden – at det afgørende tip om Europas mest jagede mand blev leveret af en muslim. En af mange millioner af muslimer, der frygtede den modstand og fjendtlighed mod muslimer, der er en konsekvens af terroren.

- Det er vigtigt, at verden ved, at jeg selv er muslim, siger kvinden, og angiver netop det faktum som en af årsagerne til, at hun har indvilget i at lade sig interviewe af Washington Post.

- Det er vigtigt for mig, at folk forstår, at hvad Abaaoud og de andre gjorde, ikke er, hvad islam står for, forklarer den anonyme kvinde, der beskrives som værende midt i 40’erne.

Nye detaljer om angrebet

Washington Post har fået indsigt i en række sagsakter, der giver nye konkrete detaljer om Abaaouds egen rolle i angrebene den 13. november i fjor. Han affyrede selv flere skud mod forskellige menneskefyldte restauranter i Paris – inden han tog metroen til spillestedet Bataclan, hvor han tog del i nedskydningen af 89 koncertgæster.

På trods af det nøje planlagt angreb i Paris tyder intet i sagsakterne på, at Abaaoud havde gjort sig tanker om, hvad der skulle ske efter angrebene. Han havde tydeligvis heller ingen betænkeligheder ved at involvere familiemedlemmer og nære venner i terrorhandlingerne – og den efterfølgende flugt. Det skulle dog vise sig at være en fatal fejl af Abaaoud at mødes med kusinen Aitboulahcen – og dennes plejemor.

Rester af terrorcelle bag angreb i Bruxelles

Ifølge plejemoren fortalte Abaaoud under deres korte møde om morgen den 16. november, at han og adskillige andre Islamisk Stat-medlemmer var kommet til Europa ved at skjule sig i flygtningestrømmene fra Syrien. En af dem skulle angiveligt være Mohamed Abrini – en anden hovedmistænkt fra angrebene i Paris. Han blev anholdt i Belgien så sent som i fredags. Abrini menes også at være ’manden med hatten’ - en af terroristerne fra Bruxelles-angebet.

Netop angrebene på lufthavnen og metroen i Bruxelles skal være udført af resterne af Abaaouds terrorcelle fra Paris. Myndighederne i Belgien anser Abaaoud for at være en af Islamisk Stats nøglepersoner i Europa, fordi han som belgisk statsborger har kunnet rejse frit ind og ud af landet. Noget der har gjort rekrutteringen af medlemmer til hans terrorcelle betydeligt lettere.

Voksede op på børnehjem

Abdelhamid Abaaoud og Hasna Aitboulahcen kommer fra samme brogede baggrund.

Som stor teenagedreng blev Abaaoud smidt ud af skolen. Han startede sin kriminelle løbebane i lokale småbander, og blev dømt for en række mindre forhold.

Hasna Aitboulahcen voksede op på et børnehjem. Hendes biologiske mor var voldelig, og faren var aldrig hjemme. Aitboulahcens korte voksenliv var præget af alkohol og stoffer. Hun flirtede til tider med islams strikse regelsæt, men havde ikke den fornødne disciplin, fortæller den anonyme plejemor.

- Hun boede hos mig af flere omgange i årene fra 2011 til 2014. Hun stak af i fjorten dage, kom hjem i en måned og stak så af igen. Det gentog sig igen og igen. Hun tog en masse stoffer – mest kokain – og så drak hun for meget.

Trak bunke af lig bag bil

I 2014 tog Hasna Aitboulahcens turbulente liv en drejning. Hun blev mere religiøs og begyndte bl.a. at gå med niqab – en muslimsk beklædningsdel, der dækker hele kvindens krop undtaget øjnene. På samme tidspunkt begyndte hun at chatte med en person i Syrien, som myndighederne mener, har været Abaaoud.

De to – hvis mødre er søstre - er vokset op i forskellige byer i Belgien, men har angiveligt haft en romantisk relation. Aitboulahcen har flere gange fortalt venner og bekendte, at de to en dage skulle giftes. Det er uklart, om Abaaoud havde helt de samme følelser for kusinen.

Abdelhamid Abaaoud tog på sin første tur til Syrien i 2013 sammen med seks andre militante islamister fra Belgien. De var del af en større bevægelse af unge fremmedkrigere, der forlod Europa for at kæmpe under Islamisk Stats fane i Syrien eller Irak.

Abaaoud havde ingen militære færdigheder, men blev skudt op gennem hierakiet af en brysk personlighed og småsadistiske tendenser, der efter alt at dømme har passet perfekt ind i Islamisk Stats ultravoldelige image.

I 2014 postede Abaaoud en video på Facebook, hvor han ved frontlinjen proklamerede: ”Det giver mig tilfredsstillelse at se de vantros blod flyde, fordi vi er vokset op med at se muslimers blod flyde i hele verden på tv”.

Kun uger senere dukkede en anden foruroligende video op, der fangede de franske myndigheders opmærksomhed. En tydelig opstemt og storsmilende Abaaoud trak en bunke maltrakterede lig efter sig i sin bil.

”Ham skal jeg giftes med"

Hjemme i Belgien blev Hasna Aitboulahcen så stolt over videoklippet, at hun viste det til sin plejefamilie og sagde: ”Ham skal jeg giftes med”. Den unge kvinde snakkede ofte selv om at tage til Syrien, men det blev aldrig til noget. I stedet tog hun i 2015 fire måneder til Marokko. Da Aitboulahcen kom hjem i oktober, var Abaaoud vendt hjem fra Syrien. Han var ved at lægge sidste hånd på planlægningen af angrebene i Paris.

I dagene efter angrebene virkede Aitboulahcen fuldstændig upåvirket. Ifølge en ven havde hun mere travlt med at forberede en bytur og sætte hår.

- De er alle vantro. Intet kan ske mig, sagde Aitboulahcen ifølge vennen, der efterfølgende blev afhørt af politiet.

Iskold og på flugt

To dage efter angrebene i Paris modtog Aitboulahcen et opkald fra et nummer, hun ikke kendte. Hun spurgte, hvordan manden i den anden ende havde fået fat i hendes nummer. Da han svarede, at han ringede på vegne af hendes fætter, blev hun glad og opstemt og svarede: ”Fortæl mig, hvad jeg skal gøre.”

Det svar fik Aitboulahcen tidligt om morgenen den 16. november, da hun og plejemoren så den eftersøgte Abaaoud træde frem fra buskadset langs landevejen. Fætteren tilbød hende 5000 euro, hvis hun kunne skaffe noget rent tøj og et sted, hvor de to – Abaaoud og manden i telefonen – kunne opholde sig en dag eller to.

Plejemoren forsøgte under samtalen gentagne gange at få Abaaoud til at vedkende sig ansvaret for angrebene i den franske hovedstad. Han virkede iskold og svarede, at hans religion havde vist ham vejen. Kusinen indvilgede i at hjælpe Abaaoud, og de to kvinder kørte hjem.

Dagen efter kontaktede plejemoren politiet, og efter flere timers afhøring stod det klart for myndighederne, at Aitboulahcen meget vel kunne være nøglen til at fange Europas mest jagede mand. Politiet satte overvågning på den unge kvinde, og i de kommende døgn var det tydeligt, at hun var i fuld gang med at skaffe en midlertidig bopæl til Abaaoud og hans kumpan. Det lykkedes hende at finde en lille lejlighed i Paris-forstaden Saint-Denis.

Beseglede sin elskede fætters skæbne

Tirsdag den 17. november forlod Aitboulahcen sin plejefamilies hjem for sidste gang. Ifølge plejemoren virkede det som om, hun tog afsked med familien:

- Hun sagde, hun elskede mig, og at jeg havde været en god mor for hende – og at jeg ville komme i himlen.

Da plejemoren spurgte, om hun skulle hente Aitboulahcen senere på aftenen, fik plejemoren adressen til lejligheden i Saint-Denis. Oplysninger hun kort efter gav til politiet. Da Aitboulahcen, Abaaoud og ’manden i telefonen’ kort efter ankom til lejligheden i Saint-Denis, sagde de til udlejeren, at de bare ville være i fred.

Det fik de ikke. Tidligt om morgenen den 18. november slog franske specialstyrker til mod den lille lejlighed. Alle tre personer i lejligheden blev dræbt. De første forlydender gik på, at Aitboulahcen havde detoneret en selvmordsbombe, men det blev siden afvist. De franske myndigheder har siden konkluderet, at de tre personer døde som følge af politiets angreb med flere granater og godt 5000 løste skud.

Aitboulahcen gik dermed i døden med sin elskede fætter, hvis skæbne hun beseglede den søndag morgen i november i fjor, da hun valgte at tage sin plejemor med til mødet på den mørke landevej uden for Paris.