Cameron erkender efter pres: Aktieejer i sin fars skattelyselskab

Men han solgte dem for omkring 30.000 pund, inden han blev premierminister.

Blå bog: David Cameron

​

  • Navn: David William Donald Cameron
  • Født den 9. oktober 1966 i London
  • Har gÃ¥et pÃ¥ nogle af Storbritanniens bedste skoler. Eton og Oxford University, hvor han har læst filosofi, politik og økonomi
  • Efter universitetet arbejdede han for Det Konservative Parti
  • Blev valgt til parlamentet for partiet i 2001. Han blev partileder i 2005 og premierminister, da han vandt valget i maj 2010. I 2015 genvandt han valget. 
  • Gift med designeren Samantha. Parret har fÃ¥et fire børn. Den ene, sønnen Ivan, var handicappet ved fødslen og døde som seksÃ¥rig i 2009.

David Cameron ejede aktier i sin afdøde fars skattelyselskab, siger han ifølge Sky News. Han solgte dem for omkring 30.000 pund, inden han blev premierminister.

Cameron er i de seneste dage blevet afkrævet svar på en byge af spørgsmål om sin families skatteforhold, siden de såkaldte Panamapapirer begyndte at skabe overskrifter over hele verden.

Hans afdøde far, Ian Cameron, er et af de navne, der er dukket op blandt millioner af lækkede dokumenter, som indeholder oplysninger om klienter i advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama.

Kryber til korset efter flere dages pres

Ian Cameron var direktør i selskabet Blairmore Holdings, der havde hovedsæde på Bahamas, hvor han ifølge nogle meldinger drev et netværk af investeringsfonde i skattely.

Tirsdag afviste den britiske premierminister, at han ejer aktier eller har værdier i skattelyselskaber.

Han kalder det en "grundlæggende misforståelse" at antyde, at farens selskab blev oprettet for at undgå at betale skat, og han betegner mediernes skriverier om sin afdøde far som "uretfærdige", skriver Sky News.