Her er elefantungen, der elsker at kramme
Den lille elefant hygger sig med at sidde på skødet af elefantparkens besøgende.
Babyelefanter er ikke just kendt for at være elegante, når de bevæger sig. Det har flere af de besøgende i elefantparken Patara Elephant Farm i Chiang Mai i Thailand fået at føle på egen krop. Her tror en af elefantungerne åbenbart, at den er en hund, der kan sidde i skødet på de besøgende.
Og hvis man kigger på hashtagget #pataraelephantpark på Instagram, så står det klart, at elefantungen er glad for at kramme parkens besøgende.
En nyfødt elefantunge vejer omkring 100 kilo, så den krammeglade elfantunge hører ikke til i den lette ende. En voksen elefant kan veje mellem tre - fem ton, så vi må håbe, at elefanten med tiden vokser fra at ville sidde på skødet af de besøgende i parken.
Den samlede bestand af elefanter i Asien vurderes at være mellem 35.000 og 50.000.