Udland

Belgiske bombe-brødre udspionerede atomchef inden terrorangreb i lufthavn

Præsident Obama har i to dage diskuteret med ledere fra hele verden om, hvordan man forhindrer terrorister i at få fingre i radioaktivt materiale.

Belgiske betjente var nærmest ved at falde i søvn, da de i november sidste år skulle gennemse 10 timers videooptagelse af en hoveddør i en villa et sted i det nordlige Belgien. Men da de fandt ud af hvem, der boede i huset, løb det dem koldt ned ad ryggen.

Her fire måneder og et terrorangreb senere blev videooptagelserne af døren diskuteret, da omkring 50 stats- og regeringschefer fra hele verden var inviteret af Barack Obama til et to dages topmøde i Washington.

Mødets formål var at øge opmærksomheden og sikkerheden omkring nukleare og radioaktive materialer, så de ikke falder i hænderne på for eksempel terrorister. Ikke mindst set i lyset af terrorangrebet i sidste uge i Bruxelles i Belgien og angrebet sidste år i Paris. 

Havde disse galninge fået fat i atomvåben, ville de forsøge at dræbe så mange som muligt

Barack Obama

Kamera gemt i hæk

I jagten på terroristerne bag angrebene i Paris ransagede belgisk politi i november sidste år en lang række lejligheder. Den 30. november ransagede de en lejlighed i Bruxelles, og her fandt de optagelserne af hoveddøren filmet fra et kamera gemt i en hæk.

Ifølge det belgiske politi var videooptagelserne foretaget af to mænd, der havde forbindelse til de terrorister, der stod bag angrebene i Paris. Men hvem de to mænd var, hvorfor de havde filmet døren, og hvem, der gik ind og ud af døren, vidste politiet ikke.

Først da politiet fik øje på en bus fra det offentlige transportselskab De Lijn køre i gennem billedet, kunne de begynde at stedfæste optagelserne. Det viste sig, at manden, der boede i huset, var lederen af det belgiske institut SCK-CEN, som forsker i kernekraft. Lederens navn og adresse var ikke offentligt kendt, så politiet formoder, at terroristerne må have haft en form for insider-viden.

Tilbage i oktober 2014 opdagede de belgiske myndigheder således, at en radikaliseret muslim, Ilyass Bourghaklab, der er født i Marokko, i perioden fra 2009 til 2012 havde arbejdet som sikkerhedstekniker på atomkraftværket i Doel.

I november 2012 rejste Ilyass Bourghaklab til Syrien for at kæmpe for terrororganisationen IS. Få måneder senere blev han meldt omkommet. Politiet har dog ingen beviser for, at han skulle være kilden til at udpege, hvor lederen af SCK-CEN, som fik sit hjem overvåget, boede.

Atomforsøgscentret SCK-CEN ligger ved byen Mol ca. en times kørsel nordøst for Bruxelles

Naboer til lederen af SCK-CEN forklarede til politiet, at de havde observeret to mænd en aften køre op foran huset i en bil med slukkede lygter. Først efter terrorangrebet i Bruxelles i sidste uge fandt politiet frem til, hvem de to mænd var, som havde filmet døren, hvor lederen af SCK-CEN boede. Og endnu en gang løb det efterforskerne koldt ned ad ryggen. Navnene, der kom frem, var Khalid og Ibrahim El Bakraoui. Det var de to brødre, der omkom tirsdag i sidste uge, da de udløste deres selvmordsbomber i Bruxelles' internationale lufthavn, Zaventem, hvorved 11 personer blev dræbt. 

Reel frygt for beskidte bomber

Frygten for, at terrorister skal bruge radioaktivt materiale i bomber, er således reel. Nu er der ikke tale om, at terrorister vil kunne fremstille en atombombe, hvis det lykkes dem at få fat i radioaktivt materiale. De vil formentlig forsøge at lave en såkaldt "dirty bomb" - eller en ABC-bombe, hvor ABC står for Atomic, Biological og Chemical. Med andre ord, en almindelig bombe, der ved eksplosionen spreder radioaktive stoffer, biologisk materiale (som for eksempel virus) eller farlige kemiske stoffer. Endnu har der ikke været registreret noget tilfælde, hvor terrorister har brugt radioaktivt materiale i "dirty bombs". 

Der er global frygt for at terrorister skal bygge

Men hvis terrorister gerne vil have fat i radioaktivt materiale, så er Belgien måske ikke det bedste sted at forsøge. Trods ansættelsen af en radikaliseret muslim og overvågningen af lederen af SCK-CEN, så er sikkerheden på de belgiske atomkraftværker og forskningsinstitutter generelt højt.

Her opbevares der radioaktiv materiale

Den private amerikanske tænketank, The Nuclear Threat Initiative (NTI), har netop udgivet deres årlige Nuclear Materials Security Index. På denne liste rangerer de belgiske atomkraftværker og forskningscentre højt. Med 83 ud af 100 point ligger Belgien således som det femte mest sikre land, som opbevarer større mængder radioaktivt materiale.

NTI beregner sikkerhedsindekset for de lande, der opbevarer mere end 1 kilogram højt beriget uran eller plutonium. Og her er der, som præsident Obama også gjorde opmærksom på flere gange under topmødet, sket et stort fald i antal af lande, der lagre så store mængder radioaktivt materiale. Siden 1991 har 21 lande afskaffet deres lagre af radioaktivt materiale og Polen ventes i år at følge trop.

Tilbage er der stadig stadig 24 nationer, som opbevarer større mængder højt beriget uran eller plutonium. Her har NTI beregnet, hvor høj sikkerheden er ud fra fem parametre:

  1. Den samlede mængde atomart materiale og antallet af atomanlæg i landet.
  2. Sikkerhedsforanstaltningerne de pågældende steder.
  3. Overholdelsen af internationale regler.
  4. Landets lovmæssige grundlag.
  5. Samfundsmæssige forhold som politisk stabilitet eller risikoen for korruption.
I Indien, Pakistan, Iran og Nordkorea - markeret med gult - er det lettest for terrorrister og kriminelle at få fat i radioaktivt materiale

På en skala fra 0 - 100 ligger Australien således i top med 93 point efterfulgt af Schweiz og Canada. I det hele taget vurderes sikkerheden højt. 20 af de 24 lande bliver vurderet til et indeks på over 50 point. Men fire lande skiller sig ud: Indien med et indeks på 46 point, Pakistan med et indeks på 41 point, Iran med et indeks på 35 point og i bunden Nordkorea med et indeks på 24 point.

Fremskridt - men lang vej igen

På atom-topmødet i Washington var der også stor fokus netop på disse fire nationer. Ifølge Obama er det nødvendigt, at der sker fremskridt i Pakistan og Indien for at sikre, at de ikke bevæger sig i den forkerte retning med hensyn til atomare våben.

Obama sluttede atom-topmødet med en generel advarsel: - Der er betydelige mængder af radioaktivt materiale opmagasineret rundt omkring og nogle gange under tvivlsomme sikkerhedsforhold. Vi ved, at al-Qaeda arbejder på det, og at de personer, som var involveret i angrebene i Paris og Bruxelles, havde filmet en ansat på et belgisk atomanlæg.

Og han tilføjede, at terrororganisationen Islamisk Stat med anvendelsen af sennepsgas har vist, at de er klar til at bruge masseødelæggelsesvåben.

 - Havde disse galninge fået fat i atomvåben, ville de forsøge at dræbe så mange som muligt, slog Obama fast på atom-topmødet, der sluttede natten til lørdag dansk tid.