Udland

Mistænkt for planlagt angreb i Frankrig sigtet

Reda Kriket blev anholdt i sit hjem ved Paris i sidste uge. Man fandt rifler og sprængstoffer i huset.

En hovedmistænkt i en sag om et planlagt angreb på fransk grund er onsdag blevet sigtet, oplyser kilder tæt på efterforskningen.

Han er sigtet for at være del af en terrorgruppe.

Anholdt i nærheden af Paris

Den franske statsborger Reda Kriket blev anholdt i sit hjem nær Paris i sidste uge. Politiet fandt rifler og hjemmelavet sprængstof på bopælen.

Ifølge avisen Le Figaro blev den 34-årige franskmand pågrebet fredag morgen i Boulogne-Billancourt - en forstad til Paris.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er han tidligere kendt skyldig i at være medlem af et netværk, der havde planlagt at rejse til Syrien.