Udland

Flykapring: Fra flugt og eventyr til gidseltagninger og terrorangreb

Flykapringen og gidseldramaet på Cypern viste sig at ende uden tilskadekomne. Sådan går det dog sjældent med flykapringer.

Efter udbredelsen af de omfattende sikkerhedsscreeninger og strammede krav til rejsende, er flykapringer efterhånden blevet en sjældenhed.

Men for år tilbage var flykapringer langt fra så sjældne som i dag. Og det er faktisk netop en flykapring, der indirekte har bevirket det voldsomme fald i kapringerne.

200.000 dollars og en faldskærm, tak

Lige fra den kommercielle luftfarts begyndelse har kapringer været et fænomen. Men hvor de i starten blev begået af folk, der var på flugt eller kriminelle, der ønskede en hurtig gevinst, blev kapringerne mere politisk motiverede, skriver New York Times.

Et af de mest dristige forsøg på at lave penge på en flykapring blev også et af de mest succesfulde.

I 1971 steg en mand, der for eftertiden blev kendt som D. B. Cooper, ombord på et fly i USA i Portland, Oregon. Han var bevæbnet med en bombe, og han tvang flyet til at lande i Seattle, hvor han krævede at få 200.000 dollars og en faldskærm i bytte for passagerne. Efter udvekslingen beordrede han flyet i luften igen, hvorefter han spang ud med sin faldskærm og sine mange penge. Han blev ikke set siden, skriver New York Times.

Foto fra september 1970 af vragdele fra flyene, som PFLP kaprede den 6. og 9. September og efterfølgende landede og ødelagde i den jordanske ørken.

Men 1970’erne huskes mere for en række flykapringer begået af politiske millitante grupperinger.  

- Det var en del af den venstreorienterede terrorisme med PFLP, Rote Armee Fraktion, Sorte September, de her store spektakulære flykapringer, hvor det typisk handlede om at opnå et politisk motiveret mål; at få frigivet nogle kammerater fra fængslet eller få nogle politiske indrømmelser omkring en politisk situation et sted i Verden, siger historiker og katastrofeforsker, Rasmus Dahlberg fra Københavns Universitet.

Fik løsladt fanger

Ved flere af aktionerne opnåede kaprene faktisk deres mål. På den korte bane.

- Hvis man har et fly, der er kapret med 300 mennesker som gidsler, så blev der frigivet nogle fanger som udveksling ud fra den betragtning, at ”lad os få løst den her situation og få de her mennesker frigivet, så skal vi nok fange de slemme fyre igen på et tidspunkt, siger Rasmus Dahlberg.

Vild gidselbefrielsesaktion i Uganda

En af de mest spektakulære kapringer foregik i 1976. Et Air France-fly til Paris fra Tel Aviv i Israel blev efter en mellemlanding i Athen kapret og dirigeret til Entebbe-lufthavnen i det afrikanske land, Uganda.

Et af gidslerne fra Entebbe bliver her båret væk af israelske soldater.

Flykaprerne var fra den palæstinensiske befrielsesfront, PFLP, og fra den tyske organisation RZ.

De fire kapreres krav var fem millioner dollars og løsladelse af 53 fanger. Heraf 40 fra israelske fængsler.

- Grunden til den er spektakulær, det er den befrielsesaktion Israel iværksatte. De fløj simpelthen derned med en flok specialtrænede soldater og gennemførte en meget dramatisk befrielsesaktion, hvor det lykkedes dem på snedig vis at redde stort set alle gidsler og slå de fleste af terroristerne ihjel, siger Rasmus Dahlberg fra Københavns Universitet.

Øget sikkerhed

Sidst i 1970’erne begyndte man at indføre bedre undersøgelser af rejsende og deres bagage. Luftfartsorganisationen ICAO krævede, at passagerer og tasker skulle gennemgå en metaldetektor for at kunne opdage våben. Sikkerhedsforanstaltningen kunne dog ikke nødvendigvis opdage eksplosiver, hvilket bombeeksplosionen i et passagerfly over den skotske by Lockerbie i 1988 afslørede.

Skotske redningsarbejdere omkring vraget af flyet Pan Am 103 i Lockerbie Skotland i december 1988. 270 mennesker omkom efter en bombe sprang i flyet.

Derefter blev sikkerhedstjekket i lufthavnene udvidet til også at omfatte sprængstoffer.

Men, skriver New York Times, truslen om flykapringer blev ikke taget alvorligt på alle ruter, og i flere lande, gjaldt de udvidede sikkerhedstjek og regler kun på de internationale flyvninger. Det blev skæbnesvangert under terrorangrebene i USA i 2001, da terrorister bevæbnet med hobbyknive kaprede flyene, der endte i tvillingetårnene i New York og i Pentagon.

Brandmænd i gang med slukningsarbejdet under oprydningen efter angrebet på World Trade Center 11. september 2001

Et paradigmeskift

Den 11. september 2001 trådte flykapringshistorien ind i et nyt kapitel. Terrorangrebene mod World Trade Center og Pentagon markerede en ny form for flykapring.

- I virkeligheden er der tale om et form for paradigmeskifte. Den 11. september 2001 blev det begreb opfundet, at man kunne kapre et passagerfly, ikke for at tage passagerne som gidsler, men for at bruge flyet som våben. I virkeligheden var det jo ikke passagererne ombord på flyene, der var det vigtige, det var i stedet flyet i sig selv, og det brændstof, der var i flyet, siger katastrofeforsker Rasmus Dahlberg.

- Det har skabt en helt ny situation, der kræver nye forholdsregler og nye sikkerhedstiltag, fordi den klassiske flykapring, hvor der er tale om en gidselsituation, der er det det sidste flykapreren er interesseret i, at slå alle ihjel. For hvis gidseltageren har slået alle gidsler ihjel, så er han jo ikke gidseltager mere, siger Rasmus Dahlberg fra Københavns Universitet.

Ifølge ham er forklaringen på det lavere antal flykapringer ganske enkelt den øgede sikkerhed i lufthavnene.

- Det er den simple årsag, at der er blevet indført så skrappe sikkerhedsforanstaltninger, siger Rasmus Dahlberg.