Udland

Passager tog selfie med flykapreren i 'selvmordsvest'

Flykapring i Larnaca på Cypern ender ublodigt.

En af de personer, der var om bord i et kapret fly fra EgyptAir, optræder nu på Twitter, hvor han tager et selfie med flykapreren. 

Flyet blev kapret i morges, mens det var på vej fra Alexandria til Kairo i Egypten.

De cypriotiske myndigheder har identificeret flykapreren som en mand ved navn Seif Eldin Mustafa. 

På billeder inde fra flyet ses han bære et 'selvmordsbælte'. Det er senere blevet klart, at der ikke var tale om et rigtigt bombebælte men en en attrap. 

Flypassagererne har imidlertid ikke frygtet manden mere, end at der florerer hele tre fotos inde fra det kaprede fly på de sociale medier.

Flykapreren iført sit 'selvmordsbælte' blev fotograferet om bord på flyet.
Billede af flykapreren inde fra flyet.

En embedsmand med tilknytning til den cypriotiske regering siger til nyhedsbureauet AP, at flykapreren "ser ud til at være forelsket", og en anden embedsmand oplyser at flykapreren afleverede et fire sider langt brev til forhandlerne.

Flykapreren bad myndighederne om at give brevet til en kvinde, der er bosat på Cypern. Kvinden er tilsyneladende mandens ekskone.

Gidselaktionen endte ublodigt lidt efter klokken 14 dansk tid, da flykapreren overgav sig.

Billederne herunder viser, hvordan manden kommer ud af flyet.

En mand, der formodes at være flykapreren kommer ud af flyet.

Han blev efterfølgende anholdt af cypriotisk politi.