Udland

Kæmpede for domme til krigsforbrydere - nu sidder hun i fængsel med dem

Journalisten Florence Hartmann bliver anholdt foran krigforbryderdomstolen i Haag i timerne op til dommen over den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić. ROBIN VAN LONKHUIJSEN / Scanpix Denmark

Journalisten Florence Hartmann arbejdede for krigsforbryderdomstolen, som i denne uge dømte Radovan Karadzic - samtidig blev Hartmann anholdt.

En folkemængde var torsdag samlet foran krigsforbryderdomstolen i den hollandske by Haag.

Her ventede efterladte og ofre for borgerkrigen i Bosnien på dommen over Radovan Karadžić. Han er den tidligere bosnisk-serbiske leder i krigen, der kostede 100.000 mennesker livet og efterlod 2,2 millioner hjemløse. 

Radovan Karadzic tager imod dommen på 40-års fængsel i Haag for folkemord i den bosniske borgerkrig fra 1992-1995.

Midt i menneskemængden stod den franske journalist, Florence Hartmann. I sin tid som korrespondent for den franske avis Le Monde dækkede hun i 1990’erne borgerkrigens rædsler. Og fra 2000 til 2006 arbejdede hun som talskvinde for Haag-domstolens chefanklager Carla Del Ponte. Men siden Florence Hartmann udgav bogen ”Fred og Straf” i 2007, har domstolen i Haag krævet hende udleveret af Frankrig. Men det vender vi tilbage til.

Efterladte og ofre for borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien forsøgte at slå ring om Florence Hartmann, da hun blev anholdt.

På græsplænen foran retsbygningen trådte nogle FN-betjente frem og forsøgte at tage fat i den tidligere korrespondent. En gruppe familier til ofre for borgerkrigen i Bosnien slog ring om hende, men betjentene anholdt Florence Hartmann og slæbte hende gennem lobbyen til retten i Haag, mens hun råbte og protesterede over den måde, hun blev behandlet på.

Hendes advokat kalder situationen en skændsel.

- Florence sidder fængslet i isolation. Hun er på såkaldt selvmordsovervågning, hvilket betyder, at lyset er tændt 24 timer i døgnet, og vagter tjekker hende hvert kvarter i cellen, hvor hun sidder, sagde advokaten Guénaël Mettraux fredag til britiske The Guardian.

Fra FN-kontoret, der administrerer de internationale straffedomstole, har der ikke været nogle reaktioner på fængslingen bortset fra en kort pressemeddelse.

Forbrydelse og straf

Fra græsplænen i Haag skal vi tilbage til 2009, hvor krigsforbryderdomstolen kender Florence Hartmann skyldig i for foragt for retten. Hendes forbrydelse består i, at hun i sin bog fortæller om fortrolige papirer, der viser, at domstolen angiveligt har set igennem fingre med beviser i sagen mod den nu afdøde serbiske præsident Slobodan Milosevic. Desuden blev beviser, der pegede på en direkte forbindelse mellem de serbiske ledere og krigsforbrydelserne i Bosnien, henlagt af juristerne i Haag.

Den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic på vej til retten ved krigsforbryderdomstolen i Haag i 2001. Milosevic blev aldrig dømt, da han døde af et hjertetilfælde i sin celle, inden retssagens afslutning i 2006.
Radovan Karadzic (th) og hans general Ratko Mladic (th) mødes på Mountain Vlasic i april 1995.

I bogen rettes også en voldsom kritik af USA, Storbritannien og Frankrig, som, ifølge Hartmann, lod de eftersøgte bosnisk-serbiske ledere Radovan Karadžić og generalen Ratko Mladic blive på fri fod, selvom efterretningstjenesterne godt vidste, hvor de skjulte sig efter krigens afslutning.

Begge var de efterlyst for folkemord under borgerkrigen, der varede i årene fra 1992 til 1995. I 1994 beordrede Radovan Karadžić, at den muslimske enklave Srebenica skulle erobres. Her blev 8000 muslimske mænd og drenge dræbt og lagt i massegrave i den værste massakre siden Anden Verdenskrig.

Retsmedicinere undersøger en massegrav med ofre for massakren i den muslimske enklave Srebenica i 1995.

Til avisen Le Monde har Florence Hartmann sagt, at motivet skulle være, at man i vestlige regeringer ikke ønskede fokus på, at der ikke blev grebet ind for at stoppe massakren i Srebenica fra international side.

- De har ikke villet overgive dem til retfærdigheden for ikke at genoplive det uhørte chok over deres svigt, da de ofrede Srebenicas indbyggere, lød vurderingen fra den tidligere korrespondent i Le Monde.

En anden anklage i bogen retter sig mod den tidligere amerikanske fredsmægler Richard Holbrook. Efter Daytonaftalen, der afsluttede borgerkrigen i 1995, lovede fredsmægleren straffrihed til Radovan Karadžić, hvis han trådte tilbage fra posten som de bosniske serberes leder.

Den afdøde serbiske præsident Slobodan Milosevic (tv) og den amerikanske fredsmægler Richard Holbrooke (th) ses sammen under fredsforhandlingerne i Dayton i 1995. Daytonaftalen satte et punktum for borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.

De oplysninger som fremkom i bogen udløste tilbage i 2009 en bøde på 52.000 kroner til Florence Hartmann. En dom som senere blev omstødt til syv dages fængsel, fordi domstolen hævdede, at bøden ikke var betalt. Og i december 2011 afviste Frankrig at udlevere hende til afsoning af dommen i Haag, fordi forbrydelsen ikke var alvorlig nok, lød det i en skriftlig kommentar fra det franske udenrigsministerium dengang.

Daytonaftalen

Den militære konflikt i Bosnien blev bragt til ende med indgåelsen af den Generelle Rammeaftale for Fred, i daglig tale Daytonaftalen. Fredsaftalen blev underskrevet af præsidenten for Bosnien, Alija Izetbegovic, samt præsidenterne fra Kroatien, Franjo Tudjman og Serbien, Slobodan Milosevic i Paris den 14. december 1995. Aftalen blev samtidig underskrevet af USA og EU som vidner.

Kilde: Folkedrab.dk

Med udsigt til Ratko Mladic

I Haag har påskefreden sænket sig over domstolen. Og ifølge Florence Hartmanns advokat kan hendes klient ikke blive løsladt før på tirsdag.

Men i et privat telefonopkald har den franske journalist fortalt, at hun sidder i den absurde situation, at hun i sin isolationscelle kan se tidligere bosnisk-serbiske general Ratko Mladić gå rundt og tale med de andre fanger på gårdtur.

Ratko Mladić blev anholdt i 2011 efter 16 år i skjul fra lovens lange arm. Sagen mod ham for ansvaret i Srebenica-massakren kører lige nu ved retten i Haag.

Men selvom Florence Hartmann, ifølge rettens talsmand Nenad Golcevski, sidder adskilt fra de mandlige fanger, så er hendes klager over fængslingen blevet afvist af domstolens præsident Theodore Meron.

Hartmanns advokat forventer dog, at hans klient kommer ud af fængslet hurtigt.

- Jeg har anmodet om at få hende løsladt, efter hun har afsonet 2/3 af hendes straf, ligesom det er sket for dømte krigsforbrydere i Haag og Rwanda tidligere. Det betyder, at hun skal løslades senest på tirsdag, siger advokaten Guénaël Mettraux til The Guardian

Om Florence Hartmann slipper billigere som de krigsforbrydere, hun sidder fængslet sammen med, må vi vente at få svar på, til domstolen i Haag åbner igen efter påskeferien.