Sådan endte Bruxelles som terrorrede

Bruxelles er endnu en gang sat i forbindelse med terror efter tirsdagens angreb. Læs her, hvorfor terroristerne søger ly i den belgiske hovedstad.

Bruxelles er kendt for delikat chokolade, skummende øl og sprøde pommes frites.

Byens vartegn, den tissende statue Manneken Pis, og kendte tegneserietegnere har samtidig været med til at brande EU-hovedstaden som uhøjtidelig og belgierne som et antiautoritært folkefærd.

Men i dag forbindes Bruxelles med andet og mere end delikatesser og kultur.

Fejlslagen integration 

Den belgiske hovedstad blev allerede sat i forbindelse med terror og terrorister efter terrorangrebene i Paris. Og onsdagens angreb på Bruxelles' lufthavn og en central metrostation i byen, hvor i alt 31 mennesker blev dræbt, bidrager også til billedet af den belgiske hovedstad som lidt af en terrorrede.

En udvikling, som kan relateres til, at integrationen i Belgien på mange områder er slået fejl, forklarer TV 2s mangeårige EU-korrespondent  i Bruxelles, Olav Christensen.

- Mange føler sig uden for og i modsætning til det belgiske samfund. Det har vi blandt andet set i Bruxelles-bydelen Molenbeek. Så der har været et - set med terroristernes øjne - godt rekrutteringsgrundlag i Belgien, og især i Bruxelles, siger han.

Udelukket fra fællesskabet

Olav Christensen peger på, at mange af de mellemøstlige arbejdere, som rejste til Belgien for at arbejde i 1970'erne, siden har oplevet, at der ikke længere er brug for dem og deres børn i det belgiske samfund.

Og netop følelsen af at være uden for fællesskabet kan være en af årsagerne til, at nogle unge udvikler sig til terrorister, fortæller lektor Carsten Bagge Laustsen, som forsker i terror ved Aarhus Universitet.

- Hvis vi ser på mange af terroristernes profiler, er det unge mænd, der er blevet radikaliseret hurtigt, og som har søgt anerkendelse.  Flere af dem har også en kriminel fortid. De er søgende og klemt mellem to kulturer, kan måske ikke få et arbejde og føler sig svigtet af samfundet, forklarer han.

Mange syrienkrigere i Belgien

Samtidig topper Belgien  listen over vesteuropæiske lande, som har det højeste antal af hjemvendte krigere fra Syrien og Irak målt på antallet af indbyggere. En undersøgelse har tidligere vist, at omkring 440 personer med ophold i Belgien er rejst til kampzoner i Mellemøsten for at blive hellige krigere.

Flere end 100 af dem er siden vendt hjem til Belgien fra de IS-kontrollerede områder, står der i analysen.

Og netop krigsskolingen, som nogle belgiske borgere har modtaget gennem terrorbevægelsen Islamisk Stat kan forklare, hvordan og hvorfor de efterfølgende har været parate til at begå terror, påpeger Olav Christensen.

Belgien i kamp mod IS

- Belgien deltager - ligesom Danmark - i den internationale koalition, der bekæmper IS. Og mange af de her radikaliserede unge belgiere, som blandt andet kommer fra Molenbeek-området føler, at de er kommet i direkte krig med deres eget land, siger han.

Men selv hvis de tre mænd, der er mistænkt for at stå bag terrorangrebene i Bruxelles, er tilhængere af Islamisk Stat og måske endda selv har kæmpet for bevægelsen, så er det ikke sikkert, at IS har en finger med i angrebene, siger Carsten Bagge Laustsen.

- Selvom der er en direkte forbindelse mellem terroristerne og IS, så er det ikke ensbetydende med, at det, vi så i Bruxelles, er koordineret fra Irak eller Syrien. IS har jo opfordret sine tilhængere til at angribe vestlige mål, og de kan operere ret autonomt, understreger han.

Umuligt at bekæmpe terror

Carsten Bagge Laustsen mener, at man er nødt til at se tirsdagens angreb som en del af en større terrorbølge, der er motiveret af religion og som ikke nødvendigvis har et særligt belgisk afsæt. Samtidig er det vanskeligt helt at udrydde terror en gang for alle.

- Der har været terror til alle tider, men med forskellige motiver. Det er svært at bekæmpe, fordi det er en del af terrorens væsen, at kampen er ulige. Hvis terroristerne forsøgte at udkæmpe en konventionel krig på en slagmark, vi havde defineret, ville de hurtigt tabe. Men selv om terroren er et effektivt middel til at påføre en fjende tab, bidrager den sjældent til andet end at ødelægge, forklarer terrorforskeren. 

Carsten Bagge Laustsen understreger dog samtidig, at det ikke er ensbetydende med, at man skal lade stå til over for terroristerne.

- Man skal bekæmpe terrororganisationerne og forsøge at løse nogle af de politiske og sociale problemer i Mellemøsten, hvis man vil stoppe de her ekstremistiske terrorister. Og man bør naturligvis også have et fokus på de miljøer herhjemme og de problemer, som danner udgangspunkt for radikaliseringen af primært unge mænd, siger han.