LIVE: Terrorangreb i Belgien

34 mennesker er omkommet og mindst 250 personer er såret efter at i alt tre bomber tirsdag morgen eksploderede i Belgiens hovedstad Bruxelles. To eksplosioner skete i Zaventem-lufthavnen og en skete på metrostationen Malbeek tæt på byens EU-bygninger.

TV 2 følger sagen.

USA: Europa må selv gøre mere

Både den amerikanske præsident, Barack Obama, og favoritten til at blive hans efterfølger, Hillary Clinton, har lovet Europa og Belgien al den hjælp, der kunne blive brug for efter terrorangrebet i Bruxelles. Men den amerikanske forsvarsminister, Ash Carter, understreger nu også, at angrebet viser, at Europa også selv må gøre mere i kampen mod terrorgruppen Islamisk Stat.

Tre svenskere savnes i Bruxelles

Tre svenske statsborgere er blandt de savnede efter tirsdagens terrorangreb i Bruxelles. En fjerde var savnet, men det er nu lykkedes få kontakt til vedkommende, som var i god behold.

Flere svenskere er desuden kommet til skade, herunder en gravid kvinde, som er slemt kvæstet.

Lange køer i Bruxelles

Den offentlige transport i Bruxelles er stadig meget begrænset. Det har resulteret i flere hundrede lange køer til de busser og tog, der kører. Det viser billeder fra byen.

Lufthavnen i Bruxelles holder også lukket fredag

Ifølge nyhedsbureauet lufthavnen i Bruxelles allerede besluttet at holde lukket hele fredag også. Tidligere i eftermiddag blev det meldt ud, at den ville være lukket i morgen torsdag, men det er altså allerede blevet forlænget med endnu en dag.

Belgisk avis: Najim Laachraoui var selvmordsbomber

Den belgiske avis De Standaard skriver nu, at den anden selvmordsbomber fra lufthavnen i Bruxelles var Najim Laachraoui. Han blev ellers formodet at være på fri fod og blev efterlyst af politiet. Siden blev det meldt ud, at han var anholdt, men det blev siden dementeret. Og nu forlyder det altså, at han var manden, der sprængte sig ihjel sammen med Ibrahim el-Bakraoui.

Erdogan: Vi anholdt Bruxelles-terrorist sidste år

Den tyrkiske præsident Erdogan fortæller, at en af terroristerne bag angrebet i Bruxelles i juli sidste år blev anholdt i Tyrkiet og udvist til Belgien. Ifølge Erdogan ignorerede belgierne den tyrkiske advarsel og satte ham på fri fod. Det skriver Reuters. Erdogan fortæller, at der er tale om Ibrahim el-Bakraoui, som stod bag bombningen af lufthavnen.

Amerikansk politiker: Amerikanere var mål for terror

Devin Nunes, der sidder i Repræsentanternes Hus i den amerikanske Kongres siger, at amerikanere til en vis grad var målet for terrorangrebet i Bruxelles i går. Han baserer det på, at angrebet i lufthavnen fandt sted tæt på amerikanske flyselskaber.

Indtil videre er der meldt om ni amerikanske sårede, men ingen dræbte.

Tredje offer identificeret

Der er nu identificeret tre af de i alt 31 dødsofre fra terrorangrebet. Det drejer sig om belgiske Olivier Delespesse, der døde i bombningen af metrostationen Maelbeek. Både hans arbejdsgiver og hans kollega har ifølge The Guardian bekræftet dødsfaldet.

Terrorist frygtede fængslet

Ibrahim el-Bakroui, der var en af selvmordsbomberne fra lufthavnen i Bruxelles, skrev i sit afskedsbrev, som blev fundet i en skraldespand, at han var bange for at ryge bag tremmer:

'Jeg har travlt, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, jeg bliver eftersøgt alle steder, jeg er ikke sikker, hvis det bliver ved kan jeg ende i en fængselscelle ved siden af ham', står der i brevet ifølge BBC.

Ordet 'ham' i den sidste sætning menes at være en reference til Salah Abdeslam, der var involveret i Paris-angrebet, som blev arresteret sidste uge.

Endnu et offer er navngivet

Ifølge The Guardian er et af ofrene for terroangrebet i Bruxelles i går en 20-årig belgisk studerende ved navn Leopold Hecht. Hans skole i hovedstaden, Saint-Louis Universitetet, har bekræftet hans død ved metrostationen Maelbeek, hvor i alt 20 mennesker døde. Leopold Hecht er den anden af de i alt 31 ofre til at blive navngivet.

Flere mistænkte stadig på fri fod

Belgiske myndigheder har sagt på et pressemøde, at flere mistænkte for terrorangrebet i Bruxelles formentlig stadig er på fri fod.

Mange bombeingredienser fundet i lejlighed

Belgisk politi ransagede i går en lejlighed i Bruxelles-forstaden Schaerbeck. Det blev i går meldt ud, at man havde fundet en bombe, kemikalier og et flag fra terrorgruppen Islamisk Stat. Anklagemyndigheden har nu fortalt, at det er meget store mængder af ingredienser til bomber, der er fundet. Blandt andet 15 kilo Tatp-sprængstof, 150 liter acetone, 30 liter brintoverilte samt kufferter med søm og skruer og detonatorer.

Dødstal korrigeres til 31

Det officelle dødstal er 31 mennesker og ikke 34, som tidligere oplyst. Det fortæller den belgiske statsanklager på et pressemøde. Hele 271 mennesker er såret.

Bekræftet: Gerningsmand stadig på fri fod

Den belgiske anklagemyndighed har nu bekræftet, at mindst en gerningsmand fra lufthavnen i Bruxelles stadig er på fri fod. Det kan imidlertid ikke bekræftes, at der er tale om Najim Laachroui. Det blev først meldt ud, at han var anholdt, men historien blev siden trukket tilbage.

Selvmordsbombers testamente fundet i skraldespand

Den belgiske chefanklager siger ved tv-transmitteret pressemøde, at politiet har fundet selvmordsbombers testastmente på computer. Computeren skulle tilhøre Ibrahim el-Bakraoui, som stod bag bombningen af lufthavnen, og skulle være fundet i en skraldespand.

Brødre bekræftet som terrorbombere

Den belgiske statsanklager har på et pressemøde netop fortalt, at Khalid el-Bakraoui er bekræftet som den mand, der detonerede en selvmordsbombe på et metrotog ved stationen Maelbeek i Bruxelles.

Hans bror Ibrahim el-Bakraoui er manden, der sprang sig i luften i lufthavnen.

EU-bygning nær metrostation forbliver lukket

EU-kommisionens landbrugsafdeling, som ligger lige over metrostation Mealbeek, vil forblive lukket dagen igennem. Bygningen skal undersøges grundigt af ingeniører, da den kan være blevet beskadiget i den voldsomme eksplosion, der dræbte 20 mennesker i en togvogn.

Belgien aflyser landskamp

Belgien har aflyst en venskabskamp i fodbold mod Portugal, der skulle have været spillet i Bruxelles 29. marts. Billetterne vil blive refunderet. Det skriver The Guardian. Det er sikkerhedsårsager, der betyder, at kampen ikke kan spilles.

Hovedmistænkt fra terrorangreb ikke anholdt alligevel

Den belgiske avis DH har nu trukket sin historie tilbage om, at Najim Laachroui er anholdt. Avisen skrev ellers tidligere, at den hovedmistænkte fra tirsdagens terrorangreb var anholdt i Bruxelles-forstaden Anderlecht.