Trump kommer flyvende fra start på Super Tuesday

16x9
Donald Trump i Louisville, Kentucky på Super Tuesday. Foto: CHRIS BERGIN / Scanpix Denmark

Den kontroversielle republikaner snupper sejren ved primærvalgene i flere sydstater. Nu venter alle på Texas.

Super Tuesday ser i sandhed ud til at blive en super tirsdag for den republikanske præsidentkandidat Donald Trump.

Den 69-årige milliardær har således tidligt på aftenen amerikansk tid vundet fem delstater. Det drejer sig ifølge CNN om Alabama, Virginia, Massachusetts, Tennessee og ikke mindst Georgia, hvor der er næstflest delegerede på spil tirsdag.

I alt skal republikanske vælgere i 12 delstater udpege deres favorit til at blive partiets præsidentkandidat i løbet af Super Tuesday.

Senere på aftenen amerikansk tid kommer der resultater fra Texas, der er den stat, hvor der tirsdag er allerflest delegerede på spil.

Staten er præsidentkandidat Ted Cruz' hjemstat, og det ventes med spænding, om han kan snuppe sejren foran Donald Trump her.

Cruz er den eneste kandidat ud over Trump, der hidtil har vundet en delstat. Det skete i Iowa, der var den allerførste til at udpege den foretrukne kandidat.

Siden har Donald Trump taget sejren i tre andre delstater frem mod Super Tuesday.

Hos Republikanerne er der på Super Tuesday 595 delegerede på spil. Der skal opbakning fra 1237 delegerede til, før en af partiets kandidater kan nomineres som præsidentkandidat.

square to 16x9
De vil have Det Hvide Hus

Trump-generatoren ™

Få en personlig fornærmelse
Du skal indtaste navn, for at få en fornærmelse, dummy!

Trump-generatoren ™

Lyder det for langt ude? I virkeligheden er det meget tæt på, hvad virkelighedens