EU-aftale på plads ved knald eller fald-topmøde
Efter lange forhandlinger skete der et gennembrud ved EU-topmødet i Bruxelles.
EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles blev fredag aften enige om en aftale om Storbritanniens ændrede vilkår for EU-medlemskab.
Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der selv deltog i maraton-topmødet i den belgiske hovedstad, skrev på Twitter:
- Endelig konsolideret tekst på bordet til #EUCO (Det Europæiske Råd, red.). Mon ikke det så lykkes..., skriver statsministeren, som slutter af med en glad smiley.
Enstemmig aftale
EU-præsident Donald Tusk bekræftede ligeledes, at det er lykkedes at blive enige.
- Aftale. Enstemmig støtte til en ny aftale for #UKinEU (Storbritannien i EU, red.), skrev han på Twitter.
De politiske ledere har siden torsdag forhandlet om en aftale, der skal ændre på briternes vilkår for landets EU-medlemskab. En aftale, der ventes at skulle til afstemning i Storbritannien i løbet af sommeren.
Camerons Brexit-rejse
1975
Folkeafstemning
Det er 40 år siden, at briterne sidste gang var til en EU-afstemning. Her skulle de forholde sig til en genforhandlet aftale med EF (forløberen for EU, red.). 67 procent af briterne valgte dengang at stemme ja. Ved den nye folkeafstemning ventes allerede et langt mere tæt løb mellem ja- og nej-siden.
1984
EU-skepsis
Det britiske folk er generelt kendt for at være meget EU-skeptiske. I mange år har landet udtrykt utilfredshed med, at EU bestemmer for meget i forhold til de nationale parlamenter, at der er for meget bureaukrati i EU-systemet, og at den frie bevægelighed af arbejdskraft medfører, at andre EU-landes borgere er en byrde for det britiske velfærdssystem.
2013
Cameron lover afstemning
I 2013 lovede den konservative premierminister David Cameron, at briterne inden 2017 skulle til folkeafstemning om Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU. Garantien om en folkeafstemning var et led i kampen om at genvinde regeringsmagten ved valget i 2015.
2015
Cameron vinder valget
Ved det britiske valg i maj 2015 lykkedes det Cameron at genvinde premierministerposten. Han har siden da været nødsaget til - trods svære odds - at føre sine planer om en EU-afstemning ud i livet.
2016
Møde med Tusk
Første skridt på vejen for Cameron er at slå søm i en ny reformaftale om Storbritanniens rolle i EU. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og Cameron blev i starten af februar 2016 enig om en tekst, der er udgangspunkt for forhandlingerne. Det er denne tekst, som de 27 øvrige medlemslande skal forhandle om og godkende til topmødet den 18.-19. februar.
De fire hovedpunkter
Aftalen bygger kort fortalt på fire hovedkrav fra Storbritannien. Cameron ønsker restriktion på velfærdsydelser til andre EU-borgere, forsikring om at ikke-eurolande behandles på lige fod med eurolande, at Storbritanniens suverænitet i højere grad bevares, og at konkurrenceevnen i EU øges ved at skære ned på bureaukratiet.
Knasten om velfærdsydelser
Det er især kravet om velfærdsydelser, som flere medlemslande har været betænkelige ved. Især østlandene har været bange for, at det ville føre til, at deres borgere vil blive diskrimineret. Derudover er der også diskussioner om, hvorvidt et krav om indeksering af børnepenge skal gælde kun for Storbritannien, eller om andre EU-lande også kan benytte sig af reglen, hvis de ønsker det. Især Danmark vil også gerne kunne benytte sig af muligheden for at indeksere børnepenge. Derudover er det også et stridspunkt, hvorvidt børnepenge-reglen skal gælde for nuværende migranter og deres børn – som Cameron gerne så det – eller det kun skal gælde for nytilflyttere, som mange af østlandene går ind for.
Euro-splid
Diskussionen om forholdene for eurolande vs. ikke-eurolande har fået nogle lande, især Frankrig, til at markere sig i frygt for, at Storbritannien kan snige sig uden om nogle af EU-landenes fælles krav, og at det kan skade de 19 eurolandes fremdrift og samarbejde.
Hvornår den britiske folkeafstemning finder sted, det er endnu ikke offentliggjort. Meget tyder dog på, at får Cameron en aftale på plads ved topmødet den 18.-19. februar, udskriver han folkeafstemning den 23. juni.
Den britiske premierminister David Cameron rejste torsdag til Bruxelles med én altoverskyggende dagsorden: At få reformeret det britiske medlemskab af EU. Cameron har lovet sine landsmand en folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab i løbet af året, og han har derfor været under stort pres for at sikre vilkår, som de EU-skeptiske briter vil acceptere.
Forskel på udbetalte ydelser
Cameron havde blandt andet krævet, at man skal kunne indeksere de sociale ydelser. Det indebærer, at en ikke-britisk EU-borger med ophold i Storbritannien, men med børn i hjemlandet, vil få reguleret sin udbetaling af børnepenge på baggrund af leveomkostningerne i hjemlandet.
Et krav, som også den danske regering har fulgt med stor interesse. Statsministeren ønsker ligesom Cameron at kunne nedsætte satsen for børnepenge, og det var derfor en tilfreds Lars Løkke Rasmussen, der tweetede fra topmødet:
- God aftale for UK og EU. Hård DK-kamp for indeksering for alle. Sejr for mærkesag jeg har kæmpet for i årevis, skrev han.
For udenlandske EU-borgere, der allerede opholder sig i Danmark, Storbritannien eller andre EU- lande, hvor de har ret til børnepenge, vil en indeksering af ydelsen først træde i kraft i 2020. For nytilkomne vil det dog gælde fra dag et.