Brexit

Skæbnesvangert topmøde: Tre skjorter og nye venner skal sikre Cameron aftale

EU-reformer er det helt store tema under det skæbnesvangert topmøde i Bruxelles. Men det er ikke kun det såkaldte Brexit, der truer EU-samarbejdet.

Tre skjorter. Det er efter sigende, hvad den britiske premierminister, David Cameron, pakker i kufferten, når han torsdag indtræder scenen som hovedperson i ét af EU’s – og ikke mindst Storbritanniens – mest skæbnesvangre topmøder.

Der hersker ingen tvivl om, at Cameron kommer til Bruxelles med én altafgørende mission for øjet: At få en aftale med EU om et reformeret britisk medlemskab med hjem, så han senere på året i en folkeafstemning kan overbevise sin befolkning om at stemme ja til EU. Men om Cameron får sin aftale – og hvad der i sidste ende står i den – forhandles der stadig om på højtryk.

Skal man tro de mange diplomater og embedsfolk, som har været tæt på forhandlingerne, så kommer der en aftale - også uden at topmødet trækker ud til lørdag, og Cameron i så fald får brug for alle sine tre skjorter. Dog lægger ingen skjul på, at diskussionerne ved topmødet kan blive meget intense og meget vel kan vare til langt ud på natten.

- Der er en række udeståender - i virkeligheden en lang række - men jeg har ikke hørt nogen sige, at de ikke tror på en aftale, lyder vurderingen fra en kilde tæt på forhandlingerne.

Cameron på Europa-rundtur

Camerons rejse mod en aftale har allerede været lang, bogstavelig talt. Siden han i forsommeren 2015 begyndte forhandlingerne med Bruxelles om reformkrav, er der stort set ikke den europæiske hovedstad eller EU-institution, som ikke har haft besøg af den britiske premierminister. Fra EU-lande i øst som Polen og Bulgarien, som fra start har været skeptiske over for Camerons reformkrav. Til mere allierede partnere som Berlin og København, hvoraf den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, især anses som én af Camerons støtter.

Camerons Brexit-rejse

  1. 1975

    1. Folkeafstemning

      Det er 40 år siden, at briterne sidste gang var til en EU-afstemning. Her skulle de forholde sig til en genforhandlet aftale med EF (forløberen for EU, red.). 67 procent af briterne valgte dengang at stemme ja. Ved den nye folkeafstemning ventes allerede et langt mere tæt løb mellem ja- og nej-siden.

  2. 1984

    1. EU-skepsis

      Det britiske folk er generelt kendt for at være meget EU-skeptiske. I mange år har landet udtrykt utilfredshed med, at EU bestemmer for meget i forhold til de nationale parlamenter, at der er for meget bureaukrati i EU-systemet, og at den frie bevægelighed af arbejdskraft medfører, at andre EU-landes borgere er en byrde for det britiske velfærdssystem.

  3. 2013

    1. Cameron lover afstemning

      I 2013 lovede den konservative premierminister David Cameron, at briterne inden 2017 skulle til folkeafstemning om Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU. Garantien om en folkeafstemning var et led i kampen om at genvinde regeringsmagten ved valget i 2015.

  4. 2015

    1. Cameron vinder valget

      Ved det britiske valg i maj 2015 lykkedes det Cameron at genvinde premierministerposten. Han har siden da været nødsaget til - trods svære odds - at føre sine planer om en EU-afstemning ud i livet.

  5. 2016

    1. Møde med Tusk

      Første skridt på vejen for Cameron er at slå søm i en ny reformaftale om Storbritanniens rolle i EU. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og Cameron blev i starten af februar 2016 enig om en tekst, der er udgangspunkt for forhandlingerne. Det er denne tekst, som de 27 øvrige medlemslande skal forhandle om og godkende til topmødet den 18.-19. februar.

    2. De fire hovedpunkter

      Aftalen bygger kort fortalt på fire hovedkrav fra Storbritannien. Cameron ønsker restriktion på velfærdsydelser til andre EU-borgere, forsikring om at ikke-eurolande behandles på lige fod med eurolande, at Storbritanniens suverænitet i højere grad bevares, og at konkurrenceevnen i EU øges ved at skære ned på bureaukratiet.

    3. Knasten om velfærdsydelser

      Det er især kravet om velfærdsydelser, som flere medlemslande har været betænkelige ved. Især østlandene har været bange for, at det ville føre til, at deres borgere vil blive diskrimineret. Derudover er der også diskussioner om, hvorvidt et krav om indeksering af børnepenge skal gælde kun for Storbritannien, eller om andre EU-lande også kan benytte sig af reglen, hvis de ønsker det. Især Danmark vil også gerne kunne benytte sig af muligheden for at indeksere børnepenge. Derudover er det også et stridspunkt, hvorvidt børnepenge-reglen skal gælde for nuværende migranter og deres børn – som Cameron gerne så det – eller det kun skal gælde for nytilflyttere, som mange af østlandene går ind for. 

    4. Euro-splid

      Diskussionen om forholdene for eurolande vs. ikke-eurolande har fået nogle lande, især Frankrig, til at markere sig i frygt for, at Storbritannien kan snige sig uden om nogle af EU-landenes fælles krav, og at det kan skade de 19 eurolandes fremdrift og samarbejde. 

    5. Hvornår den britiske folkeafstemning finder sted, det er endnu ikke offentliggjort. Meget tyder dog på, at får Cameron en aftale på plads ved topmødet den 18.-19. februar, udskriver han folkeafstemning den 23. juni.

Cameron har skullet skaffe sig venner og allierede over hele Europa. Men selvom charmeoffensiven i nogle henseender er lykkedes, så er der stadig udeståender, som ikke er til at komme uden om. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, der leder forhandlingerne mellem Cameron og de øvrige EU-lande, kalder det ’et kritisk øjeblik’ for EU-samarbejdet.

- Det er på høje tid, at vi lytter til de andres argumenter mere end vores egne. Faren for et brud er reel, fordi processen er meget skrøbelig og må håndteres med forsigtighed. Hvad der er i stykker kan ikke repareres, siger Tusk.

Mindst to store knaster

Flere EU-kilder peger på, at der især er to store uafklarede emner i teksten, som overskygger de andre, og hvor London og de øvrige hovedstæder mangler at finde fælles fodslag.

Frankrig, men også flere andre lande, er blandt andet bekymret for, at Cameron vil bruge den del af aftalen, som handler om magtfordelingen mellem eurolande og ikke-eurolande, til at få særregler for den finansielle sektor i City of London. Det vil skabe ulige konkurrencevilkår, mener franskmændene, og derfor ønsker de, at det skal gøres tydeligt i teksten, at London ikke kan gå uden om eurolandenes fælles regelsæt.

Derudover er hele diskussionen om den såkaldte indeksering af børnepenge også stadig brandvarm. Det er især blandt de fire såkaldte Visegrad-lande - Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Ungarn – at man ønsker større klarhed over dette punkt.

Mindre i børnepenge

Aftaleteksten lægger op til, at eksempelvis en polsk migrant bosat i Storbritannien, som modtager børnepenge til sine børn hjemme i Polen, skal modtage et børnebidrag svarende til levestandarden i hjemlandet. Og altså ikke den faste britiske børnebidragstakst. Men gælder denne regel kun for EU-borgere, der fremover flytter til Storbritannien, eller rammes også nuværende migranter og deres børn? Østlandene ønsker det første, mens briterne gerne så enighed om det sidste.

Derudover er det store spørgsmål også, om øvrige EU-lande vil kunne benytte sig af indekseringen af børnepenge. Det er østlandene ikke glade for, men det er især blandt andet den danske regerings håb. Danskerne har nemlig længe ønsket, at sådan en ordning skal gælde for de udenlandske EU-arbejdere, der er bosat i Danmark også. Vurderingen blandt embedsmandsværket i Bruxelles er lige nu, at dette punkt kommer til at gælde alle EU-lande – ellers risikerer man nemlig at komme på slingrekurs i forhold til helt fundamentale EU-rettigheder om ikke at forskelsbehandle landene imellem.

Migrationskrisen i EU uden ende

Djævlen ligger i detaljen, som man i den grad siger her i EU. Også når det kommer til topmødets andet store tema – håndtering af flygtningekrisen – er der mildest talt mange detaljer at tage fat på.

- Der er også dem, der siger, at nu handler det om at få det her (aftalen med Storbritannien, red.) af vejen og så komme videre til det, det virkelig handler om, nemlig migrationskrisen, siger en kilde i EU-systemet, der dermed ikke lægger skjul på, at migrationskrisen er mindst lige så stort et problem for EU-lederne lige nu. 

Stats- og regeringscheferne kommer nemlig ikke uden om at erkende, at det de allerede har vedtaget for at sætte en prop i flygtningestrømmen, endnu ikke er ført ud i livet. Der forventes derfor ikke at blive lagt nye forslag på bordet.

Fokus på grænserne

Diskussionerne kommer især til at handle om styrkelsen af de ydre grænser, herunder Grækenlands problemer med at leve op til Schengen-reglerne samt aftalen mellem EU og Tyrkiet. EU-kommissionen og medlemslandene har lovet Tyrkiet tre millioner euro, som først og fremmest skal gå til de mange syriske flygtninge i landet, så de kan få bedre leveforhold. På den måde håber EU, at de mange syrere bliver i Tyrkiet og dermed ikke krydser grænsen til EU. Diskussionen går stadig på, hvorvidt Tyrkiet skal have euroene i hænderne, før de leverer deres del af arbejdet – eller om Tyrkiet først skal bevise sin gode vilje, før pengene kan falde.

- Der er ikke en plan A, B eller C. Der er én plan, og her er der især aftalen mellem EU og Tyrkiet, der er fokus på lige nu, lyder meldingen lige nu fra en EU-kilde tæt på forhandlingerne.

Hvad angår omfordelingen af de 160.000 flygtninge, som EU-landene for flere måneder siden lovede at deles om fra Grækenland og Italien, mangler dette system også stadig at komme op i omdrejninger. Indtil i dag er det kun knap 600 personer, der har fået et andet europæisk land under fødderne, så der er lang vej endnu.

Følg med i topmødeslagets gang de næste mange dage på både TV 2, TV 2 News og TV2.dk, hvor både TV 2’s Ulla Terkelsen, Svenning Dalgaard og Lotte Mejlhede samt EU-ekspert Lotte Friis guider jer gennem begivenhederne.