Hollandsk teenagedrøm kan redde verdenshavene fra plastik
En hollandsk teenagers drøm om at gøre havene renere er nu på vej til at blive verdens største havrensningsmission.
Boyan Slat var bekymret, da han kom tilbage til stranden efter at have snorklet.
Under overfladen i det varme hav tæt på kysten i Grækenland, hvor han var på ferie med sin familie, havde han set små stykker plastik flyde rundt overalt i vandet.
Den dengang 16-årige dreng forstod det ikke, og derfor brugte han det meste af ferien på at søge på sin computer for at forsøge at få et overblik over, hvad alt det plastik lavede i havet. Han blev overvældet, da han opdagede, hvor grelt det stod til.
Tilbage på sit værelse i Holland blev Boyan Slat ved med at undre sig over, hvorfor der ikke blev gjort mere for at rense verdens have for de mange millioner tons plastikaffald. Den hidtidige strategi gik hovedsageligt på at sende skibe ud i havene med net for at samle plastikken op. Men med den strategi ville det tage mange tusinde år at rense verdens have.
Det måtte kunne gøres bedre.
Historisk forurenede
Det, Boyan Slat læste sig frem til, er, at verdenshavene nu er mere forurenede end nogensinde før. En ny rapport fra World Economic Forum, advarer om, at menneskets udledning af plastik i fremtiden vil føre til massive problemer for hele verden, hvis ikke der gøres en indsats nu.
Den nye rapport fastslår, at mængden af udledt plastik i øjeblikket svarer til at tømme en fyldt skraldebil i havet hvert minut.
I rapporten fremgår det også, at produktionen af plastik er mangedoblet siden 1950'erne, og det tal vil stige markant frem mod 2050, hvor produktionen ifølge forudsigelserne vil ligge på over 1,1 milliarder ton mod 311 millioner ton i dag.
I august 2015 gik en video, der viste, hvordan en stor havskildpadde led under de store mængder plastik i havene, viralt på Facebook og andre sociale medier:
Omkring otte millioner ton plastik finder hvert år vej til verdenshavene. Hvis udviklingen fortsætter, og der ikke bliver gjort noget, vil efterspørgslen på plastik - og dermed udledningen – stige så meget, at vægten af plastik i oceanerne i 2050 vil svare til mere end vægten af alle fisk i havene.
Et revolutionerende skoleprojekt
De mange skræmmende artikler og rapporter om stigende forurening i havene gav Boyan Slat blod på tanden, og han brugte tusindevis af timer på at læse om havstrømme, plastiktyper og løsningsforslag. I et fysikprojekt i skolen byggede han en model for, hvordan plastik i havet kunne samles i et net, der udnyttede havstrømmenes kraft.
- Havstrømmene er ikke en forhindring, det er en løsning. Hvorfor bevæge sig gennem havet, når havet kan bevæge sig gennem dig? Lad havstrømmene gøre arbejdet, siger Boyan Slat.
Det stod hurtigt klart for ham, at han havde ramt noget rigtigt. Desværre var det ikke alle, der var enige.
- Det var virkelig svært at finde folk, der ville arbejde på projektet. Jeg kontaktede 300 selskaber for at spørge om hjælp, men der var ingen, der svarede. Det var ret deprimerende, siger Boyan Slat.
Internettet blev redningsplanken
Stille og roligt begyndte arbejdet at tiltrække sig opmærksomhed. Men med opmærksomheden kom også flere kritiske røster, der kaldte Boyan Slat naiv og kritiserede projektet for at være forsimplet og umuligt at realisere.
I 2013 trak Boyan Slat stikket og begravede sig i arbejdet med projektet. Han droppede ud af sit studie på Delft University, hvor han læste rumfartsteknologi, og dedikerede sig fuldstændig til at udvikle sit rensefilter.
Der manglede stadig penge til at udvikle konceptet. Boyan Slat havde brugt sin opsparing på 1500 kroner, og projektet var ved at gå i stå.
Herunder kan du høre Boyan Slat fortælle mere om projektet:
Vendepunktet kom, da en tale, Boyan Slat holdt i starten af 2013, pludselig gik viralt. Flere millioner så den på kort tid, og gennem en crowdfunding-kampagne skaffede han midler til at lave en prototype af sit filter. Samtidig grundlagde han i 2013 organisationen The Ocean Cleanup, der siden har arbejdet med at udvide projektet.
En rapport på 530 sider med 70 medforfattere konkluderede i 2014, at Boyan Slats filter kan fange næsten halvdelen af plastikaffaldet fra verdens største plastiksamling i ”The Great Pacific Garbage Patch” i Stillehavet inden for ti år.
Sådan fungerer plastikopsamling:
1) Det stillestående, flydende filter benytter strømmen i havet til at fange plastikken. En V-formet række barrierer, der er naglet fast til havbunden, skal fange plastikken, der bliver båret af strømmen.
2) Under de flydende bomme I havoverfladen vil en skærm samle plastikken, der er under havoverfladen. Det meste af havstrømmen med dyreliv flyder forbi under skærmene, mens det meget lette plastik bliver bremset af skærmene i havoverfladen.
3) Formen på barriererne leder plastikaffaldet ind mod centrum af strukturen og samler det, så det kan opsamles og genbruges.
Tiden er inde
Nu tyder alt på, at Boyan Slats drøm bliver til virkelighed. I løbet af de næste måneder sætter The Ocean Cleanup flere forsøgsnet op i Holland og Japan, og hvis de virker som forventet, bliver et mere end 100 kilometer langt net sat op i 2020.
Dermed bliver projektet angiveligt verdens hidtil største inden for plastikopsamling i verdenshavene. Og det særegne og nyskabende projekt har også fået masser af opmærksomhed i de internationale medier:
Siden The Ocean Cleanup fik vind i sejlene, har Boyan Slat modtaget stor anerkendelse fra det internationale samfund. I 2014 blev han udnævnt til at være en af de 20 mest lovende unge entreprenører i verden (Intel EYE50), og samme år modtog han FN’s pris som ’2014 Champion of the Earth’. I 2015 modtog han hæder fra den norske konge.
Med de store net håber Boyan Slat og holdet bag The Ocean Cleanup at kunne fange så meget som muligt af de store stykker plastikafald, inden de opløses til mindre og mere farlige stykker mikroplastik, som du kan læse mere om her:
På The Ocean Cleanups hjemmeside kan du følge de nyeste tiltag.
Du kan se mere om den store aktion i klippet øverst i artiklen.
Artiklen bygger på informationer fra: Washington Post, Huffington Post, Youtube.com, Oceancleanup.com, tv2.dk, Facebook.com, bbc.com.