Udland

11-årig krigshelt myrdet i Afghanistan

Wasil Ahmad NBC / NBC

En 11-årig afghansk dreng, som i 43 dage ledede en politistyrke, der kæmpede mod flere måneder lang Taliban-belejring, er blevet myrdet.

11-årig Wasil Ahmad, der i 43 dage stod i spidsen for en politienhed, der bekæmpede Taliban under en 71 dage lang belejring, er ifølge CNN blevet dræbt.

Mediet citerer den 11-årige drengs onkel, Mullah Samad, leder af en lokal politistyrke i Khas Uruzgang-distriktet i Uruzgan i Afghanistan, som fortæller, at Wasil Ahmad er blevet dræbt af militante talebanere.

Taliban har ifølge CNN taget ansvaret for drabet på sin website.

Ahmad blev skudt i hovedet mandag af bevæbnede mænd på motorcykel i byen Tarin Kowt, provinshovedstaden i Uruzgan-provinsen, skriver CNN. Den 11-årige dreng blev først indlagt på et lokalt hospital, men senere overført til et hospital i Kandahar, hvor han døde af sine skader.

Ifølge Dost Mohammad Nayab, talsmand for provinsguverbøren i Uruzgan-provinsen, var Wasil Ahmad netop vendt tilbage til det civile liv - han var begyndt i skolen i Tarin Kowf - efter at have overlevet den brutale Taliban-bejering i Khas Uruzgan.

Ifølge Mullah Samad kæmpede Wasil Ahmad og de 75 mænd han stod i spidsen for i flere måneder mod hundreder af Taliban-krigere.

Ifølge Rafiullah Baidar, talsmand for den Afghanske uafhæninge Menneskerettighedskommission bruger begge sider i striden i Afghanistan børn i stridighederne - og Talibans brug af børn i krig er mere udbredt end regeringsstyrkernes.

- Anti-regeringsstyrker bruger hundreder af børn til forskellige ting, blandt dem kamp, transport af ammunition, og endda også selvmords-angreb, siger Baidar til CNN.