Frygter ny flugt: Narkobaron bevogtes af kampvogne og sikkerhedsstyrker
De mexicanske myndigheder har kraftigt forstærket sikkerheden omkring narkobaronen Joaquin ”El Chapo” Guzman”, efter han er kommet bag lås og slå igen
De er nemlig meget nervøse for, at verdens mest berygtede narkobaron kan finde på at bryde ud af sin fængselscelle for tredje gang.
Derfor har man kraftig opgraderet sikkerheden af det i forvejen topsikret Altiplano-fængsel, hvor El Chapo sidder. Det betyder, at pansret køretøjer og kampvogne bevogter de ydre mure af fængslet, og sikkerhedstyrker patruljerer portene ind til Altiplano.
Ligeledes er antallet af fanger blevet reduceret, antallet af kameraer er blevet firedoblet og ”El Chapo” bliver rykket rundt i fængslet uden nogen varsel.
”El Chapo” blev fanget den 8. januar efter at have været på flugt i seks måneder fra de mexicanske myndigheder.
I juli 2015 lykkedes det ham at gennemføre en spektakulær flugt fra det selvsamme Altiplano-fængsel. Her flygtede han gennem en halvanden kilometer lang tunnel, han angiveligt havde brugt 17 måneder på at grave.
For at undgå det sker igen, så har man forstærket gulvet i cellerne med stålbarer og elektroniske censorer. Samtidig er en vagt placeret ved hans dør 24 timer i døgnet, og han er blevet flyttet til en anden del af fængslet, hvor han sidder i isolation.
Ifølge de mexicanske myndigheder er problemet med narkobaroner som ”El Chapo”, at de let kan bestikke fængselspersonale.
De gjorde ”El Chapo” blandt andet i 2001, da han flygtede første gang fra et fængsel tæt på byen Guadalajara. Den gang var han på flugt indtil 2014, hvor han efterfølgende blev placeret i Altplano.
Første gang han blev fanget var helt tilbage i 1993.