Udland

Fem grunde til at Saudi-Arabien er et omstridt land

Derfor mener mange, at et kongeligt dansk besøg i Saudi-Arabien en betænkelig affære.

Saudi-Arabien startede 2016 med at erobre overskrifter verden over, da landet henrettede 47 dødsdømte, heriblandt den shiamuslimske leder Nimr- al-Nimr.

Massehenrettelserne vakte kritik verden over. Og i Iran, der er verdens mest betydelige shiamuslimske nation, blev protesterne voldelige og førte til afbrænding af den saudiarabiske ambassade.

Så det i forvejen dårlige forhold mellem Saudi-Arabien og Iran er værre end nogensinde. Men for første gang i mange år er Vestens ikke automatisk 100 procent på Saudi-Arabiens side.

Vesten har traditionelt støttet Saudi-Arabien, mest af alt fordi landet er verdens største olieproducent, kontrollerer 25 procent af verdens oliereserver og er det mest magtfulde medlem af OPEC. Iran har til gengæld været Vesten yndlingsaversion lige siden den islamiske revolution og tilbageholdelsen af de amerikanske ambassadegidsler, med økonomiske sanktioner og konflikt omkring Irans planer om at udvikle atomvåben.

Men det er ændret med atomaftalen mellem Iran og Vesten, der netop har ført til, at sanktionerne mod Iran er blevet hævet.

Mange dårlige sager

Det sker samtidigt med, at Saudi-Arabien til gengæld har vakt international opmærksomhed med flere sager, der har givet dårlig omtale:

1) En blodig krig i Yemen

Landet har i snart et år været del af en blodig krig i nabolandet Yemen, hvor Saudi-Arabien støtter landets regering mod Houti-oprørerne med luftangreb.

2) Kampen om olieprisen

Olieprisernes voldsomme fald har ramt Saudi-Arabien hårdt. Ikke desto mindre afviser Saudi-Arabien enhver snak om, at OPEC skal sænke olieproduktionen for at tvinge olieprisen i vejret igen. Ifølge en analyse i Huffington Post skyldes det, at Saudi-Arabien håber, at den lave oliepris vil gøre mere ondt på andre lande. For det første skal andre olielande som Iran og Rusland straffes for deres støtte til præsident Assad i Syrien, hvor Saudi-Arabien støtter oprørerne. For det andet håber Saudi-Arabien, at den lave oliepris vil knuse en ny, uventet konkurrent på oliemarkedet – nemlig de amerikanske fracking-producenter, der i løbet af få år er blevet en alvorlig konkurrent på oliemarkedet.

3) Pisk og halshugning

Det saudiske samfund er internt et strikt diktatur, bygget på en radikal fortolkning af den sunnimuslimske tro, kaldet wahabisme.  Det betyder, at landet styres stramt efter sharia-lovgivning med straffe som halshugning og offentlig piskning. Endnu før de 47 henrettelser den 2. januar vakte international opsigt, var Saudi-Arabien i de internationale menneskerettighedsorganisationers søgelys på grund af dommen over aktivisten og bloggeren Raif Badawi.  Han er idømt 1000 stokkeslag og ti års fængsel for at bruge sociale medier til at kritisere landets politik.

4) Kvinder må ikke køre bil

Saudi-Arabien er kendt for at være et af de mest kvindeundertrykkende samfund i verden. Landet åbnede dog en dør på klem sidste efterår, hvor kvinder for første gang kunne stille op til valg. Begrænsningerne er dog stadig skrappe - for eksempel må kvinder ikke køre bil.

5) Al Qaeda

Trods det skrappe styre kæmper landet med en radikal opposition med tilknytning til Al Qaeda.  I 2015 dræbte to selvmordsbombere mindst 25 mennesker ved et angreb på en shiamuslimsk moske. Styret har slået hårdt ned på de Al Qaeda-tilknyttede grupper, og flere af de 47 henrettede den 2. januar var sunnimuslimske terrordømte med Al Qaeda-forbindelser. Al Qaeda har en lang historie i Saudi-Arabien. Både bevægelsens nu afdøde leder Osama Bin Laden og de fleste af terroristerne bag 11. september-angrebet i USA var saudiarabiske statsborgere.

Saudi-Arabien