Udland

Ny forskning gør mystisk stjerne endnu mere mystisk

Billedet er en illustration af KIC 8462852. Den viser en stjerne bagved en knust komet. Forklaringen på den mystiske stjerne har indtil nu været, at en sværm af kometer har kredset om stjernen. Men ny forskning slår den teori ihjel.

Ingen forskere kan finde forklaringen på en stjernes besynderlige adfærd. Ny forskning udelukker nu den hidtil mest plausible naturlige forklaring.

I oktober måned fik beretningen om stjernen KIC 8462852 internettet til at gløde. Man forsøgte blandt andet at forklare dens usædvanlighed med rumvæsener - så troede videnskabsfolk, at de havde fundet en forklaring. Men nu har en forsker undersøgt stjernen nærmere, og det gør den kun endnu mere mystisk.  

Det usædvanlige ved stjernen er, at dens lys falmer uregelmæssigt og meget kraftigt. Normalt falmer en stjernes lys periodisk og langt fra så kraftigt som hos KIC 8462852.

Astronom Tabetha Boyajian på Yale University præsenterede en teori, som hidtil har været anset som den mest plausible naturlige forklaring. Ifølge hende var det en sværm af kometer, der blokerede for stjernens lys.

Men nu har professor i astronomi og astrofysik Bradley Schaefer fra Louisiana State University undersøgt Tabetha Boyajians teori nærmere og fundet modbeviser. Det skriver New Scientist.

Så meget falder lysstyrken
Når en normal stjernes lysstyrke ændrer sig, skyldes det, at en planet kredser om den og blokerer for dens lys. Men forskerne mener, at det ikke er muligt for én planet at forårsage så store ændringer, som der observeres i KIC 8462852’s lysstyrke.

For at dæmpe en stjernes lysstyrke med omkring en procent, skal planeten være på størrelse med Jupiter. Forskere har set lysstykren fra den mystiske stjerne være faldet med helt op til 22 procent.

Jupiter er solsystemets største planet. Planeten måler over 16.000 kilometer på sin længste led. Til sammenligning er Jordens diameter omkring 12.742 kilometer.

Derfor mente Tabetha Boyajian, at det måtte være en sværm af kometer i stedet for blot én planet, der forårsagede det enorme fald i lysstyrken. Men ifølge Bradley Schaefer fra Louisiana State University kan det ikke passe.

Derfor er en kometsværm ikke sandsynlig
Tabetha Boyajian kom frem til sit resultat ved at undersøge digitale fotografiske plader af himlen helt tilbage fra 1800-tallet. Tabetha Boyajian og hendes hold af forskere kiggede efter uregelmæssigheder i forhold til stjernen, men de fandt ingen.

Bradley Schaefer har efterfølgende undersøgt de samme fotografiske plader. Han opdagede, at stjernen var falmet med omkring tyve procent i perioden 1890 og 1989. Senere dobbelttjekkede han resultatet ved at undersøge de originale fotografiske plader på Harvard University.

Bradley Schaefer regnede ud, at der skulle være 648.000 kometer, som hver var 200 kilometer brede for at det kunne passe. Ifølge Bradley Schaefer er det ”komplet usandsynligt.”

Rumvæsen-teori: De suger energi fra stjernen
Efter Bradley Schaefers modbeviser har teorien om rumvæsener fået nyt liv. 

Astronom Jason Wright fra Pennsylvania State University præsenterede teorien tilbage i november. Ifølge hans forklaring kan rumvæsener have bygget enorme objekter til at kredse om stjernen for at suge energi fra den. Det vil således være objekterne, som skygger for stjernens lys.

Ifølge Bradley Schaefer stemmer den teori dog heller ikke overnes med hans resultater. Han mener ikke, at nogen rumvæsener ville kunne være i stand til at bygge noget, der kan dække en femtedel af en stjerne i løbet af et århundrede.

Wright: Rumvæsener er stadig en mulig forklaring
Med Bradley Schaefers resultater anerkender Tabetha Boyajian, at der er problemer med hendes hypotese. Hun mener, at de skal blive ved med at holde øje med stjernen for at afklare stjernens besynderlige adfærd.

Ifølge Jason Wright udelukker Bradley Schaefers forskning mange naturlige forklaringer, såsom at kometer skulle være årsagen. Men han mener ikke, at forskningen har indflydelse på hans teori om rumvæsener.

- Enten er der et smuthul i et af vores modbeviser, eller også må en eller anden teoretiker komme med et andet bud, siger Bradley Schaefer til New Scientist.