LISTE: Vandt 11 mia. i Lotto - det kan man få for pengene
Tre vindere deler historisk lotteri-pulje på 1,6 milliarder dollars i USA trods umulige odds. Nu er der (næsten) ingen grænser for, hvad de kan købe.
I USA er alt bare større.
Sådan lyder en efterhånden nedslidt vending, men det passer meget godt på lotteriet 'powerball-jackpot', som har slået alle tidligere rekorder med et beløb i puljen på 1,6 milliarder dollars.
Der var altså i dansk valuta cirka 11 milliarder kroner i førstepræmiepuljen, da kuglerne rullede ud af i bowlen sent onsdag aften. Og de magiske tal lød: 04, 08, 19, 27, 34 og Powerball-nummeret 10.
Mere sandsynligt at blive præsident
Ingen havde nok ligefrem forventet at ramme tallene på deres kupon, for chancen er trods alt én ud af 292,2 millioner. Dermed er der langt større sandsynlighed for at blive ramt af lynet, og det der forekommer endnu sjældnere.
Eller som statistik-professor Jeffrey Miecznikowski fra Buffalo formulerer det til magasinet Newswise:
- Ud fra sandsynlighedsberegning er det 25 gange nemmere at blive valgt som præsident i USA, end det er at vinde Powerball-gevinsten. At ramme talkombinationen svarer til, at man slår plat eller krone og får den samme side til at vende opad 28 gange i træk. Det lyder måske ikke så svært, men man kan blive ved i en evighed.
Tre heldige vindere
Så længe drømmen lever, er der dog håb. Derfor stord stod massevis af amerikanere i lange køer ved butikkerne for at købe deres lod før gårsdagens trækning.
Og da spændingen endelig blev udløst sent onsdag aften, blev drømmen også til virkelighed for nogle enkelte.
For trods de helt umulige odds har hele tre heldige spillere alligevel ramt kombinationen. Ën vinder fra henholdsvis Californien, Tennessee og Florida, skriver Forbes.com og flere andre medier.
Selvom de nu skal dele de 11 milliarder, bliver de altså mere end almindeligt rige og skal gøre sig helt utroligt umage, hvis de skal bruge alle pengene. Også selvom de skal betale lige under 40 procent i 'federal tax' og et par af dem yderligere nogle få procenter i State-tax.
Den største danske gevinst er til sammenligning 315 millioner kroner og blev vundet i Eurojackpot af en kvinde fra Helsingør.
Mon ikke en del af pengene går til familie, venner og måske også velgørenhed. Men herunder nogle bud på, hvad vinderne faktisk har råd til at købe, hvis de skulle have lyst til det.