Udland

Danske Camilla løb mellem skuddene i Paris under terrorangrebet i november

I dag mindes Frankrig alle ofrene for terror i 2015. En ung dansk kvinde blev fanget i gaderne i Paris, da terrorangrebet ramte den 13. november

- Det var som at stå i en labyrint og føle, at den næste terrorist stod lige rundt om hjørnet. Vi troede først, at vi løb væk, men vidste ikke, at vi løb direkte ind i noget andet.

Sådan fortæller 20-årige Camilla Sager, der sammen med sin tre år yngre lillesøster Nicoline befandt sig i Paris den 13. november, hvor flere angreb mod tilfældige caféer, restauranter og spillestedet Bataclan kostede 130 mennesker livet. 

TV 2 har mødt den unge danske pige i de selv samme parisiske gader, hvor hun for blot to måneder siden havde følelsen af, at hun løb for sit liv.

De første skud og lysglimt

Mareridtet starter ved 22-tiden, da hun står på gaden foran restauranten Paname i det 11. arrondissement og pludselig hører en høj, bragende lyd 100 meter længere nede ad gaden. Den gentager sig. Igen og igen. Og da hendes søster, Nicoline, der er på weekendbesøg fra Danmark, også spotter nogle mærkelige lysglimt, beslutter de sig for at gå ind i sikkerhed i restauranten igen.

Få minutter efter kommer en mand tilbage til restauranten. Der har været skud på caféen La Bonne Bière og pizzariet Casa Nostra. Flere mennesker er dræbt. Og Camilla, Nikoline og de øvrige gæster på restauranten får omgående besked på at komme væk derfra. 

- Jeg er sindssyg bange, og det er min søster også, fortæller Camilla, der senere har set på et kort, at de har løbet over tre kilometer for at komme i sikkerhed.

Hvad hun også finder ud af senere er, at de er løbet direkte i den forkerte retning og hen mod det andet caféområde og spillestedet Bataclan, hvor terroristerne fortsatte med at angribe de mange uskyldige mennesker.

- Vi tror, vi er på vej væk fra skyderierne, indtil der er en mand, der råber til os oppe fra en balkon, "Madame, Madame, I må endelig ikke løbe den vej, der er flere skyderier", fortæller Camilla.

Camilla Sager sammen med TV 2s korrespondent Lotte Mejlhede foran restaurant Paname, hvor hendes mareridt begyndte den 13. november

Vil bare væk fra gaderne

Det er her, at situationens alvor begynder at gå op for hende.

- Man prøver for alt i verden bare at komme væk fra gaderne. Det er også enormt frustrerende, at man ikke kan det. Man føler sig magtesløs. Vi har vitterligt stået i centrum af skyderierne, fortæller hun.

Camilla og hendes søster begynder at banke på dørportene, for at komme ind. Men ingen hører dem.

- Vi prøver også at banke på bilerne og få dem til at stoppe. Der er én, der stopper, men hun tager os ikke med, fordi min lejlighed ligger der, hvor skyderierne kommer fra, så hun vil ikke køre den vej, fortæller Camilla.

Hun husker det, som om der går en evighed, men måske går der kun nogle minutter, før der endelig kommer en taxi og tager dem med. De kører direkte hjem til én af Camillas veninder. Denne gang lykkes det at komme langt væk fra det hele. I sikkerhed.

Efterreaktionen

Camilla, der egentlig skulle være blevet i Paris frem til sin studiestart på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i februar 2016, beslutter nogle dage efter at tage hjem til Danmark for at være sammen med familie og venner. Oplevelsen har været voldsom, men selvom det i starten ser ud til, at det går fint med at komme videre, så oplever hun også en stærk efterreaktion.

- En dag lagde jeg mig ned med 180 kilometer i timen og lå i sengen i flere dage. Jeg havde ikke ro, og jeg følte, at det hele var noget uafsluttet, at jeg bare var taget hjem. For eksempel havde jeg ikke haft tid til at være på min yndlingscafé og spise min sidste morgenmad og sådan nogle ting, fortæller hun.

Hun begynder at få følelsen af, at hun alligevel gerne vil tilbage til Paris og afslutte sit ophold.

- Normalt synes jeg, at en søndag alene derhjemme ville have været fantastisk, så jeg kunne ligge og se fjernsyn hele dagen. Men jeg kan huske, at jeg følte mig helt ved siden af mig selv ved det, for var det ikke spild af tid? Det var bare sådan lidt banalt lige pludselig, fortæller hun.

Tilbage til Paris

Camilla følger sin mavefornemmelse og tager en uge før jul tilbage til Paris. Selvom det kun er for et kort stykke tid, er hun i dag glad for at have taget den beslutning.

- Når jeg er ved Eiffeltårnet, så kan jeg ikke undgå at kigge en ekstra gang på gendarmerierne, der står rundt omkring. Når jeg hører høje lyde, så reagerer jeg. Men det betyder meget for mig at være her nu og se, at det også er okay, fortæller hun.