Udland

Fordelingen af flygtninge i EU er kollapset

Forhåbningerne var store og smilene brede, da aftalerne om de fælles EU-registreringscentre for flygtninge blev indgået. Men nu er Italienerne og grækerne er skuffede og frustrerede.

Selvom det går langsommere, end de håbede på i Bruxelles, er der endelig gang i aktiveringen af de omkring 10 såkaldte hotspots (EU-registreringscentre) på bl.a. Sicilien og Lesbos. Fra Nordeuropa og fra EU’s ledere bliver der dagligt presset voldsomt på for at registreringen af flygtninge og migranter ved de ydre grænser, bliver mere effektiv end hidtil.

Sydeuropæerne har erklæret sig villige til at efterkomme det krav på den betingelse, at de personer der søger asyl, bliver fordelt imellem alle medlemslandene efter en fair ansvarsfordelingsmodel.

Men det går foreløbig elendigt.

Bedre til fordeling af flygtninge

I september sidste år vedtog EU-kommissionen, at 160.000 flygtninge skulle fordeles blandt medlemslandene som "et fælles, solidarisk svar på den massive flygtningestrøm, Europa står overfor”. Sådan sagde EU-formand Donald Tusk, og kommissionsformand Jean-Claude Juncker måtte kæmpe en sej kamp for at overtale de forskellige europæiske ledere til at stemme for planen. Det lykkedes ikke at få enstemmighed, men et flertal fik han med møje og besvær hevet hjem.

Ud af de 160.000 er kun 272 flygtninge blevet “omfordelt”, dvs. 82 flygtninge er blevet sendt fra Grækenland til bl.a. Luxembourg og 190 flygtninge er rejst fra Italien mod bl.a. Sverige og Holland. Disse tal er lige blevet offentliggjort i disse dage fra EU-kommissionen.

Gode intentioner

Meningen med det hele var at lette de lande, der netop ligger i den sydligste del af Europa, som iflg. den stadig gældende Dublin-konvention er forpligtede til at tage imod samtlige nyankomne asylansøgere. For 20 år siden da den konvention blev underskrevet (også af Italien), virkede det hensigtsmæssigt, at flygtninge søgte asyl i det først land, de ankom til indenfor EU.

  Ingen har nok haft fantasi til at forestille sig, hvad Europa pludselig skulle opleve i 2015.

Men som bekendt ser situationen meget anderledes ud nu, og ingen har nok haft fantasi til at forestille sig, hvad Europa pludselig skulle opleve i 2015. Derfor mener regeringerne i Middelhavslandene, som er de mest pressede, at det er tvingende nødvendigt at ændre reglerne.

Både Italiens premierminister Renzi og hans græske kollega Tsipras var i efteråret meget optimistiske, da de første asylansøgere drog afsted. De udtalte begge, at nu var EU endelig kommet til besindelse og indset af flygtningekrisen skulle håndteres i fællesskab og baseres på solidaritet og fælles ansvar.

Vinkede farvel i lufthavnen

Den 9. oktober samledes en flok høje herrer fra EU’s top og fra den italienske regering, bl.a. flygtningekommissær Dimitris Avramopoulos og Italiens indenrigsminister Angelino Alfano i Roms lufthavn, Ciampino. Dér sendte de flygtninge fra Eritrea afsted i et fly mod Nordsverige og verdenspressen fotograferede løs, mens de vinkede og så triumferende ud.

I løbet af de efterfølgende fire måneder synes systemet at være blevet lammet, og nu ser sydeuropæerne med ængstelse og bekymring på de lukkede grænser mod nord. Der har været talt og skrevet meget i de italienske medier i disse dage om de danske, svenske og tyske grænser, hvor der på forskellige måder nu er blevet indført grænsekontrol.

Presset for at styrke de ydre grænser (dvs. effektivisere registreringen i Sydeuropa) vokser, men italienerne og grækerne har meget svært ved at se en fordel i at lade grænsevagter og europæisk politi komme til deres lande for at assistere. Så længe reglerne ikke ændres og så længe flygtningene ikke bliver fordelt rundt til alle EU-landene, betyder det en ophobning i de lande der tilfældigvis geografisk befinder sig i yderste række.