Når mobiltelefonen finder din familie

Det begyndte med, at de to danske brødre David og Christopher Mikkelsen undrede sig, da de mødte Mansour.

Mansour var flygtning fra Afghanistan og ledte efter sin familie, som han ikke anede hvor var. Det var nemlig ikke lige til, selv om der er organisationer, der ikke laver andet end at hjælpe folk med at finde hinanden, når de på grund af krig, forfølgelse og flugt er blevet adskilte.

For ofte ”talte” systemerne ikke med hinanden, teknologien var mangelfuld, landegrænser var et problem, og det var omstændeligt og bureaukratisk. De to brødre besluttede at ændre på tingenes tilstand ud fra holdningen, at alle har ret til at vide, hvor ens familie er. Med ca. 60 millioner på flugt verden over var der noget at gå i gang med. Og løsningen blev – som med andre udfordringer – mobiltelefonen og en App. Den har i forvejen overflødiggjort så meget andet. Navnet er Refugees United (Refunite).

På kontoret i Kenyas hovedstad Nairobi fortæller kommunikationschef Ida Jeng om, hvor enkelt det foregår. Når næsten alle har en mobiltelefon, og det behøver ikke være en smartphone, er det i realiteten muligt for alle at komme i kontakt med alle, men en flygtning eller en fordrevet person skal selvfølgelig vide, at muligheden er der.

Derfor har Refunite medarbejdere over store dele af kloden, hvor de i for eksempel flygtningelejre oplyser folk om mulighederne. Medarbejderne går fra telt til telt og giver folk håb.  Et af de lande, hvor Refunite har stor succes er i Kenya, hvor der er mange somaliske flygtnige især i Dadaab-lejren.

Men hvordan foregår det så helt konkret? Via App’en kan en person, der leder efter nogen, fortælle så meget eller så lidt., som han/hun har lyst til om sig til en platform. Man kan oplyse ting, som man ved,  kun ens familie eller nære venner har kendskab til, f.eks. modersmærker, livretter eller anden helt konkret individuel information.

I mange lande er der en indgroet mistænksomhed mod at afgive oplysninger om sig selv, men med muligheden for at være helt anonym, er det nemmere og får flere med. Når man har profileret sig selv, er det bare at håbe på, at der er en i den anden ende, der genkender oplysningerne og tager kontakt. Simpelt.

I dag er der 400.000 flygtninge, der har en profil på platformen. Refunite samarbejder med en lang række store mobiloperatører over hele verden og får på den måde mulighed for at kommunikere direkte med flygtningene ved at sende sms’er til deres telefoner og fortælle dem om mulighederne for at finde en forsvundet slægtning. Facebook er også involveret, og det meste af hele projektet finansieres af The IKEA-foundation.  Selveste Bill Clinton har nævnt Refunite som en organisation, der er en af de ideer, der forandrer verden.

Det begyndte som sagt med et møde med en afghansk flygtning, der ikke anede, hvor hans familie var. Det endte med verdens første IT-baserede,  globale platform for familier, der savner et forsvundet medlem.

Og midlet er den mobil, som vi efterhånden alle sammen har – også de fattigste og mest udsatte. Vi så det – og ser det stadig – flygtningene fra Syrien, Afghanistan og andre steder, der har krydset grænsen til Danmark: Alle har de mobiler. Hvilket har forundret visse kredse. Hvordan kan man være fattig, være på flugt og samtidig have en mobiltelefon. Men sådan er virkeligheden, heldigvis.