Udland

Fission eller fusion? Sådan virker verdens kraftigste bombe

Nordkorea påstår at have udviklet ikke bare en atombombe, men en brintbombe. Men hvad er det egentlig forskellen er? Få svaret her.

Onsdag morgen dansk tid annoncerede styret i Nordkorea, at man havde prøvesprængt en såkaldt brintbombe ved et forsøgscenter i den nordlige del af landet.

Fordømmelser fra verdens ledere er siden væltet ind over de nordkoreanske ledere, og spørgsmålet er nu, om landet virkelig har udviklet den avancerede teknologi, der benyttes til at fremstille brintbomber.

Tidligere har Nordkorea ved flere prøvesprængninger vist verden, at landet er i besiddelse af atombomber, men hvis det viser sig, at styret taler sandt om brintbomben, vil Nordkorea nu være i besiddelse af den kraftigste våbentype, der findes.

I daglig tale differentieres der ofte ikke mellem atombomber og brintbomber, og derfor har TV 2 besøgt lektor ved Institut for Kemi og Fysik på Syddansk Universitet, Thomas Ryttov, for at få klarlagt de forskellige typer bomber.

- En atombombe er den første nukleare bombe, man lavede, og den bygger på fissionsprincippet eller det faktum, at vi spalter atomer, siger han.

Han forklarer, at en atombombe har en tung atomkerne, for eksempel uran eller plutonium, som man spalter ved at skyde nogle neutroner ind på kernen for at spalte den.

- I den proces vil der blive frigivet en masse energi og det er det, man ser, når en atombombe sprænges, siger Thomas Ryttov.

Brintbombe bygger på andet princip

Brintbomben bygger derimod på et helt andet fysisk princip, nemlig fusion, hvor man får to lette kerner til at fusionere.

- Det er lidt det omvendte af, hvad en atombombe er bygget på. Ved en brintbombe forestiller vi os, at vi har to hydrogenisotoper, det vil sige en proton med en eller to tilhørende neutroner, enten deutrium eller tritium, og det man gerne vil lave, er at få de to lette kerner til at fusionere, forklarer Thomas Ryttov.

- Der vil typisk blive udløst meget mere energi, når en brintbombe eksploderer i forhold til når en atombombe eksploderer

Thomas Ryttov, lektor på SDU.

I fusionsprocessen bliver der ligesom ved spaltningen af en tung atomkerne udløst en masse energi, hvilket er det, der ses, når en brintbombe udløses.

- Der vil typisk blive udløst meget mere energi, når en brintbombe eksploderer i forhold til når en atombombe eksploderer, siger Thomas Ryttov og forklarer, at bombeproducenterne benytter en lille atombombe for at sætte fusionsprocessen i gang og dermed få brintbomben til at eksplodere.

Ifølge Thomas Ryttov er det op til ingeniøren, som designer bomben, at vælge hvor stor den skal være.

- Der er ikke rigtig nogen grænser, kun de praktiske.

Thomas Ryttov påpeger i øvrigt, at langt de fleste atommagters kernevåben er brintbomber og ikke atombomber.

Største menneskeskabte eksplosion nogensinde

Ifølge Ritzau er Rusland, USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Indien i besiddelse af brintbomber. Brintbomben har ikke været anvendt i væbnede konflikter til dato, men har været testet mange gange.

Den kraftigste brintbombe, der nogensinde er testet, er Tsar Bomba, som Sovjetunionen smed på ved øen Novaya Zemlya i Barentshavet i 1961.

En sprængning, der med en effekt på 50 til 58 megaton TNT, i dag stadig anses som den kraftigste menneskeskabte eksplosion nogensinde.

Eksplosionen svarede til op til 1.570 gange den samlede energi, der blev skabt ved USA’s atombomber over Hiroshima og Nagasaki i 1945 eller 10 gange så meget energi, som alle konventionelle bomber skabte under Anden Verdenskrig.

Teknologien bag brintbomben blev udviklet af den ungarske fysiker Edward Teller sammen med den polskfødte matematiker Stanislaw Ulam i 1950’erne og blev første gang testet af USA i 1951.